Print artikel

Brændpunkt Brenner

Atlas i Brenner
Reportage
29.06.16
I den lille grænseby Brenner i Sydtyrol er man bekymret. Østrigs regering truer nemlig med at opsætte et stort metalhegn langs den italiensk-østrigske grænse for at holde flygtninge og migranter ude. Men den plan er indbyggere og politikere i Sydtyrol stik imod. De frygter, at en grænsekontrol vil skade økonomien voldsomt og vække grimme minder i regionen, der er historisk bange for landegrænser.

Klokken er 22 minutter over hel. Det grønne og hvide tog ruller igen ind fra Italien. Toget standser på perron syv på banegården i byen Brenner, hvor Italien bliver til Østrig. Femten italienske politimænd står ved perronen og småsludrer. De har uniform på, sorte støvler og pistol i hoftehylsteret. Politimændene går ind i toget og kommer ud igen med unge afrikanske mænd, der vil til Østrig, men ikke har de nødvendige papirer. En af de afrikanske mænd, politiet tilbageholder, er Mohamed Keita på 27 år fra Gambia. Han har en blå kasket på, hvide gummisko og ryger en cigaret. Han havde håbet på at komme til Sverige.

»Jeg havde problemer i Gambia med min religion. Det var rigtig svært. Så jeg tog til Italien, men de gav mig ikke asyl,« siger han.

Nu ved han ikke, hvad han skal gøre.

»Jeg har brug for hjælp lige nu. Jeg har brug for et sted at bo. Hvad som helst. Lige nu har jeg ikke et sted, jeg har ingen venner og jeg sover på gaden eller på en banegård,« forklarer Mohammed Keita, der ikke vil fotograferes af frygt for at blive genkendt.

Tre soldater fra den italienske eliteenhed i alperne ’alpini’ patruljerer på perron syv på banegården i Brenner. Alpinisoldaterne bærer en tyrolerhat med en ørn foran og en sort ravnefjer sat fast på siden. Foto: Felix Østergaard.

Én ud af en million

Mohamed Keita er en af de mange tusinde flygtninge og migranter, som på deres vej op gennem Europa når til det lille knudepunkt Brenner mellem Italien og Østrig. Ifølge FN vil mellem 300.000 og 1 million flygtninge og migranter sejle fra Libyen til Italien i år, og derfra vil mange rejse videre op gennem Europa.

Østrigs regering har reageret ved at true med et stort grænsehegn ved Brennerpasset til sommer, hvis flygtningestrømmen tager til. Den beslutning falder i god jord hos Østrigs ’Frihedspartiet’ fra den yderste højrefløj, der er blevet historisk populære i landet på en benhård linje over for flygtninge og indvandrere.

Men samme iver efter kontrol ved grænsen findes slet ikke i grænsebyen Brenner. Befolkningen frygter nemlig, at grænsekontrollen vil koste millioner af euro. Politikerne frygter, at grænsekontrollen vil ødelægge samarbejdet i den historisk betændte region. Og Italien, Tyskland og EU frygter, at hele det europæiske projekt er i fare.

Mahmadou Ben Sambia Diallo er 29 år og fra Guinea i vestafrika. Han ville gerne til Tyskland, men blev stoppet af politiet her på banegården i Brenner. To uger efter dette billede er taget, skriver han, at de italienske myndigheder har sendt ham til Napoli i Italien. Foto: Felix Østergaard.

En sort Fiat i de grønne bjerge

10 km syd for Brenner i Colle Isarco er støjen fra motorvejen mellem Italien og Østrig forstummet. Ude i det fjerne kan man se den enorme, grå Europa-bro, der med sine 650 meter skræver over alpetoppene. 

Her i den lille italienske landsby er der fuglesang, børn der gynger, et springvand og en lille kirke på toppen af en bakke. Heroppe fra har man udsigt til alpehytter med trekantede, mørkebrune tage, enorme grønne og hvide bjerge og et gult tæppe af mælkebøtter, der dækker dalen.

Det er her i byen, jeg møder Greco Pino, der er taxachauffør og kører mellem Italien og Østrig næsten hver dag som del af sit arbejde. Han er træt af de migranter, der ofte tigger ham om et ulovligt lift fra Italien til Østrig.

»Det her er ikke flygtninge, det er fattige folk fra Afrika. Vi skal hjælpe dem i Afrika i stedet for her,« siger Greco Pino.

Han er dog mere træt af grænsekontrolplanerne. Det vil nemlig betyde, at han skal holde i lange køer på motorvejen, når han skal til Østrig.

Jeg vil gerne se, hvordan det går med de planer, så jeg beder Greco Pino køre mig til grænsen.

Migranter vil med taxa over grænsen

På vejen er der på hver side store bjerge dækket af nåletræer. Greco Pinos grå hår når næsten ned til solbrillerne, der skal skærme for den stærke alpesol. Vi taler om de migranter i Brenner, som ugentligt beder ham om at blive kørt til Østrig.

»De her folk? Det er allesammen sorte og fattige folk fra Afrika,« siger Greco Pino.

 

Greco Pino har arbejdet seks år som taxachauffør for ’Telecab Service’ i Brenner. Han bor for sig selv i den lille landsby Colle Isarco. Foto: Felix Østergaard.
Greco Pino har arbejdet seks år som taxachauffør for ’Telecab Service’ i Brenner. Han bor for sig selv i den lille landsby Colle Isarco. Foto: Felix Østergaard.

 

Mange vil angiveligt betale godt for, at han kører dem over grænsen til Østrig. Det er ulovligt for Greco Pino at samle dem op, fordi de fleste ikke har papirer, der giver dem lov til at være i Europa. 

»’Jeg betaler, jeg betaler’, siger de. Om lørdagen er der måske ti personer, der spørger, om jeg kan køre dem til Østrig eller Tyskland, men det kan jeg ikke. Så får jeg konfiskeret min bil og ryger i fængsel i Østrig i 2-3 år,« siger han.

Vi kører gennem en bjergtunnel i orange lys og når grænseovergangen til Østrig. Det lader til, at Østrig vil sende et kraftigt signal til omverden og dens migranter, der vil ind i landet uden papirer. Greco Pino peger på et stort rødt og hvidt skilt med det østrigske flag, hvor der står ‘grænseovergang’.

»For tiden er der østrigsk politi over det hele her. Biler og vogne med vandkanoner,« siger han.

Vi holder ind på en rasteplads ved grænsen. Bag et metalhegn er noget af grejet, der skal bygge grænsekontrollen. Der er en stor gul maskine på larvefødder, en container og træpaller med materialer. Mellem rastepladsen og motorvejen er der gravet en grøft.

I midten af april begyndte Østrig konstruktionen af en 370 meter lang grænsekontrol her ved motorvejen. Den plan fik massiv kritik af Tyskland, Italien og EU, men Østrig stod i lang tid fast på beslutningen. Lige indtil en periode i maj, hvor ekstraordinært få flygtninge og migranter nåede Brennerpasset.

I perioden på to uger kom der 38 flygtninge og migranter. Sidste år kom der 2.500 i hele maj. Efter ugerne med de lave tal besluttede Østrig, at grænsekontrollen ikke var nødvendig alligevel – lige nu i hvert fald.  Byggeriet af grænsekontrollen fortsætter dog – det samme gør bekymringen for, at den vil blive aktiveret i løbet af sommeren.

Lige over for togstationen finder man restauranten Andrea’s Spaghetteria. Indenfor er der hvide vægge, borde og stole i lyst træ og sort/hvid billeder af gamle skuespillere på væggene. To teknikere er i gang med at sætte et kamera og en hvid væg op for at dække over billederne. Denne aften skal det italienske tv-program ’Quinta Colonna’ nemlig sende debat live fra restauranten.  

 

Begrænser man den frie bevægelighed og frie udveksling af varer vil det have en negativ indvirkning på økonomien og være et enormt tilbageskridt for hele Europa, for samarbejdet mellem Italien og Østrig og for EU

Ved bordene ved siden af er lokale politikere og interesseorganisationer klar til at debattere grænsekontrollen ved Brennerpasset. Mellem politikerne går restaurantejeren Andrea rundt og blander sig højlydt i diskussionerne. Han lugter af spiritus og virker til at være stolt over, at så mange er dukket op her til aften. Han prikker en kvinde på skulderen og peger hen på mig.

»Giornalista danese… Radio danese… (Dansk journalist, red.), «siger han med alvorlig mine.

»Buona sera de Brennero!« (godaften fra Brenner) siger TV-værten Francesca Carollo fra programmet ’Quinta colonna’ på live italiensk tv fra Andrea’s Spaghetteria.

En af dem, der er mødt op, er Claudio Corrarati, der er formand for Sydtyrols forening af håndværkere og små virksomheder. Han frygter konsekvenserne, hvis Østrig aktiverer grænsekontrollen ved Brennerpasset.

»Europa er kommet så langt de sidste 20-30 år. Nu tager man 20 års skridt tilbage og det er et meget stort problem for alle der arbejder med transport, lastbilschauffører og så videre,« siger Claudio Corrarati, der repræsenterer mange af de små virksomheder, som udgør rygraden i Sydtyrols økonomi.

93 procent af alle sydtyrolske virksomheder er små eller mellemstore. Og de vil kunne mærke det på pengepungen, hvis Østrig indfører grænsekontrol. Det mener Sydtyrols handelskammer, en organisation der fremmer lokale virksomheders interesser.

»Begrænser man den frie bevægelighed og frie udveksling af varer vil det have en negativ indvirkning på økonomien og være et enormt tilbageskridt for hele Europa, for samarbejdet mellem Italien og Østrig og for EU,« siger Michl Ebner, der er formand for Sydtyrols handelskammer.

 

Flere af regionens spidser er samlet til TV-debat på restauranten i Brenner. Her gør tv-holdet og værten Francesca Carollo sig klar til at gå på live TV med udtalelser fra lokale borgere og borgmester Franz Kompatscher, der er klædt i hvid skjorte og blåt

 

Anderledes positiv er holdningen hos det nationalistiske Italienske parti, Lega Nord.  En af de lokalpolitikere der denne aften er mødt op i partiets karakteristiske lysegrønne farver, er Massimo Bessone. Han er partiets koordinator i Sydtyrol.

»Jeg synes, Østrig har ret til at lukke grænsen, selvom det ikke er godt for os. Det er det rigtige for deres land og folk og desværre gør Italien ikke det samme. Vi skal hjælpe hvor der er brug for det, men vi bliver nødt til også at kontrollere folk,« siger Massimo Bessone.

Demonstranter på grænsen

Træder man ud af restauranten og går til venstre i 5 minutter, når man ned til byens grænseovergang til Østrig. Her vajer Sydtyrols flag side om side med Italiens og EUs. I grænsebygningen, hvor der før Schengen-aftalen var toldbetjente, er der nu en butik, der sælger børnetøj.

Det er her ved grænsen, her ved rundkørslen, at der på to måneder har været tre demonstrationer mod Østrigs grænsepolitik. Demonstranter har kastet med sten og fyrværkeri og politiet har brugt tåregas og knipler.

På denne dag gør byen klar til en af de demonstrationer dagen efter. Jeg møder to kommunearbejdere med hvid hjelm og orange vest. De sætter et skilt op, der advarer om, at næste dag vil alle biler parkeret her ved demonstrationens samlingspunkt blive kørt væk.

Et par dage tidligere mødes jeg med borgmesteren i Brenner nede ved grænsen. Han hedder Franz Kompatscher og er fra det sydtyrolske folkeparti – det klart største parti i regionen, med 17 ud af 35 pladser i det lokale parlament.

Man kan se, at grænseovergangen her har været igennem flere demonstrationer. Franz Kompatscher peger på et blåt EU-skilt hvor der står ”Republik Österreich” omkranset af gule stjerner.  Det hænger på grænsebygningen og er blevet oversprayet med ordet ’Welcome’.

»Det kommer fra en demonstration i starten af april. De skrev ’Welcome’ her og derovre på vejen på den østrigske side,« siger Franz Kompatscher.

Udover at være borgmester er han også skolelærer og kraftig modstander af grænsekontrollen

»Jeg synes ikke, vi skal gå den vej. For os er det meget vigtigt at vi holder fast i det europæiske fællesskab og opsætter grænserne uden for Europa, ikke inde i Europa,« siger han.

Ligesom Greco Pino er han bange for, at grænsekontrollen vil skabe kæmpekøer.

»Hvis trafikken bliver kontrolleret, så kommer der trafikpropper. Det kan betyde, at folk ikke vil stoppe her ved Brenner for at spise eller shoppe. Og det er ikke godt for forretningslivet. Vi har mange butikker her i byen og derfor er det ikke godt for os,« forklarer Franz Kompatscher.

Han peger på den gamle grænsepost, der nu er en børnetøjsbutik.

»Myndighederne siger, at kontrollen vil være her, bag butikken. De vil blandt andet opstille en container her til politiet,« siger han.

Grænsen gennem tyrolernes hjerte

Specielt for Sydtyrol gør en genetablering af grænsekontrollen ekstra ondt. Sydtyrol var en del af kejserdømmet Østrig-Ungarn indtil 1. verdenskrig, hvorefter regionen overgik til Italien som en belønning for Italiens krigsindsats.

Italiens diktator Benito Mussolini tvangsitalianiserede området. Han forbød tysk i skolerne og erstattede tysksprogede stednavne med italienske – f.eks. blev Südtirol til Alto Adige og byen Gossensass blev til Colle Isarco.

Efter aksemagternes og Mussolinis fald ved 2. verdenskrig håbede Sydtyrolerne på en løsrivelse fra Italien. Det skete ikke, og der udbrød blodig uro med sydtyrolske terrorangreb. Uroen banede vej for, at Italien og Østrig indgik en aftale, der gav regionen lokalt selvstyre.

Og Ifølge det Sydtyrolske folkeparti, har dén historie sat spor i regionens selvforståelse.

»Vi i Sydtyrol mener, at vi er en form for Europa i Europa. Vi er en multisproglig region og vi prøver altid at være en bro mellem Nord- og Sydeuropa,« siger Arno Kompatscher, der er præsident for det regionale selvstyre og fra det sydtyrolske folkeparti.

Derfor har regeringen i regionen også et ængsteligt forhold til genetableringen af grænsen mellem Italien og Østrig, lyder det fra Arno Kompatscher.

»Vi har altid ment, at den her grænse er uretfærdig. Den var et symbol på adskillelse og konsekvenserne af nationalisme efter første og 2. verdenskrig. Men efter det blev vi et symbol på den europæiske genforening og vi var meget stolte af det. Vi viste, at det var muligt at overvinde nationalisme og landegrænser. Derfor er ideen om mere kontrol og endda lukningen af grænsen en rædsel for os,« siger han.

Borgmesteren i Brenner, Franz Kompatscher, stemmer i.

»Sagen er meget vigtig for os, fordi vi deler historie med Tyrol. Den her grænse har altid gjort lidt ondt i vores hjerter,« siger Franz Kompatcher.

Grænsekontrol aflyst midlertidigt

En uges tid efter mit interview med borgmesteren, beslutter Østrigs regering, at grænsekontrollen ikke er nødvendig lige i øjeblikket. Regeringen vil dog fortsætte byggeriet af den, lyder det fra det østrigske indenrigsministerium.

»I øjeblikket er der ikke grund til en grænsekontrol. Men vi ved ikke, hvordan situationen vil se ud om en eller to måneder.  Så vi bliver nødt til at lave forberedelserne. Hvis vi ser, at flere flygtninge kommer til Brenner, bliver vi nødt til at kontrollere grænsen,« siger Alexander Marakovits, der er talsmand for det ørstrigske indenrigsministerium.

Østrig har fået Italien til at love at indsætte 110 ekstra politifolk og soldater for at bevogte grænsen. Men det er slet ikke sikkert, det er nok, siger Alexander Marakovits.

 

Italienske alpinisoldater på banegården i Brenner tilbageholder en ung marokkaner, der ville til Tyskland, men ikke havde de nødvendige papirer. Foto: Felix Østergaard.
Italienske alpinisoldater på banegården i Brenner tilbageholder en ung marokkaner, der ville til Tyskland, men ikke havde de nødvendige papirer. Foto: Felix Østergaard.

 

»Lige nu går det godt, men vores erfaring er, at situationen kan ændre sig meget hurtigt. Måske vil det skifte, fordi flere flygtninge kommer til Italien. Derfor er det nødvendigt at lave forberedelserne, ikke kun for Østrig, men også for Tyskland og andre lande i Europa, der er mål for flygtninge,« siger Alexander Marakovits.

Og det er gode nyheder for borgmester Franz Kompatcher.

»For os er det en rigtig god udvikling. Vi er glade for det, og vi håber, at det vil forblive sådan,« siger han.

Sommer med spænding

Men det er umuligt at sige, om antallet af flygtninge og migranter der når Brenner fortsat vil være lavt, siger både eksperter og den østrigske regering.

Sydtyrols handelskammer er fortsat stærkt kritiske indtil Østrig fuldstændig skrinlægger ideen om grænsekontrol ved Brennerpasset.

»Vores reaktion er, at vi venter og ser hvordan Østrig vil reagere, når antallet af flygtninge og migranter, der krydser den østrigske grænse, igen vil blive højere. Vores udtalelse står stadig ved magt,« siger Paulmichl Verena, der er formand Michl Ebners assistent i Sydtyrols handelskammer.

Præsidenten af det regionale parlament i Sydtyrol, Arno Kompatscher, forbereder sig på, at situationen kan ændre sig voldsomt i løbet af sommeren.

»For tiden er det rigtigt, at der er få migranter og flygtninge, der prøver at krydse grænsen, men der kan komme mange flere i de kommende måneder, fordi vejret skifter og der er mange folk I Libyen, der venter på at tage til Italien«.

EU: Grænsekontrol er politisk og økonomisk katastrofe

Det er langt fra kun i Sydtyrol, at bekymringen for grænsekontrol ved Brennerpasset er stor. Da Østrig annoncerede, at landet byggede grænsekontrollen i midten af april, kaldte Italiens premierminister planen for en alvorlig fejl og ude af trit med tiden. Også EU tog kraftigt afstand.

»ËKommissionen er meget bekymret. (…) hvis disse planer bliver til virkelighed, bliver vi nødt til at se på dem med stor alvor. Brennerpasset er væsentligt for den frie bevægelighed i EU,« sagde Natasha Bertaud, der er talskvinde for EU-kommissionen.

Senere strammede EU-kommissionen retorikken yderligere, da præsident Jean-Claude Juncker under et besøg i Rom kaldte grænsekontrol ved Brenner for »en politisk og økonomisk katastrofe for Europa.«

Længere transporttid for to millioner lastbiler

Frygten for de økonomiske konsekvenser hænger sammen med de over to millioner lastbiler, der hvert år drøner gennem Brennerpasset. Der transporteres flere tons varer gennem Brennerpasset alene end gennem samtlige franske eller Schweiziske pas. Hvis alle de lastbiler skal holde i kø ved en grænsekontrol, får forbrugerne i EU ikke deres varer til tiden og lastbilfirmaerne skal betale for den længere transporttid.

Anna auf dem Brinke er doktor i politisk økonomi og ansat ved tænketanken Jacques Delors instituttet i Berlin.

Hun er nået frem til, at det vil koste Europa 468 milliarder kroner årligt, hvis alle EU-lande fulgte i Østrigs fodspor og genindførte grænsekontrol.  Tabet vil komme fra tabte indtægter indenfor turisme og transport og udgifter til etablering og bemanding af grænsekontrol. Hun understreger, at en grænsekontrol ved Brennerpasset vil sende rystelser gennem den europæiske økonomi.

»Det betyder kort sagt, at det europæiske marked vil fungere mindre effektivt, fordi Schengen-aftalen virkelig er en hjørnesten i det indre marked. Ressourcerne vil ikke kunne cirkulere ordentligt rundt og det vil til sidst betyde store omkostninger for den europæiske økonomi«.

»Politisk set giver det måske mening for dem at lukke grænserne, men økonomisk set giver det ingen mening,« siger hun.

På spanden på perronen

På perron 7 på togstationen i Brenner har Mohammed Keita fået en kop varm te og to kiks af frivillige fra det lokale hjælpecenter Volontarius. Han spiser kiksene langsomt og tygger dem overraskende omhyggeligt, når man tænker på, at han ikke får mad ofte. Vi har sat os ind i perronens venterum, hvor der sidder flere andre afrikanere på de brune bænke langs de mintgrønne vægge. Der er flere marokkanere og tre personer, jeg ikke kan komme i kontakt med, som med deres meget mørke kulør ligner personer fra Subsahara.

Ifølge International Organisation for Migration er det migranter fra afrikanske lande, der udgør langt størstedelen af de migranter, der når den italienske kyst. De tager turen fra Nordafrika, ligesom Mohammed Keita.

»Båd til Italien. Det tog to dage fra Libyen til Italien. Det var risikabelt og farligt, fordi der er meget langt, båden er lille og der er mange folk,« siger Mohammed Keita.

Mohammed Keita siger, at han betalte 500 libyiske dinarer, cirka 2.400 kroner, for turen på båden, hvor der var 75 personer ombord. Inden da kørte han gennem en stor del af Afrika.

»Fra Gambia til Senegal. Efter Senegal, Mali. Efter Mali, Burkina. Efter Burkina, Niger. Efter Niger, Libyen. Fra Libyen krydsede jeg,« siger Mohammed Keita.

Han har ingen taske med ejendele, og har kun det tøj, han står i, en kasket og en falsk guldring.

»Den er meget flot, men det er ikke guld, det er ikke kvalitet,« griner han og banker ringen mod jernet på den bænk, vi sidder på, så man kan høre den metalliske lyd.

Han efterlod sig sin familie i Gambias hovedstad, Serracunda og han ved ikke, hvor de er nu, eller hvordan de har det.  Efter han kom til Italien boede han to år i Milano i en stor ejendom på tre etager med 150 andre flygtninge og migranter fra Gambia, Elfenbenskysten og Niger. Her ventede han på, at hans asylansøgning blev behandlet og at han kunne få en opholdstilladelse.

»Det var okay at bo der. Det var ikke mig, der besluttede, at jeg ville rejse derfra. En dag kom kontrolfolkene bare og sagde: Nu skal I gå, fordi jeres ophold her er slut. Så hvad kunne jeg gøre?« siger Mohammed Keita.

 Mohammed Keita besluttede, at han ville til Helsingborg i Sverige, hvor han har en ven.  Men nu kan han altså ikke komme videre. Som migrant uden de nødvendige papir er han som mange andre sandsynligvis strandet her på perron syv i Brenner.

»Jeg har ingen venner. Du har intet, hvis du ikke har papirer. Ingen kan hjælpe dig, selvom de gerne vil. Hvis du vil arbejde, skal du have papirer. Hvis du vil leje et hus, spørger de dig efter papirer. De spørger om papirer til alting. Her kan vi ikke leve uden papirer. Hvis du ikke har papirer, har du ingen chance i Europa«.

’Det er at gå 20 år tilbage i tiden’

På banegårdens cafe drikker jeg en kop kaffe med taxachaufføren Greco Pino. Mange af hans kolleger kommer her og han kalder tjeneren ved fornavn, da han får brug for en kuglepen. Herfra kan man på den ene side se togene rulle ind på stationen og på den anden side hans taxas faste parkeringsplads og cafeerne i Brenner.

Greco Pino frygter, en grænsekontrol vil betyde, at han skal bruge meget længere tid på at sidde i kø i sin sorte Fiat.

»Når jeg kører fra Colle Isarco til Brennero vil det måske tage en time. Alle de lastbiler, lastbiler, lastbiler. Nu er jeg i Brennero på 10 minutter. Det er at gå 20 år tilbage i tiden«.

 

Tidslinje:

1919: Regionen Sydtyrol bliver en del af Italien efter at have været en del af det Østrig-Ungarske rige.

1950’erne: Blodig uro i Sydtyrol, der er utilfredse med ikke at blive løsrevet fra Italien efter anden verdenskrig.

1969: Sydtyrol bliver til den selvstændige provins Bolzano/Bozen med eget lokalt parlament.

1998: Østrig træder ind i Schengen-aftalen og de fysiske grænser mellem Italien og Østrig ophæves.

2015: Østrig modtager 90.000 asylansøgninger. Det er det næsthøjeste antal i Europa målt på landets indbyggertal.

26. maj 2015: Østrig indsætter politi ved alle grænser og ophæver Schengen-aftalen i tre uger pga. et G7møde i München.

12. april 2016: Østrig påbegynder konstruktionen af grænsekontrollen ved Brennerpasset. Den skal efter planen stå klar og tages i brug den 1.juni 2016.

13. april 2016: FN udmelder, at mellem 300.000 og 1 million flygtninge og migranter vil tage fra Libyen til Europa i 2016.

28. april 2016: Østrig vedtager en af de skrappeste asyllovgivninger i Europa.  

13. maj 2016: Ved et møde i Brenner mellem Østrigs udenrigsminister og Italiens indenrigsminister beslutter Østrig at droppe planerne om grænsekontrol ved Brennerpasset midlertidigt. Beslutningen kommer efter flere ugers hårdt pres fra Italien, Tyskland og EU. Italien lover at stoppe med at ’vinke flygtninge igennem’ og indsætter 110 ekstra soldater og politifolk til at bevogte grænsen. Østrig forbeholder sig retten til at aktivere grænsekontrollen, hvis ’det bliver nødvendigt’.

23. maj 2016: Præsidentvalg i Østrig. Norbert Hofer fra det højrepopulistiske og indvandrerkritiske parti Frihedspartiet taber med 0.3 procent af stemmerne til modkandidaten fra De grønne. Dermed bliver Norbert Hofer lige akkurat ikke den første i Europa fra det yderste højre til at besidde præsidentposten i et land.