Print artikel

10 måder du nemt kan bevise dit værd som humanist...

»Husk at bruge hele squashen, skat.« Som humanist er du ekspert i menneskers vaner. Faktisk er du den perfekte udgave af Orwells tankepoliti. Derfor bør du kaste dig ind i kampen mod madspild.
Liste
04.12.19
...nu du ikke længere kan trumfe med, at humaniora er grundstenen for outdatede idealer som dannelse, kultur og åndsfrihed.
  1. Bekæmp madspild. Som alle tilsyneladende – og især uddannelses- og forskningsministeren – ved, er humanister eksperter i at forstå menneskers vaner. Dermed må de reelt set også kunne ændre dem. Faktisk er humanister, hvis man tænker over det, arketypen på den perfekte udgave af Orwells tankepoliti. Så spis hellere dine rester! Ellers kommer humanisterne og banker på din dør og truer med analyser og kunstudstillinger.
     
  2. Sæt lyd på el-biler. Det er åbenbart humanistens kerneopgave at tænke de tanker, andre ikke kan finde ud af at tænke. Som eksempelvis, at der selvfølgelig skal være lyd på biler, så folk kan undgå at blive kørt over.
     
  3. Giv teknologien et menneskeligt ansigt. Vi humanister kan om nogen sætte os ind i, at teknologi ikke uden videre kan erstatte menneskelig arbejdskraft. For er der en ting, vi ved, så er det, at maskiner ikke har følelser. Indtil de altså får det lige om lidt. Men de kan ikke læse bøger! Hvert fald ikke med en nykritisk eller postkolonial metode. Så husk lige at tegne et smiley-face på den næste robot du møder.
     
  4. Undgå at gøre noget i dit arbejde, der er alt for humanistisk. Kom ikke med gode ideer til projekter, der gør verden til at bedre sted på lang sigt. Slet ikke, hvis din virksomheder ikke tjener penge på det. Nej, gør noget effektivt og profitabelt. Og gør det hurtigt. Som vi efterhånden har forstået, skaber humaniora ikke værdi i sig selv. Vær ikke noget for humaniora, for humaniora er ikke noget for sig selv – eller for dig.
     
  5. Vær derfor noget for andre. Men vær det helst ikke i den der oprindelige humanistiske forstand. Det er så nytteløst og klichefyldt. Vær det eksempelvis for en virksomhed, hvor du kan bidrage med ’den menneskelige vinkel’, fordi nogle mennesker i nogle virksomheder åbenbart ikke besidder en sådan vinkel, når de udvikler produkter. Vær noget for dem.
     
  6. Udtal dig gerne offentligt om, at nogle universitetsuddannelser på det humanistiske fakultet godt kunne skæres fra eller skæres ned. Og top det så gerne også med, at du ser en positiv udvikling i den måde universitetet er begyndt at klæde dets humanistiske studerende på til arbejdsmarkedet med faste rammer for praktikforløb og op til flere erhvervsorienterede fag. Du kan måske i en slet skjult og henkastet bemærkning også nævne, at nu hvor vi jo har demokrati, nu hvor vi har ligestilling, nu hvor vi har en dannet befolkning og ytringsfrihed, så er det vel egentlig kun forståeligt og nyttigt, at vi begynder at rette blikket mod det vi alle er her for; at arbejde og tjene vores land.
     
  7. Hvis samtalen falder på Kina, så tal gerne med om humanisters kompetencer, når det kommer til at maksimere og optimere import og eksport mellem de to lande. Men lad nu vær med at nævne noget med, at det lige netop i Kina også ofte er humanister, der fængsles og forfølges, og at det selvfølgelig er derfor, at man på universiteterne, i erhvervslivet og i den offentlige debat generelt bør værne endnu mere og endnu bedre om de humanistiske byggesten, vores demokratiske velfærdssamfund hviler på, byggesten som vi risikerer at tage for givet. Men nej, lad vær med at nævne det. Du risikerer bare at skabe en rigtig træls stemning.

Du synes måske ikke selv, at du er doven, men det er du

  1. Prøv ikke at være alt for arbejdsløs. Så er det næsten ligegyldigt, hvilket job du har, du slipper for at skulle argumentere så meget. At sidde der til familiekomsammen og endnu engang at skulle fortælle forfra, hvad du overhovedet er uddannet som, mens din ufaglærte fætter er blevet direktør i et stort fragtfirma, der må være omtrent det nemmeste erhverv at forklare og ikke mindst det nemmeste erhverv at udlede en konkret nytteværdi af. I den bedste af alle verdener, har du et job, som du knap nok selv kan forklare. Og så er der nemlig heller ingen, der spørger. Win-win.
     
  2. Hvis du alligevel er arbejdsløs, så se om ikke du kan klare dig uden dagpenge. Du synes måske ikke selv, at du er doven, men det er du. Du synes måske selv, du har en masse at bidrage med, men det har du ikke. Så du har faktisk ikke fortjent den støtte fra staten. Har du selvindsigt nok til at indse det, vil selv Rasmus Jarlov have respekt for dig.
     
  3. Er der intet af ovenstående der virker, så søg et job i netto. Vær den bedste version af Peter Hummelgaards version af dig selv. Det beviser i det mindste ifølge et udokumenteret liberalt mantra, at du har forsøgt at begå sig i ’det virkelige liv’ og ikke deroppe i det humanistiske hinsides, idealernes tågede glemsel.