Print artikel

En moderne fortælling om to byer

Putnams bog er en fortælling om, hvordan den amerikanske drøm rent faktisk ikke længere er mulig at nå. Foto fra bogens forside
Anmeldelse
08.06.15
For danskere kan Robert Putnams nyeste bog om den amerikanske drøms tilstand læses som en påmindelse om, at den skandinaviske velfærdsmodel er den stærkeste til at håndtere ulighed.

»This debate is just beginning. It will become louder.« Sådan skrev Financial Times’ Martin Wolf for et par uger siden, da han i samme avis endnu engang anmeldte nye udgivelser, der håndterer spørgsmålet om den ulighed, som martrer hele den vestlige verden. Der går næsten ikke en uge i USA, Storbritannien eller et andet sted på det europæiske fastland, hvor der ikke udgives nye data eller nye vinkler på debatten om ulighedens konsekvenser.

Siden Occupy Wall Street demonstranterne i efteråret 2011 pædagogisk forklarede verden, at økonomien siden 80’erne primært har gavnet bankbøgerne hos 1% af befolkningen, er debatten om ulighed blevet større og større. For selvom Occupy-demonstranterne forsvandt, så er debatten det ikke. Og da Hillary Clinton annoncerede sit kandidatur til det kommende præsidentvalg i USA skete det med ordene om, at »the deck is still stacked in favor of those at the top.«

Robert Putnams nyeste og længe ventede bog Our Kids – The American Dream in Crisis er et af de seneste bidrag i en debat, der efter min mening vil blive en helt store værdikampe i de kommende årtier. Mens Thomas Piketty i Kapitalen i det 21. århundrede kortlagde den ulige fordeling af vækst og velstand i de sidste 200 år og satte det på formel, så er Putnams nye bog i virkeligheden en fortsættelse af Piketty, men med mennesket i centrum.

Putnams ærinde er at lægge statistikken væk og i stedet fortælle menneskelige historier, om hvordan ulighed hæmmer mennesker og udvikling i alle livets forhold. Ud med diskussion om Gini-koefficienter, ud med formlerne og ud med tabellerne og også ud med skurkene. For som Putnam selv skriver, så er bogen »a book without upper-class villains

Putnam tager os med til sin egen hjemby Port Clinton i Ohio. En by, der statistisk set opfylder alle krav til at være billedet på en gennemsnitlig amerikansk by. Port Clinton var i 1950’erne selve udformningen af den amerikanske drøm. Et sted, der tilbød værdige muligheder for alle børn i byen, uanset deres baggrund. I dag er byen et andet sted og samtidig et billede på alt, hvad der er galt med Amerika. 60 år senere, skriver Putnam, er Port Clinton et amerikansk mareridt. Et lokalsamfund, hvor børnene - fra den forkerte side af togskinnerne - slet ikke har fantasi til at forestille sig de muligheder og det liv, børnene fra den rigtige side har.

Gennem adskillige interviews fortæller Putnam historier om de liv, som statistikkerne også fortæller. Nemlig, at den sociale mobilitet i Amerika er gået baglæns og at uligheden ikke kun ses i forhold til indkomst og uddannelse, men i lige så høj grad gennem hvilket familie-liv man lever. Skilsmisser, manglende godnatlæsning, familiemåltider og vold i hjemmet, er meget mere et billedet på, hvordan uligheden viser sig, og i sidste ende, hvad der forhindrer børn fra fattige familier i at have noget, der minder om en chance for at bryde med den sociale arv.

Putnams bog er en fortælling om, hvordan den amerikanske drøm rent faktisk ikke længere er mulig at nå, hvis man er barn i en dårligt stillet familie, der er afhængig af fødevarehjælp og bor i den forkert del af byen.

For os danskere er Putnams bog, og hans liste af politiske forslag, en påmindelse om, at vores samfundsmodel hidtil har været den stærkeste model til at håndtere den ulighed, der siden 80’erne har hærget Vesten. Den danske og skandinaviske velfærds- og arbejdsmarkedsmodel er et skoleeksempel på, hvordan man rent faktisk kan få kapitalismen til at arbejde for fællesskabets bedste. En stærk faglig organisering har sikret, at vækst- og velstandsstigninger også kommer lønmodtagerne til gavn. En stærk velfærdsmodel har sikret en høj grad af omfordeling og investeringer i mennesker. Og der er grund til at tro på disse modeller, for de virker, men samtidig er begge modeller under pres. Siden 1980’erne har liberalistiske ideer fået lov til at gennemsyre og langsomt slå sprækker i dette fundament.

I slutningen af 1800-tallet, da verden sidst havde gennemlevet en guldalder, med ulige fordeling af velstand og muligheder, skrev Charles Dickens bogen En fortælling om to byer. Putnam har som sociolog skrevet en moderne fortælling om to byer. To byer der har samme navn, samme postnummer, men hvor livet og mulighederne for byens børn aldrig har været mere forskellige.