Henrik Dahls ankenævn af litteraturayatollaher

Sandsynligvis en dårlig bog. Udsnit fra omslaget.
Kommentar
19.03.14
For det første findes det i forvejen. For det andet må man sige, hvad man har lyst til. For det tredje er det overvejende sandsynligt, at bogen bare er dårlig.

Manden, der engang markerede sig i den offentlige debat som en original og perspektivrig tænker, er i dag degenereret til en spruttende hidsigprop. En karikatur på en fastlåst midaldrende mand, der ikke forstår, hvorfor vi andre er så dumme. Sociologen, tv-personligheden, kommentatoren, forfatteren, - ok lad os bare sige det; universalgeniet Henrik Dahl, har foreslået et slags ankenævn for boganmeldelser. Ikke fordi, siger han, at man ikke skal kunne finde sig i hård kritik, når man slipper et værk ud i offentligheden, men fordi anmeldelsen kan være skrevet på en uvederhæftig baggrund. Lad os lege med tanken.

For det første: Er det urimeligt at påstå, at der findes en form for smagshegemoni rundt omkring i det danske litteraturlandskab? Sandsynligvis ikke. Kan man i vores lille sprogområde forestille sig, at forfattere, der anmelder hinanden, også kender hinanden personligt? Sandsynligvis. Er det muligt at forestille sig, at en redaktør bestiller en anmeldelse hos en kritiker, som vedkommende regner med vil give den pågældende forfatter en god anmeldelse eller omvendt en ordentlig gang hug. Igen, det er overvejende sandsynligt: Jeg har selv gjort det.

Men før Henrik Dahls ankenævn af litteraturayatollaher kommer og smider mig i fængsel, vil jeg lige have lov at forsvare mig. Mit forsvar: Jeg kan publicere og skrive som det passer mig. Hverken du eller jeg ville bryde mig om, hvis der fandtes et ankenævn for underlødige politiske kommentarer i Berlingske. Eller hvad nu om vi lavede et ankenævn, der skulle kontrollere bitre usaglige middelaldrende mænds udtalelser i offentligheden? Det ville være et smukt syn. Nævnet skulle fortrinsvis bestå af kønsskribenter fra Politiken og Information, og de ville så have uindskrænket magt til at sætte gaffertape på munden af Ralf Pittelkow og Ole Birk Olesen og hvem de nu ellers ville knægte. Ditte Giese og Lillian Munk Rösing holder den skyldige fast, mens Anders Haahr sætter klisterbåndet tværs over ansigtet.

For det andet: Vi har allerede et ankenævn for ytringer. Og nej, Henrik Dahl, det er ikke et årligt møde i Bellacenteret, hvor alle danske forfattere og kritikere mødes og skændes om, hvem der har skrevet hvad. Det er offentligheden. Den du selv agerer i, når du spytter forsmået galde til højre og venstre. Det er ikke altid fair, der er mange gamle regninger, som bliver betalt, og der bliver brugt tricks og uvederhæftige kneb. Offentligheden er en slagmark, og du af alle mennesker, du der aldrig har forskånet nogen, når du har udtalt dig, skulle vide bedre.

Og lad os så lige slå én ting helt fast. Henrik Dahls roman har fået overvejende rigtigt dårlige anmeldelser. Så måske vi bare skulle lade debatten hvile med en konstatering af, at bogen sandsynligvis er dårlig. Og at det må tilskrives en vrangforestilling hos forfatteren, at det kan forholde sig anderledes. Det er ikke første gang i verdenshistorien, at en usuccesfuld forfatter tilskriver tingenes tilstand med enten omverdenens idioti eller – en tand mere paranoidt og selvovervurderende – omverdenens ambition om at sætte en stopper for hans geniale virke. Nedenfor følger et udpluk af sammensværgelsens dårlige anmeldelser. Fra Weekendavisen, Berlingske, Information og Politiken.

 

>Henrik Dahl er ingen romanforfatter af Jeppe Krogsgaard Christensen i Berlingske

>Henrik Dahl flopper fælt som romanforfatter af Lillian Munk Rösing i Politiken

 >Skrevet på onkeldansk af René Jean Jensen i Information

I Weekendavisen anmeldte Lea Korsgård bogen. Anmeldelsen ligger bag avisens paywall, men den var overvejende negativ, og blev beskrevet som både »sjasket« og »unuanceret.«

Her på bladet blev den anmeldt af Johanne Thorup Dalgaard. Hun sammenlignede romanen med politikeren Erhard Jacobsens forsøg på at synge popmusik.

>At læse Henrik Dahls prosa er som at høre Erhard Jacobsen synge pop