Ingen kommer og giver dig det, du sukker efter

Maidan-pladsen under revolutionen. I dag er den et anderledes roligt sted, men Ukraines eksistentielle problemer fortsætter. Foto: CC

Reportage

01.07.16

Værdighedsrevolutionen – eller Maidan-revolutionen – udsprang af et ønske om at nærme sig EU og et oprør mod et gennem korrumperet og udemokratisk system. Mere end to år efter er præsidenten skiftet ud, er Ukraine ikke blevet det, demonstranterne ønskede. Men ud af kaosset er vokset et civilsamfund, der er mere bevidste om deres demokratiske rettigheder og ansvar end tidligere. ATLAS har mødt tre Maidan-aktivister til en snak om revolution, frivillighed og fremtiden.

Mikkel Bødker Olesen  

Det er ikke til at kende selvstændighedspladsen Maidan i Kiev, der for lidt over to år og fire måneder siden var indhyllet i røg og dannede rammen om voldsomme gadekampe mellem demonstranter og ukrainsk politi. Pludselig fyldte oprøret på selvstændighedspladsen i Kiev forsiderne i aviserne og var top nyhed i nyhedsudsendelserne. Brændende biler, blodige demonstranter og våben – en gadekrig, der fik urolighederne i kølvandet på Ungdomshusets rydning til at ligne drengestreger. I tre måneder gik politiet fra knipler til skarpladte våben, demonstranter fra slagord til molotovcocktails.

Kampen for at nærme sig EU, blev kampen for et nyt og forandret Ukraine .

 Pladsen er i dag gabende tom, kun et par lokale er bevæbnet med små gule og blå armbånd på jagt efter turister, der ved at købe dem kan støtte sårede soldater, lover de. Monumentet midt på pladsen er forvandlet til en mindeplads for de faldne, både de hundrede der døde under Euromaidan, men også for nogle af de faldne ved østfronten. En af dem er Akchehko, der hænger et billede af ham på monumentet. Han er iført militæruniform og smiler lidt anstrengt, under ham står datoen for hans død på østfronten: 20-08-2015. O

Fakta

Grænselandet

Europa består af grænser. De håndfaste grænser der adskiller folk med bomme. De udtværede grænser som ofte blot illustreres af et skilt, der bekræfter, at marken på den ene side tilhører dit hjemland og på den anden side det fremmede. De usynlige grænser, som eksisterer indenfor mange nationalstater og materialiseres igennem sprog og kultur. Europas grænser har forandret sig i årtusinder. Krige har betydet nye dragninger, og majoriteter i ét land er pludselig blevet til minoriteter i et andet. ATLAS vil med temaet grænselandet sætte fokus på Europas grænseområder og stille spørgsmålet: hvor går grænsen for den nationale og kulturelle identitet, og hvordan kan identiteter mødes og sameksistere?

Serien er støttet af Europanævnet