Det modsatte af seriøsitet er inkompetence
»Vil du have ko-, soja- eller gedemælk i kaffen?« spørger David Shrigley med den ene hånd på køleskabslågen. Selv foretrækker han soja- eller gedemælk. Jeg tager komælk.
Den britiske kunstner bor i et større rækkehus i Glasgows West End.
»Min kone vil gerne væk fra Glasgow på grund af vejret,« fortæller han, imens han kigger ud ad køkkenvinduet. Solen skinner fra en skyfri himmel, der er atypisk over Glasgow. »Men man kan jo ikke få alting i én by.« Han taler lavmælt på et velformuleret britisk.
En mulighed kunne være København, der, blandt andet på grund af hans engagement i Galleri Nicholai Wallner på Vesterbro, nærmest er som en anden hjemby for Shrigley.
Trods sine 43 år og 197 centimeter ligner han i den grad en dreng. En meget velklædt britisk dreng i en rød trøje, jeans og et par lilla sokker i et par brune slippers. En underspillet hipster.
Han tager stempelkanden i hånden. Vi går ad den røde løber op ad trappen.
Heroppe har han sit studie, som han har indrettet i husets gamle billardrum. Et stort spejl pryder en halv væg og vidner om tidligere tiders herskabelighed. Billardbordet er væk. Formodentlig fjernet med en kran ud gennem
