Print artikel

Vi bliver først rigtig Charlie, når vi afskaffer folkekirken

Kommentar
11.06.15
Hvis vi seriøst mener, at alle religiøse dogmer og autoriteter bør kunne underkastes hån, spot og latterliggørelse, skal alle religioner være lige. Derfor bør vi nedlægge folkekirken, så Danmark endelig kan blive en sekulær stat.

I et årti har vi diskutere islam, ytringsfrihed, religionskritik, Muhammedtegninger og Charlie Hebdo. Fronterne i værdikampen defineres ofte som vestens sekulære og kritiske demokratitradition overfor en politisk version af islam, som sætter religiøse påbud over verdslige love og sammenblander stat og religion.

Men i debatten glemmer vi ofte, at Danmark slet ikke er en sekulær stat. I Grundlovens § 4 står der:

»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«

Vi tordner imod, at staten driver religionsvæsen, når det foregår i Iran eller Saudi Arabien, men vi opkræve samtidig kirkeskat for 8 mia. om året, vi har en kirkeminister, og vi åbne vores parlament med en gudstjeneste. Vi hylder princippet om sekularisme uden selv at være en sekulær stat.

Efter de sidste års diskussioner står det klart, at vi bør afskaffe folkekirken. Da vi i samlet flok efter terrorangrebet på Charlie Hebdo proklamerede, at »vi er Charlie,« var det en smuk opbakning til princippet om, at alle religiøse dogmer og autoriteter – islam, jødedommen, Scientology, katolicismen etc. – bør kunne debatteres frit og underkastes kritik, hån, spot og latterliggørelse.

Men hvis vi skal tager princippet om ligeværd seriøst – hvis vi virkelig skal være Charlie - bør alle religioner være lige i for loven. Hvis muslimer ikke har krav på særrettigheder - så som et forbud imod at afbillede  profeten Muhammed - bør den protestantiske kirke heller ikke have en grundlovsikret særstatus med skatteindtægter og en privilegeret talepositioner. Man kan ikke med den ene hånd kritisere sammenbladingen af politik og religion i islam og med den anden hånd have en statsreligion.

Vores stemme i den globale kamp for ytrings-, forsamlings-, og religionsfrihed ville klinge langt klarere, hvis vi faktisk hyldede princippet om, at religion er en privat sag, som i størst muligt omfang bør holdes ude af politik og jura. Lige nu smykker vi os med lånte fjer. 

Da Grundloven blev skrevet i 1849, gav det mening, at folkekirken stod som en bærende pille. Men tiden er løbet fra konstruktionen. I 1974 var 94 pct. af danskerne medlemmer, i dag er det kun 77 pct. (i København kun 60 pct.). I alt står 1,3 mio. danskere udenfor, og det går hastigt ned af bakke. Omvendt stiger antallet af alternative trossamfund kontinuerligt, og vi lever i dag i et multireligiøst samfund, hvor statstilskuddet til én kirke er helt ulogisk. Ligesom vi har ligestilling mellem køn og race, bør vi have ligestilling mellem religioner.

Og så er det der det med prisen. I 2013 kostede folkekirken 7,7 mia. kr. hvoraf 4,3 mia. gik til »løn og andre personaleudgifter.«

7,7 mia. svarer til prisen for at have 45.000 personer gående på den højest mulige kontanthjælpssats (14.203 kr./md. før skat) i et helt år.

Og da vi sidste år brugte 4,7 mia. kr. på hele asylområdet, kunne vi altså have finansieret alle flygtningene fra Syrien og Eritres med lønningerne til landets præster, gravere og kirketjenere.

Det er et bytte, jeg gerne vil lave. Vi bør hurtigst muligt fjerne al statstilskud og enhver ret til skatteopkrævning til folkekirken. Staten kan snildt overtage kirkens opgaver med at registrere fødsler, navne, dødsfald og giftemål - sådan gør man i andre lande - og skulle enkelte få lyst til en altergang eller et kirkebryllup, kan man jo bare gøre det (mod betaling naturligvis).

Hvis prisen for et sekulært samfund, som kritikere siger, er, at der popper skøre frikirkesamfund op hist og pist, så tager jeg gerne det med. Måske kunne det ligefrem puste lidt ånd ind i den pensionisttyngede orgelpibe-kirke, hvis civilsamfundet pludselig skulle samarbejde om at få det hellige samfund til at fungere. 

Alle herlighederne kræver dog en ændring af Grundloven. Det er noget med, at to på hinanden følgende folketing skal stemme for en grundlovsændring, som så skal til folkeafstemning, hvor mindst 40 pct. af alle stemmeberettigede skal stemme ja. Det kommer nok ikke til at ske foreløbig. I mellemtiden vil jeg opfordrer alle til at traske ned på det lokale kirkekontor og melde sig ud af folkekirken. Det gjorde jeg selv for syv år siden. Ikke fordi jeg er ateist eller modstander af religion, men fordi jeg er gerne vil leve i et sekulært land.