Kebab på henrettelsenspladsen

I 2011 rejste jeg til Saudi-Arabien for at besøge min far. Det var en næsten bedøvet bevægelse igennem malls, fast-food kæder og en stor smuk ørken. Her lå jeg ved poolen, og snakkede med expats, der dyrkede finsprit i kælderen. Intet var ondt, alt var godt.

Min far arbejdede et år i Saudi-Arabien. Han arbejdede med sikkerhed for et privat firma. Et almindeligt udenlandsk firma blandt mange i landet. Det havde en kontrakt med kongefamilien. Han boede i en compound, i et hus på to etager. Alle husene så ens ud. Der var en lille græsplæne og små ordentlige blomster. Området var omkranset af en mur. Der var vagter og en restaurant. En udendørspool og 40 grader. Det var en boble. En lykkelig boble af udenlandsk arbejdskraft, der levede et kunstig liv i en diktatorisk ørkenstat. Det er nogle år siden nu.

Jeg var i gang med mit sidste sabbatår. Jeg rejste lidt og jeg arbejdede lidt for at tjene nogle penge. Det var en enkel glidende bevægelse igennem hver dag, gennem helt fastlagte arbejdsskemaer. Jeg sendte en ansøgning til forfatterskolen det år. Jeg kom ikke ind. Jeg havde en fornemmelse af, at livet var så langsomt, at det kun gjaldt mig. Ingen andre. Det var en ynkeli