Kongen hedder stadig konge

Med konspirationsteorier om først ægtheden af Obamas dåbsattest, siden Osama bin Ladens lig og senest IMF's pigeglade Kahn-Strauss' uheldige hændelse på et hotel i New York, har det verserende marokkanske folkeoprør lidt en krank skæbne i internationale medier, der ikke har tildelt de nordvestafrikanske borgere megen opmærksomhed.

Fra et spansk medieperspektiv kan det imidlertid undre, at de mange tusinde marokkanske borgeres protester mod deres enevældige hersker, kong Muhammed VI, ikke rigtig har fyldt i spalterne, omend de måske kan undskyldes med de demonstrationer, der lige nu fylder landets egne gader med råbende mennesker.

Hvad værre er imidlertid de spanske politikeres fløjtende ligeglade indstilling til nabolandets folkeprotester, der lugter ikke bare lidt af interessepleje, men rigtig meget.

»Forholdet mellem Spanien og Marokko er enestående,« lød Zapateros betegnelse af forholdet til det nordafrikanske monarki i efteråret.

»Spaniens relation til Marokko er fremragende,« forsikrede udenrigsminister Trinindad Jiménez tilsvarende i forrige måned den internationale presse på et hotel i Madrid, hvor også en håndfuld marokkanske politikere havde ind