I tredje række kommer folket

Det er middagstid i Burkina Fasos hovedstad Ouagadougou, og solen brænder med ubarmhjertig styrke fra en skyfri himmel. Jeg bevæger mig langsomt gennem heden mod det efterhånden velkendte støvede hjørne af campus, hvor kammeraterne fra ANEB, Burkina Fasos revolutionære studenterbevægelse, holder til. ANEB er den franske forkortelse for ’De Burkinske Studerendes Sammenslutning’ og dets medlemmer er kendt vidt og bredt her i landet; enten som de utrættelige forsvarere af folkets rettigheder eller som voldelige og uciviliserede barbarer –afhængigt af hvilken politisk overbevisning, man betragter dem med. Deres ophidsede stemmer giver genlyd på lang afstand gennem det halvtomme campus og vidner om en særligt levende debat denne dag. Jeg når frem til tilholdsstedet og ser den unge historiestuderende Pierre stå i midten af cirklen af hårde træbænke, hvor en håndfuld ANEB aktivister har taget plads. Pierre er dagens ordstyrer og har valgt at diskutere spørgsmålet om falsk bevidsthed med sine medstuderende. Netop som jeg tager plads, begynder han fortællingen om en underbetalt fabriksarbejder, der knokler dag ud og dag ind for en løn svarende til 3 kroner om dagen – uden kontrakt, uden