Kampen om nutiden

I en fjern afkrog af det franske universitet St. Denis, som ligger i udkanten af Paris afholdes et filsofisk-politisk møde under betegnelsen: ’Je t’appelle Revolution!’ (Jeg kalder dig, Revolution!). Et lysstofrør blinker manisk, væggene er af ubeklædt beton og dekoreret af diverse mere eller mindre dybsindige tags og slagord. Vidste man det ikke, skulle man ikke tro, at en række prominente franske intellektuelle her mødes med centrale skikkelser i de tunesiske, egyptiske og syriske opstande for at diskutere de arabiske revolutioners udformninger og konsekvenser.

Blandt deltagerne i det slidte forelæsningslokale er udover filosofferne Alain Badiou, Youssef Seddik og Alain Brossat, en række gæster fra den arabiske verden. Heriblandt Attia Athmouni, talsmanden for det tunesiske oprør, den fransk-algierske mellemøstkorrespondent Khalid Sid Mohand, og den algierske forsker Abdennour Benantar der netop har udgivet bogen Arab democratic uprisings. De to førstnævnte er begge i løbet af foråret, med nød og næppe, sluppet ud af henholdsvis et syrisk og tunesisk fængsel.

På programmet er en diskussion og revurdering begreber som militarisme, kollektivitet, bevægelse