Vi bliver først rigtig Charlie, når vi afskaffer folkekirken
I et årti har vi diskutere islam, ytringsfrihed, religionskritik, Muhammedtegninger og Charlie Hebdo. Fronterne i værdikampen defineres ofte som vestens sekulære og kritiske demokratitradition overfor en politisk version af islam, som sætter religiøse påbud over verdslige love og sammenblander stat og religion.
Men i debatten glemmer vi ofte, at Danmark slet ikke er en sekulær stat. I Grundlovens § 4 står der:
»Den evangelisk-lutherske kirke er den danske folkekirke og understøttes som sådan af staten.«
Vi tordner imod, at staten driver religionsvæsen, når det foregår i Iran eller Saudi Arabien, men vi opkræve samtidig kirkeskat for 8 mia. om året, vi har en kirkeminister, og vi åbne vores parlament med en gudstjeneste. Vi hylder princippet om sekularisme uden selv at være en sekulær stat.
Efter de sidste års diskussioner står det klart, at vi bør afskaffe folkekirken. Da vi i samlet flok efter terrorangrebet på Charlie Hebdo proklamerede, at »vi er Charlie,« var det en smuk opbakning til princ
