Print artikel

Er Libanon den næste dominobrik?

Demonstranter protesterer mod Libanons sekteriske opdeling. Foto: CC
Kommentar
11.04.11
Bølgen af mellemøstlige protester rokker ved Libanons problematiske konfessionelle system, og demonstranter kræver afskaffelse af den sekteriske magtskævhed

Israel nævnes ofte som Mellemøstens eneste demokrati, men det er naturligvis ikke sandt, selvom man udelader lande som Tyrkiet og Irak.

Også Libanon har på sin egen kaotiske måde længe haft en demokratisk tradition, der har svinget frem og tilbage i takt med borgerkrig og fremmede magters tilstedeværelse i det lille, men vigtige land. Siden slutningen af borgerkrigen i 1989 har spillereglerne været fastsat via den såkaldte Taif-aftale, der efter valg har fordelt magtposterne til landets forskellige religiøse minoriteter efter et indviklet system – det konfessionelle – der knapt kan betegnes som særlig repræsentativt, men som dog til en vis grad har afholdt Libanons altid simrende konflikt fra at eksplodere ved at fordele magtpositionerne i det libanesiske samfund 50/50 mellem kristne og muslimer.

Derfor har Libanon også indtil videre holdt sig mere eller mindre fri af den bølge af frihedskamp, der strømmer over Mellemøsten i øjeblikket; de har det jo, mere eller mindre, og lidt protester og lidt ballade drukner i mængden: I Libanon er der altid ballade og protester. Det er en slags livsstil, og dissens er noget, man spiser til morgenmad.

Spørgsmålet er imidlertid, om forandringer er undervejs. I de seneste uger har demonstrationer mod landets konfessionelle system vundet stadig større opbakning, og demonstrationer fyldt gaderne med folk, der på tværs af politiske partier kræver en mere fair repræsentation af landets grupper, hvor shia-befolkningen er massivt underrepræsenteret – og den kristne del af befolkningen omvendt massivt overrepræsenteret. En gennemgang af forhistorien og problemerne i dag findes her.

Libanon kæmper endnu engang for at sammensætte en ny regering, og problemerne synes hver eneste gang ny ballade springer frem at vise tilbage til den grundlæggende ubalance mellem de sekteriske grupper. Blandt andet derfor har lederen af de shiitiske Amal-parti, Nabih Berri, der som regel repræsenterer hele den shiitiske befolkningsandel, inklusiv den magtfulde Hizbollah-bevægelse‚ for nylig foreslået, at det sekteriske magtfordelingsapparat skal afvikles og et nyt udvikles. Et forslag, der indtil videre er blevet afvist af særligt de kristne, men som måske har større chance for at blive gennemført i dag, med voldsomme protester i nabolandene og politisk krise på hjemmefronten, end nogensinde før.

Tiden vil vise, om det er tid til at tage opgøret, om det overhovedet kan lade sig gøre, eller om det hele vil gå i sig selv igen.