Katalanernes håb om selvstændighed er læsset på et godstog, der buldrer afsted mod muren i Madrid
Det er lørdag eftermiddag i september, og sensommerens sol hænger blidt over den katalanske landsby Begur, hvor jeg på torvet møder Carme, der er tidligere skoleinspektør. Nu er hun aktiv i græsrodsbevægelsen Assemblea Nacional Catalana (ANC), der kæmper for katalansk selvstændighed, og dér på torvet i Begur, mellem kirken, cafeer og tapasbarer, står Carme med et par ANC-venner omkring en bod pakket ind i katalanske flag. Gruppen har balloner til børnene og inviterer de forbipasserende til en snak om et emne, der for mange iagttagere virker lige så luftigt som ballonerne, nemlig afstemningen om katalansk selvstændighed den 1. oktober.
Jeg kender Carme fra en periode, hvor jeg boede i Begur og havde mine børn i byens skole, så vi hilser med de obligatoriske kindkys. Hun spørger, hvordan det går med børnene, og jeg fortæller, at de studerer i København og har det godt. Hun smiler, og jeg ved fra tidligere samtaler, at mit svar lander midt i hendes billede af det velstående Danmark med studiestøtte og uddannelser til alle. Vi er i en landsby halvanden times kørsel nord for Barcelona og i et område med populære strande, så her er her en del turisme, og som sådan er Begur relat
