Print artikel

Fremtidens revolutioner

Fremtidens revolutioner vil overskride grænser, siger Bertel Nygaard
Interview
21.05.13
Rygterne om dens død er stærkt overdrevne. I en global æra af krise, usikkerhed og grænseoverskridende konflikter melder Revolutionen sig fortsat som en relevant løsning på de store problemer. Lektor og revolutionsekspert Bertel Nygaard fortæller om oprørets væsen og fremtidige vilkår.

 

Du udgav sidste år bogen ”Revolution. Masser af Modstand”. Hvorfor er det relevant med en ny udgivelse om revolutioner?

»Revolutionsfænomenet har en særlig aktualitet i dag. Det har vi set med udviklingen i den arabiske verden, Sydeuropa, Occupy bevægelserne mv. Revolutionen er interessant, fordi det er der, mennesker begynder at handle og at tage deres samfunds skæbne på sig på godt og ondt.«

»Revolutionen er også aktuel på en omvendt måde, fordi den er blevet et ekskluderet begreb i den politiske diskussion herhjemme. Her i den danske smørhulseksistens er det blevet svært at erklære sig revolutionær. Vi vil hellere betragte revolutionen med distance. Paradoksalt nok samtidigt med, at vi ser træk af revolutioner foregå i verden rundt om os.«

Er revolutionen blevet ikke-vestlig?

»De sidste 150 år har tyngdepunktet i verdens revolutionshistorie rykket sig til områder uden for den klassiske vestlige verden. De politiske ordner i Vesten har opnået en grad af legitimitet, som ikke findes i mange tredje verdens lande. De har formået at fremstille sig selv som effektive og, hvis ikke perfekte, så som de bedst mulige. De fleste danskere, svenskere og tyskere føler sig forbundet med deres stat. En revolution virker utænkelig for os, fordi det ville svare til at gøre oprør mod os selv, hvis vi vælter staten. Der er ikke den samme spaltning mellem ’folket’ og ’magthaverne’.«

Du skriver i din bog, at revolutionen bringer samfundets modsætninger op til overfladen. Hvad betyder det?

»I revolutionen handler man på de modsætninger, der før lå latente. Både sociale modsætninger som rig og fattig, men også mere bredt i forhold til dem der er med, og dem der ikke er. Dem der har lov til at tale, og dem der ikke har. Modsætninger mellem politiske grupper, religioner, køn, etniske grupper osv. trives på kryds og tværs under revolutionen.«

»I dag er der en udbredt idé om, at alle bør være borgere og høre til. Det har også givet os mulighed for at tale et protestsprog, som er anderledes end tidligere, og finde nye fællesskaber på kryds og tværs. Vi er ikke nødvendigvis stolte af ’bare’ at være arbejdere eller bønder.«

Hvad definerer en revolution?

»Man har forsøgt at definere revolutioner så længe, der har været samfundsvidenskab. Men det er svært at definere et så komplekst og historisk fænomen. Man kan f.eks. diskutere, om Hitlers magtovertagelse var en revolution. Den rummede et skarpt politisk brud og brugte et revolutionært sprog, den mobiliserede folket, og den opslugte noget af den samme begejstring og energi, som revolutioner gør. Men jeg svarer nej i min bog, fordi den også mangler væsentlige elementer. Under Hitlers magtovertagelse var folkets rolle kun at agere fodtropper for de autoritære styrer. Det var et andet udgangspunkt end i de klassiske revolutioner, vi kender fra f.eks. Kina og Rusland, hvor man så historiske åbninger, som ikke var kontrolleret og iscenesat af et parti.«

Skal revolutionen have en leder?

»Det er en illusion, at man kan have en revolution helt uden leder. I praksis vil der altid være et lederskab og nogen, der sætter ord på, hvad bevægelsen vil. Det er måske en produktiv illusion, fordi den kan medføre en skepsis overfor selvbestaltede ledere og autoritære styrer. Men der er altid nogen, der taler på vegne af andre – hvad enten det er et politisk parti eller noget andet. I dag er vi nok tættere på den mere diffuse situation, som vi så under den franske revolution, hvor det er sværere at udpege et lederskab på forhånd.«

Hvad er revolutionens fremtid?

»Når man studerer revolutioner kan man lære én ting: Revolutioner altid kommer bag på os. Revolutionens epoke er ikke slut, men jeg tror, der er bestemte typer af revolutioner, som vi vil se mindre til. Jeg tror, fremtidens revolutioner vil være mere internationale, ligesom vi så i det arabiske forår. Selvom de måske er udløst af et enkelt land, ruller de fra starten henover statsgrænser. Og de gør det hurtigt og effektivt.«

»Det hænger sammen med, at vi i højere grad end tidligere er en forbunden verden, hvor mennesker og varer transporteres mellem lande. Fordi vi har fælles kulturelle referencepunkter, kan vi opbygge et fælles politisk sprog. Det der sker i Spanien og Grækenland er måske ikke direkte forårsaget af det arabiske forår, men det arabiske forår har gjort det muligt for mennesker overalt at tænke i alternativer. Hele Occupy bevægelsen og alle de vestlige protestbevægelser er udtryk for, at det er muligt at finde et protestsprog, som transcenderer grænser.«