Dagene i paradis er ovre
I begyndelsen af september kørte jeg en tur til Vestjylland sammen med en veninde. Vi ville gå en tur i de plantager, hvor der efter sigende nu findes ulve i dagens Danmark. Jeg havde medbragt en lydoptager og en kikkert, som jeg fra tid til anden tog frem og panorerede hen over skovbrynene og de åbne felter, hvor fyrretræerne for nyligt var blevet fældet. Dagen var grå og vindstille. Af og til begyndte det at støvregne, det var den slags stilfærdige brusen, man aldrig bliver rigtig våd af, uanset hvor længe man går i den.
Et sted kom vi forbi en nedlagt gård. Den lå på Paradisvej, men trods den prominente adresse syntes stedet at være ved at vokse sammen med naturen igen; postkassen i indkørslen var viklet ind i sort gaffatape, vel for at signalere at man ikke modtog nogen form for post. På gårdspladsen lå tingene spredt rundt, som om nogen havde smidt en håndgranat; toiletkummer og algebegroede håndvaske, et badekar, oversavede træstammer, brændestykker, børnecykler, legetøj, en motorsav, tøj, havestole og haveredskaber, alt lå smidt hulter til bulter rundt på grunden. Dørene i staldbygningen stod på vid gab, og man fornemmede at kaosset bare fortsatte derinde. Midt på g