»Civile blev opfattet som legitime mål«

Ordren var ikke til at misforstå. Hvis der blev affyret skud fra dalen og de tætbebyggede kvarterer på modsatte skråning, så skulle han returnere beskydningen. Det var ligegyldigt, hvor han ramte, han skulle bare skyde. Ikke almindelige skud. Granater.

Yehuda Shaul var bare 19 år, da han fik denne ordre. Hans kompagni var blevet placeret i en rømmet skolebygning på en forhøjning i det centrale Hebron på Vestbredden. Året var 2002, og Yehuda var en del af spydspidsen i den israelske hærs operation Defensive Shield – den største militære operation på Vestbredden siden Seksdageskrigen i 1967. Her i Hebron stod han. Med ordre om at affyre dræbende skud mod et civilt boligområde. Tvivlen nagede ham og slog rod. Alt imens han stod med fingeren placeret på aftrækkeren til et våben, der med ét enkelt skud kunne dræbe alt i en radius af otte meter.

»Jeg var stolt af at være soldat. Jeg havde vidst hele mit liv, at jeg skulle gøre mig selv og min familie ære ved at tjene mit land ved fronten. Men lige der... Lige der står jeg og håber på, at jeg rammer ved siden af. Vi skulle skyde for at afskrække. Og jeg bad til Gud efter hvert eneste skud: Bare de ikke skø