Print artikel

»Kampen for demokrati er ikke bare en kortsigtet ting«

Foto: Kevin Jaako via Flickr
Artikel
25.03.17
Det er 20 år siden, at Hongkong gik fra at være en britisk kronkoloni til at blive en selvstændig del af Kina. Men byen rutsjer i stor stil ned ad de globale ranglister for ytrings- og pressefrihed, ligesom søndagens valg af byens næste leder længe har været afgjort.

Et multifarvet hav af paraplyer skærmede for to et halvt år siden Hongkongs indbyggere mod sol, regn — og en sværm af tåregas og peberspray.

I det, der blev døbt Paraplybevægelsen, gik titusindvis af skoleelever, studerende og akademikere på barrikaderne for et folkeligt demokrati.

De protesterede under massiv mediedækning mod en politisk reform fra Kinas centralregering, der ville give Hongkongs indbyggere stemmeret for første gang nogensinde. Men kun hvis Beijing kunne forhåndsgodkende, hvilke kandidater borgerne måtte stemme på.

De spektakulære demonstrationer dengang ebbede ud, og reformen om valgret blev aldrig til noget. Så søndag den 26. marts skal Hongkongs næste leder endnu en gang udpeges af en 1.200 mand stor valgkomité, der hovedsaligt består af Beijing-loyale medlemmer og prominente finansfyrster.

Vinderen bliver med al sandsynlighed regeringens tidligere chefminister Carrie Lam, der modvilligt forhandlede med demonstranterne under Paraplybevægelsen. Hun er den kandidat, kommunistpartiet i Kina foretrækker, og hun har allerede sikret sig knap 600 sympatitilkendegivelser i valgkomitéen.

For Hongkongs indbyggere har der aldrig været tale om noget valg, og blandt befolkningen hersker magtesløsheden.

»Valget er allerede afgjort og har været det længe. Jeg har opgivet at følge med, for vi kan som almindelige borgere intet stille op«, siger Alex Leung, en 24-årig jurastuderende, der var aktiv under Paraplybevægelsen.

Politiske konfrontationer om graden af demokrati bølger dagligt frem og tilbage mellem Kina og Hongkong, men har taget til i styrke i de senere år. Mange indbyggere frygter, at fastlandet på sigt indlemmer Hongkong i sit autoritære styre.

Det sker samtidig i 20-året for overdragelsen af Hongkong fra Storbritannien til Kina som særlig administrativ region. Overdragelsesaftalen i 1997 forudsatte, at byen med lidt over syv millioner indbyggere kunne beholde en høj grad af autonomi herunder uafhængige domstole samt et kapitalistisk marked under parolen “ét land, to systemer” — i mindst 50 år.

Men Hongkongs suverænitet og særligt retten til at udtrykke sig frit har nået et alarmerende lavtpunkt, påpeger en lang række ngo’er og vagthundsorganisationer.

»Hver dag hører vi beretninger om, hvordan journalister, whistleblowers og udgivere får mundkurv på. Nogle reportere bliver fyret, truet eller endda forulempet fysisk på grund af deres arbejde«, forklarer Mabel Au, direktør for Amnesty International Hong Kong.

Et brutalt knivangreb på en tidligere redaktør fra et Beijing-kritisk lokalmedie er et eksempel på dette. Boghandlere, der på mystisk vis forsvinder i Hongkong og senere dukker op i kinesiske statsfængsler, puster yderligere til bekymringen om byens autonomi.

Samtidig besluttede Kinas rigeste mand for nogle år siden at opkøbe den reelt eneste engelsksprogede avis i byen, South China Morning Post, hvilket satte spørgsmålstegn ved avisens i forvejen flossede troværdighed.

Adskillelige rapporter, blandt andet fra Reporters Without Borders, Committee to Protect Journalists og The International Federation of Journalists, peger samstemmende på en voksende censur og selvcensur i Hongkong.

»Menneskerettighederne i Hongkong er på deres laveste siden overdragelsen i 1997«, siger Mabel Au fra Amnesty International.

Paraplybevægelsen i Hongkong tiltrak sig stor international opmærksomhed i efteråret 2014, da titusinder af mennesker gik på barrikaderne i kampen for frie, folkelige valg. Foto: Studio Incendo via Flickr

Den britiske journalist Tom Grundy har i mange år rapporteret fra Hongkong og var i sommeren 2015 med til at stifte det gratis og uafhængige nyhedsmedie Hong Kong Free Press (HKFP).

Formålet var at mindske afstanden mellem den kinesiske og engelsksprogede mediedækning i regionen, og på halvandet år har HKFP fået en læserskare på millioner af mennesker, ligesom mange små donationer fra almindelige folk har gjort det muligt at videreføre det populære nyhedssite.

»Kald os modige eller dumdristige, men mange tvivlede på, at et nyt og folkeligt støttet medie i Hongkong ville overleve det første år«, forklarer Tom Grundy.

Mediets helt store udfordring er imidlertid, at digitale medier som HKFP er afskåret fra at dække regeringsrelaterede begivenheder, modtage pressemeddelelser eller stille spørgsmål til tjenestemænd. Det gælder også ved søndagens valg.

»Vi bliver nægtet lige muligheder for rapportering. Fra et kommercielt og konkurrencemæssigt perspektiv er det selvfølgelig en skam, men det er samtidig en måde at afskære dele af offentligheden fra en begivenhed, der har kæmpe betydning for Hongkongs fremtid. Det er yderst kritisabelt«, siger Tom Grundy.

Ifølge Eric Cheung, en ledende juraprofessor fra University of Hong Kong, er det bekymrende, at Kina i stadig større grad går ind og trumfer Hongkongs egne politiske beslutninger. Således at parolen “ét land, to systemer” bliver til “ét land, ét system”, forklarer han.

»Min frygt er, at sker en gradvis erosion af adskillelsen mellem de to systemer, og at indblandingen fra kinesiske embedsmænd bliver større«.

Hvad angår søndagens valg, vil Carrie Lam formentlig møde stor modstand fra allerførste dag, hvis hun bliver valgt som leder, vurderer Eric Cheung. For godt nok er hun en politisk veteran. Folkelig opbakning nyder hun imidlertid meget lidt af, og af kritikere ses hun som endnu en marionetdukke for Beijing.

»Enten vil hun fortsat stå ansigt til ansigt med et polariseret samfund, hvor hun undgår hele snakken om politiske reformer og frie, folkelige valg. Eller også finder hun en måde at genvinde indbyggernes tillid, så Hongkong bliver nemmere at regere«, spår Eric Cheung.

»Men i så fald bliver incitamentet til at ændre det nuværende udemokratiske system og give indbyggerene stemmeret mindre«, tilføjer han.

Under Paraplybevægelsen i 2014 kom den afgående leder CY Leung til at sige, at hvis demonstranternes krav om folkelige valg blev imødekommet, så ville byens fattigste indbyggere dominere byens demokrati.

Netop denne bemærkning sparkede til diskussionen om Hongkong massive ulighed og de dystre fremtidsudsigter, de yngre generationer går i møde. Hongkongs boligmarked er fx det dyreste i verden, ligesom væksten er nedadgående — modsat tidligere, hvor Hongkong brystede sig af rollen som Asiens finanscentrum.

Den 24-årige studerende Alex Leung tvivler da også på, at Carrie Lam eller nogen anden kandidat kan rette op på skævheden i samfundet.

»Selv hvis vi en dag fik folkelige valg, tror jeg ikke, at valgret alene kan ændre de socioøkonomiske forhold i byen. Det er store strukturelle udfordringer, vi står overfor. Så på den baggrund er jeg meget pessimistisk, uanset hvem der bliver den næste leder i Hongkong«, siger Alex Leung.

Ved søndagens valg vil der være flere politimænd til stede ved valgstederne, end der er medlemmer i valgkomitéen. Mindst 1.800 betjente vil være på gaden, fordi der ventes demonstrationer rundt omkring i byen. Trods udmattelse og magtesløshed i Hongkong i kølvandet på Paraplybevægelsen, der ikke sejrede med kravet om et reelt demokrati, er den politiske bevidsthed i befolkningen stærk.

20-årige Joshua Wong, der fik status som politisk rockstjerne på grund af sin modstandsdygtighed og evne til at samle de unge i efteråret 2014, er ikke færdig med at kæmpe.

»På valgdagen er det tid til at udøve civil ulydighed på gaderne«, siger Joshua Wong til USA Today forud for søndagens valg.

»Vi står over for det største autoritære regime i verden. Så kampen for demokrati er ikke bare en kortsigtet ting«, siger han.