Den fremmedgjorte krig

Slaget ved Dybbøl mølle i 1864 kostede cirka 700 danskere livet.  Siden det nationale traume udspillede sig på den sønderjyske muld, er der ikke blevet spildt blod på dansk grund i historisk målestok. Krigene og de danske soldater er flyttet ud i verden, hvor der til gengæld er flydt rigeligt med blod. Iraq Body Count opgiver det civile tab i Irakkrigen til cirka 115.000, andre vurderinger ligger væsentlig højere, og i omegnen af 300 irakere må månedligt lade livet i efterdønningerne af den vestlige invasion, som vi i denne uge markerer 10 års jubilæet for. Ikke en eneste dansk kugle kan imidlertid forlade et dansk gevær, uden majoriteten af danskernes opbakning. Det er befolkningen, forstået som demokratisk kollektiv, der vælger at gå i krig. Men for at tage den beslutning, skal vælgerne forstå, hvad det vil sige at føre krig, og gør de det?

Kunstnerne går ind i krigen

I anledning af 10 års dagen for irakkrigen fortæller både aviser og TV-udsendelser om kunstnere, der tager den danske krigsindsats under behandling. Flere af disse værker har både en eksplicit diagnose og mission: Danskerne har et fremmedgjo