Print artikel

Prosex, Antisex, Whatever

Kommentar
09.11.11
Navnekalderiet i kønsdebatten er et udtryk for ulidelig positionering, lyder det fra Johanne Thorup Dalgaard, som hverken er imod sex eller særligt gammel. Til gengæld har hun taget fløjlshandskerne af.

Jeg havde egentlig sat mig for ikke at beskæftige med Anne Sophia Hermansen eller Camilla-Dorthea Bundgaard eller Lea Stentoft eller nogen af den type offentligt. Ever. Fordi jeg ikke synes at regressive synspunkter bør have mere plads i det offentlige rum end den, de selv tilkæmper sig. Men den sidste uges ”kønsdebat” (LOL på at diskutere i 2011 om det er reaktionært at kæmpe imod ligestilling og LOL på at kalde folk for Speltkusser eller Nogetsomhelstfisser hvis man mener noget med det man siger) har gjort det fuldstændig umuligt at ignorere, at der findes en gruppe unge danske kvinder, der aktivt kæmper imod alle progressive tiltag i ligestillingspolitikken. 

Det er lidt vanskeligt at beslutte sig for, i hvilken ende man skal starte. Måske med den grundlæggende irritation over den måde, de forsøger at positionere sig på. Som simpelt formuleret er: imod gammelfeministerne (dvs., alle, der mener, at ligestilling er en sag man kan kæmpe for i politik, dvs., en sag der kan fremmes via lovgivning - ligesom i øvrigt alle andre emner, man kan kalde for politiske). Selvom Anne Sophia Hermansen & co. er relativt unge og især ungdommelige vil jeg altså som fireogtyveårig gerne have mig frabedt betegnelsen gammelfeminist, bare fordi jeg er uenig i at der skulle være noget som helst ydmygende i at blive kvoteret ind i magtens centrum via mit køn. Jeg er ikke gammel. Jeg synes bare ikke det er okay at jeg skal regne med og, i de her kvinders perspektiv, ligefrem værdsætte lavere løn og længere barselstid fordi jeg er kvinde.

Et andet forsøg på positionering er såkaldt prosex-feminisme. Really? Fordi, vi, der ikke synes det er værdigt for et samfund at tilbyde folk status som arbejdende indenfor sex, vi er bare imod sex generelt (hold nu kæft). Det vil jeg gerne benytte lejligheden til at dementere. Det er sgu lige før jeg vil fremlægge Listen. Jeg er ikke puritaner – jeg har sex når og med hvem det passer mig, og jeg tilskynder bestemt den samme adfærd hos alle andre, køn upåagtet. Og de procentdele af sexhandel der vedrører kvinder (eller mænd for den sags skyld) der aktivt og fuldt bevidst har fravalgt et andet erhverv, generer mig ikke i sig selv. Det, der generer mig, er den manglende anerkendelse af, at det langt fra altid er tilfældet, og den kynisme, der ligger i at mene, at visse personers frihed til at sælge deres kroppe er vigtigere end andre menneskers frihed til ikke at gøre det. Derfor går jeg ind for lovgivning imod køb af sex, og man kan ikke tilskrive mig hverken fascistoide eller puritanske motiver, for jeg er ikke imod folks frihed til at sælge sex, jeg synes bare ikke den kan måle sig med friheden til ikke at gøre det. 

Så er der også mere stenede spørgsmål som det om kvoter. Jeg tvivler i lighed med andre på, at mange mænd har følt sig ydmygede over tidligere tiders magtstrukturer og lovgivning, der kvoterede 100 % til deres fordel. Dermed ikke sagt at jeg er sikker på, at kvoter er vejen frem (hvordan kan nogen nogensinde være sikre på udfaldet af en uprøvet politik?). Det eneste jeg siger, er, dét der, det med ydmygelsen, er et forbandet lorteargument, og det er baseret i en ideologi, som det ærlig talt ville klæde disse kvinder at vedkende sig, i stedet for de desperate forsøg på at låne feminisme-fjer.

Jeg er så endeløst træt af altid at skulle forsvare mig mod ”beskyldninger” om at jeg er socialist, marxist, feminist (femikommu, tror jeg en liberal bekendt formulerede det for nylig). JA for helvede, jeg er sgu da feminist, jeg er socialist, jeg synes Marx var en utroligt klog mand. Jeg har aldrig nogensinde benægtet det, og I får mig heller ikke til at gøre det i denne omgang. Men hvornår kan jeg få lov at diskutere med nogen der tilsvarende ikke er bleg for at indrømme, at deres liberalistiske argumenter (kan I høre hvordan det med –ismen pludselig skurrer?) udspringer af en sekulær liberalistisk ideologi og ikke af en eller anden objektiv sandhed, som kom til dem i en åbenbaring hvor John Stuart Mill velsignede dem og overdrog dem De Vises Sten?