En union i opbrud
Den økonomiske krise i EU er efterhånden blevet erklæret ovre ad flere omgange. Så sent som sidste forår konkluderede en talsperson for Europakommissionen, at den græske gæld nu var »bæredygtig«. Godt et år senere var selvsamme kommission som bekendt tæt på at nedsmelte i forhandlingerne om en ny hjælpepakke til det gældsplagede land på mere end 600 milliarder kroner.
Senest har svagt stigende vækstrater i EU givet anledning til håb om, at den hårdt prøvede union nu for alvor er på vej mod lysere tider. Hvorvidt forhåbningerne bliver indfriet, vil tiden vise. Hvis ikke, må EU-landene efterhånden begynde at spørge sig selv, om der fortsat er tale om en »krise«, altså en midlertidig undtagelsestilstand, eller om vi er vidner til en mere vedholdende og fundamental forandring af balancen i den europæiske union. En forskubbelse i balancen, der betyder yderligere koncentration af magt og velstand i det nordlige og centrale Europa, mens de gældsplagede lande i syd sakker længere og længere agterud.
Det tyske BNP er steget 6,1 procent siden 2010, mens det i Grækenland og Italien er faldet med henholdsvis 17,5 og 4,3 procent. Det danske BNP er steget med godt 1 procent.
