Post-politikken passiverer demokratiet

Er det den post-politiske retorik, der passiverer alternative synspunkter?

Analyse

08.01.14

Passiverende retorik i jagten på konsensusløsninger kan undergrave demokratiet. Kampen om midten er ikke bare kedelig og fantasiløs, den kan også være farlig. For hvem siger, at konsensus er godt? Måske skulle vi håbe på noget mere konflikt.

Emil Krastrup Husted

Til regeringens lettelse, oppositionens store begejstring og Enhedslistens endnu større ærgrelse underskrev fem partier, der ellers på papiret er ganske uenige, d. 26. november Danmarks finanslov for 2014. Og godt for det. På et tidspunkt lignede det nemlig, at landet næste år slet ikke ville få en finanslov. Oprindeligt skulle aftalen have været forhandlet på plads mere end to uger forinden, men grundet komplicerede forhandlinger blev »alle normale frister for finanslovsaftalen sprunget«, som Venstres formand Lars Løkke Rasmussen skrev på Facebook. Årsagen til denne overskridelse af tidsrammen var angiveligt, at regeringen gjorde alt, hvad der stod i dens magt, for at opnå en aftale med støttepartiet Enhedslisten.

Ligesom sidste år lykkedes det dog ikke de to parter at nå til enighed. Det var derfor også først i elvte time, at Corydon og co. indgik et ”kompromis” med de borgerlige, hvilket udløste den meget omtalte blå finanslov. Der var dog i virkeligheden slet ikke tale om en blå finanslov, forklarede finansministeren gentagende gange. Nej, der var snarere tale om en rød finanslovsaftale gennemført med blå stemmer. Som om der intet besynderligt og/eller foruroligende va