Hvis dette er liberalisme..

På savannen er det den stærkeste, der overlever. Men løver læser ikke John Rawls. Foto: CC
Kommentar
27.02.13
Regeringens omdiskuterede udspil får hug for at være et knæfald for liberalismen og dens darwinistiske principper. Så enkelt forholder det sig langt fra, hvis vi spørger den politiske filosofi til råds. Det står meget værre til.

Regeringens udspil til en vækstplan betragtes fra mange sider som en kapitulation til borgerlige værdier og en fortsættelse af den afgåede VK-regerings politik. Med andre ord ses forringelsenerne af SU'en og kontanthjælpen, lettelsen af selskabsskatten og forlængelsen af Nordsøaftalen som et knæfald for den udbredte holdning, at kun via en liberal økonomi, hvor individet ikke er bundet af sociale forpligtigelser og alene er ansvarlig for sin succes, vil den enkelte kunne motiveres til at yde den indsats, som er så vigtig for at Danmark kan forblive konkurrencedygtig og fortsat kunne besidde de nødvendige resourcer, der sikrer borgernes begunstige vilkår. Skub ungerne ud af reden og de skal flyve!

Problemet er blot, at dette ikke er ansvarlig liberalisme. I bedste fald udgør idealet om en socio-økonomisk version af survival of the fittest kun halvdelen af et funktionelt liberalt princip. For hvordan er vi stillet – som individer og som samfund – hvis vi ikke har forudsætningerne for at være flyveklare? Den nyligt afdøde amerikanske filosof og jurist Ronald Dworkin pointerede netop dette afgørende punkt: En retfærdig liberal politik må forudsætte individernes lige udgangspunkt.

Det er dog tydeligt vi ikke er født lige. Personlige og sociale omstændigheder gør, at vi alle har forskellige muligheder for at operere på det økonomiske marked. For at kunne retfærdiggøre en liberal politik må de politiske beslutningstagere derfor forpligte sig til først at udligne disse forskelle. En person født af veluddannede forældre og opvokset i Hellerup har helt enkelt et bedre udgangspunkt end en person, som er opvokset i Vollsmose og hvis forældre er uuddannede og på kontanthjælp.

Det er selvfølgelig tydeligt, at denne forskel ikke er så stor i Danmark, som den er mellem en europæisk statsborger og et hungersnødsramt barn fra Afrikas Horn. Men dette skyldes netop det sociale sikkerhedsnet vi er født ind i – det sociale sikkerhedsnet, regeringen med sit nye udspil har sat sig for at forringe.

Det 20. århundredes mest prominente liberale tænker, John Rawls, indså netop det uholdbare og uretfærdige i dette da han udviklede sin version af liberal egalitarianisme: Hvis målet er at skabe mest mulig (økonomisk) frihed for det enkelte individ, hvilket de liberale jo netop har sat sig for øje, må enhver ulige distribution af resourcer og goder være til fordel for samfundets svageste. Et sammenfald mellem kontingente uligheder og et liberalt paradigme vil blot medføre den yderligere distancering mellem de svageste vis-á-vis de begunstigede i samfundet, hvilket jeg belyste i et tidligere indlæg her i bladet.

Hvorvidt dette er tilfældet med regeringens udspil er dog svært at sige, fordi man opererer med så mange ubekendte. Således er der fra flere sider blevet sået tvivl om, hvorvidt en sænkning af selskabsskatten vil skabe flere arbejdspladser, hvorvidt en forringelse af SU'en vil sende de studerende hurtigere igennem universitetet, hvorvidt en forringelse af kontanthjælpen vil motivere den arbejdsløse til at finde et job, hvorvidt der altså vil opstå positive konsekvenser af disse indgreb. Fra et liberalt standpunkt er 'den omvendte Robin Hood's pisk dog ikke et udtryk for ansvarlighed og retfærdighed

Tværtimod kan regeringens udspil bedst betegnes som enten libertarianisme, hvor den enkelte vitterligt står og falder for sig selv, eller en tilbagevenden til en Sovjet-socialisme, der afkræver borgernes opofrelse i samfundets tjeneste. Afhængig af intentionerne bag vækstplanen har regeringen i det første tilfælde sat sin egen indflydelse ud af spil til fordel for de uforudsigelige markedskræfter eller, i det andet tilfælde, gjort sig til bannerføre for en restriktiv formynderisme. Liberalisme er det i hvert fald ikke.