Knivsæg mellem radikal separatisme og moderat nationalisme

Spaniens autonome region Baskerlandet, eller Euskadi som området hedder på baskisk, slanger sig i grænselandet mellem Spanien og Frankrig langs Spaniens nordligste kyst. Terrænet er bakket, og de frodige, regntunge omgivelser leder tankerne hen på det skotske højland. Det er imidlertid ikke kun på grund af vejret, at Baskerlandet i mange år har været Spaniens sorte får og vrede problembarn. Også baskernes ambivalente nationalidentitet har sat sit præg på resten af landet. I sin bog Basque Nationalism and the Spanish State forsøger professor i statskundskab André Lecours at forklare baskernes tvetydige tilhørsforhold til det øvrige Spanien ved at opdele den spanske stats historie i fire udviklingstrin: den tidlige spanske stat, den centraliserende stat, den autoritære stat og den demokratiske stat. Hvert trin udtrykker et knudepunkt i udviklingen af baskisk nationalisme, som hos Lecours altså er forbundet med stats- og nationsbygning på den iberiske halvø.

Den spanske stat opstod, ifølge Lecours, formelt med ægteskabet i slutningen af 1400-tallet mellem Isabel og Ferdinand, der var arvinger til kongedømmerne Castilien og Aragón. Ægteskabet samlede nutidens