Forfatningen er blevet slagmarken
Folk der får penge for at tale om fodbold på TV, siger ofte om fodbolddommere, at når de gør deres job godt, opdager man dem slet ikke. Det samme gør sig gældende om forfatninger. De bør principielt set være et destilleret udtryk for kollektivets ideelle forestilling om det samfund man ønsker at leve i. Hvad er det vi vil med det her land, og hvordan sørger vi bedst for, at kollektivets vilje sker fyldest? I mange lande hersker dog en udbredt pragmatisme omkring de gamle ords moderne betydning. Dette er langt fra tilfældet i USA.
Da den amerikanske Forfatning først blev skrevet omkring 1787, havde man kun for ganske nyligt formået at løsrive sig fra Storbritannien og vundet sin selvstændighed. Landet bestod dengang af de løst sammensluttede 13 uafhængige kolonier, der symboliseres ved de 13 striber i det amerikanske flag. Der var kun i meget ringe grad tale om en fælles amerikansk bevidsthed. Du var fra Virginia, New York, Georgia eller en af de andre stater, og kun sekundært amerikaner. Revolutionen var trods alt primært begyndt som et oprør mod skatter og afgifter, og ikke som et undertrykt folks krav om frihed. Det havde været et interessefælleskab, hvor man øn
