Philp Roth og det litterære kongerige
Okay, så lad os lege, at Jonathan Franzen sidder som kronprinsen i det slot, vi kalder moderne amerikansk litteratur. I så fald må Phillip Roth være kongen. Samme Roth, er netop nu er aktuel på dansk med sin seneste roman Nemesis. Nemesisen kan i den forbindelse være, at sådanne royale litterater, i kraft af status, diverse litterære anerkendelser og et bagkatalog på 20-30 romaner - måske har svært ved selv at (ind)se, når blækket er tyndet ud. Og måske handler det ikke en gang så meget om det, men om redaktører og forlag, der i ærefrygt og i frygten for at fornærme og miste store forfatterindtægtskilder – særligt i disse forlagskrisetider – bare holder kæft. For med efternavne som Updike, Roth og Auster, så sælger skidtet sig selv, og så klapper vi dem i stedet på ryggen med et ja-det-ser-skidegodt-ud-Auster---skidegodt!
Fra slemt til helt af helvede til
Det var min frygt med Nemesis, og måske har Roth haft det ligesådan. Efter udgivelsen på engelsk i i 2010, læste han i alt fald hele sit forfatterskab i gennem. Havde han spildt sit liv på litteratur? Dommen – uretfærdig som den end måtte lyde – syntes at være et ja
