Vi kan ikke gøre os immune over for flygtninge og migranter

I lang tid har vi forholdt os til strømmen af flygtninge og migranter fra Afrika og Mellemøsten, som var den en livstruende virus: En bacille fra de varme lande, som, i sekundet den smyger sig ind over vores dørtærskel, formerer sig og ”ødelægger Europa indefra”, som Nye Borgerliges Lars Boje Mathiesen formulerede det i Deadline. Mennesker på flugt eller jagt efter et bedre liv italesættes af selv socialdemokratiske politikere som et tal, man skal have ned, på linje med sygdomskurven, det gælder om at gøre flad.

Vores svar på udbruddet af migration og flugt, som allerede har bredt sig til store dele af verden, har været at forsøge at holde den fra livet ved at isolere os og indføre forebyggende regler i den tro, at vi kan gøre os immune. Den tidligere udlændingeminister Inger Støjberg indførte asylstramninger med samme hyppighed, som vi i disse dage vasker vores hænder, og fejrede nummer 50 med smil og lagkage. Skulle uheldet alligevel være ude, og der, som i 2015, alligevel slipper et par smittebærere ind i vores organisme, reagerer vi ved at omgive dem af et væld af restriktioner, der modvirker deres videre spredning i det danske samfund. Som med vores nye, fælles fjende