Print artikel

Med Andres Øjne

1. Fotograf Najaaraq Vestbirk. DJ i duoen Ung Flugt. Om morgenen efter en aften i byen i København.
2. Fotograf Tommi Gilsgaard. Rytterbetjent i København. Nytorv i indre by.
3. Fotograf Regitze Bonnichsen. Tidligere deltager i årets Paradise Hotel. I taxa på vej til Diskotek IN.
4. Fotograf Susanne Møller. prostitueret. Fra en arbejdsdag
5. Fotograf Finn Hjortsøe. Taxachauffør. Fotoet er taget undervejs på en arbejdsdag.
6. Fotograf Martin Mogensen. Afsoner dom med fodlænke i sit hjem på Nørrebro. Selvportræt.
7. Fotograf Sajida Hussain. Nettomedarbejder. Fotoet er taget i løbet af en arbejdsdag.
8. Fotograf Erik Storrud. Arrangør af den meget omtalte Diktatorcrawl. Fotoet er taget undervejs.
9. Fotograf Regitze Bonnichsen. Tidligere deltager i årets Paradise Hotel. På Discotek IN.
10. Fotograf Susanne Møller. Prostitueret. Selvportræt.
11. Fotograf Erik Storrud. Arrangør af den meget omtalte Diktatorcrawl. Fotoet er taget undervejs.
12. Fotograf Martin Mogensen. Afsoner dom med fodlænke i sit hjem på Nørrebro.
13. Fotograf Martin Mogensen. Afsoner dom med fodlænke i sit hjem på Nørrebro.
14. Fotograf Regitze Bonnichsen. Tidligere deltager i årets Paradise Hotel. Selvportræt.
15. Fotograf Tommi Gilsgaard. Rytterbetjent i København. Staldene ved Christiansborg
16. Fotograf Najaaraq Vestbirk. DJ i duoen Ung Flugt. På club i København.
17. Fotograf Kamran Muhammadi. Asylansøger. Udsigt fra Asylcenter Sigerslev på Stevns.
18. Fotograf Erik Storrud. Arrangør af den meget omtalte Diktatorcrawl. Fotoet er taget undervejs.
19. Fotograf Regitze Bonnichsen. Tidligere deltager i årets Paradise Hotel. Dagen efter Discotek IN.
20. Fotograf Najaaraq Vestbirk. DJ i duoen Ung Flugt. Selvportræt.
Billeder
09.06.11
Copenhagen Photo Festival er landets største fotobegivenhed, der præsenterer både dansk og international fotografi af højeste kaliber. Festivalen åbner i dag klokken 15 på Carlsberggrunden i det gamle bryghus, der til anledningen er omdøbt Photo City. Vi bringer her en smagsprøve, men det skal på ingen måde tjene som en undskyldning for ikke selv at lægge vejen forbi de mange udstillinger.

Dagbladet Urban udstyrede i begyndelsen af 2011 tyve almindelige københavnere (almindelige som i ikke-professionelle fotografer) med blok og kamera, og bad dem sætte ord og billeder på deres by. Med sig fik de en række dogmer: Tag mindst 500 billeder, undgå zoom, slet aldrig et billede – og vær ikke bange.

Hver fortælling er efterfølgende blevet til fire sider i avisen. Serien hed ’Byen set med andres øjne’. For det var det, avisen ville give sine læsere.

6000 fotografier blev taget. Sjove og smukke, men med en umiddelbar dybde, som kun personen selv kunne skabe. Fx havde DJ'en Najaaraq Vestbirk kameraet med i byen til den lyse morgen, lige indtil det tidspunkt, hvor hun tager et selvportræt foran tandbørsterne på toilettet. Hun ser på os med trætte øjne. Hendes blik fanger os, ligesom det fangede titusindvis af pendlere ugen efter fra forsiden af Urban. Martin Mogensen sad i fodlænke, da han blev udstyret med et kamera. Han har tre fotografier med på udstillingen: Hundene, selvportrættet og den besynderlige ro i uredte dyner. Det er kogt ned til benet Martins fortælling.

Her præsenterer vi et udsnit af serien på tyve fotografier, der viser et mangfoldigt, skævt og humoristisk portræt af livet i København. Og det kan man se meget mere af på Copenhagen Photo Festival, der i år netop sætter fokus på urbane rum ved at involvere byrummet med udstillinger som "2200 Hverdagsritualer" langs Nørrebrogade og konkurrencen Urban Nature. Det kan du læse mere om på festivalens hjemmeside her.

Men start lige med at tage forbi Carlsberg i dag klokken 15. Bryggeriet leverer kolde drikke, og det kan godt blive nødvendigt, når man skal på eventyr i tusind kvadratmeters fotokunst.

 

’Byen set med andres øjne’ har kørt i Urban fra 8. april til 17. maj. Serien er skabt af fotograferne Dennis Lehmann, Morten Germund og journalist Sanne Nyland Christensen. 20 udvalgte fotografier er desuden en del af Copenhagen Photo Festival, der løber af stablen i København fra 9. juni til 19. juni.