Forbeholdene har været et instrument til mere EU

»Danmark vendte ikke ryggen til Europa den 2. juni. Men der var dele af Maastricht-traktatens indhold, som de fleste danskere følte sig utrygge ved eller var direkte imod skulle have virkning også i Danmark.«

Ordene stammer fra daværende statsminister Poul Schlüters nytårstale. 50,7 procent af danskerne havde sagt nej til den nye EU-traktat, og det tvang Folketingets syv partier til at finde sammen, gå på kompromis og finde en løsning.

»Edinburgh-aftalen er et fornemt eksempel på, at landene lytter til hinanden, tager hensyn til hinanden, uanset landenes størrelse. Som gode demokrater respekterede de 11 andre den danske folkeafstemning og imødekom os, fordi de kunne acceptere, hvad der for os var en national nødvendighed. Det kan vi egentlig godt være bekendt at komplimentere og takke vore europæiske partnere for,« sagde Schlüter. 

Edinburgh-aftalen blev særaftalen døbt, der gav Danmark de fire forbehold, og som muliggjorde Danmarks fortsatte medlemsskab i det europæiske samarbejde, men vigtigst af alt; tillod de øvrige landes fortsættelse af den Europæiske Union.

Mere og dybere integration

Derfor er forbeholdene fra et teoretisk pe