Print artikel

Uafhængig guldalder

Øer af Rakel Haslund-Gjerrild
Artikel
04.11.16
Skønlitteraturen står overfor en ny Guldalder i Danmark og den er båret af idealistiske, uafhængige forfattere og forlæggere i det litterære vækstlag. ATLAS har mødt et par af dem

Da den skotske krimi His Bloody Project af Graeme Macrae Burnet pludselig havnede på longlisten til årets Man Bookerpris, fik Burnets forlag Saraband travlt, for det kan godt være svært at imødekomme international interesse, forhandle oversættelsesrettigheder og arrangerer interviews, når man kører et uafhængigt miniforlag med kun to fuldtidsansatte.

Selvom His Bloody Project ikke vandt Man Bookerprisen for et par uger siden, så er den af alligevel et billede på en drastisk udvikling i det skønlitterære landskab, hvor flere og flere toneangivende og prisvindende udgivelser kommer fra små, uafhængige forlag. »De uafhængige løber flere kreative risici,« sagde Kevin Duffy, medstifter af Bluemoose Books, der i 2012 udgav Benjamin Myers’, af Picador og Macmillan afviste, Pig Iron, som siden vandt Gordon Burn Prisen, for nyligt i et interview. »Folk er trætte af de store forlag. De forsøger at gentage salgssucceser, men de investerer sig ikke.«

En ny Guldalder i Danmark?

Det er også en tendens der opleves i Danmark, hvor antallet af små, uafhængige forlag, der udgiver dansk skønlitteratur og skønlitteratur i oversættelse er steget markant over de sidste ti år. I Bog- og Litteraturpanelets årsrapport fra september, kan man læse at antallet af udgivere af skønlitteratur i Danmark er steget med 47,7 % over de sidste ti år. Det skyldes, at der er kommet langt flere enkeltmandsforlag og selvudgivere til. Selvudgiverne ligger også helt i top, når det kommer til andelen af udgivelser. 

Det paradoksale i udviklingen—at udbuddet af skønlitteratur hvert år vokser—er at profit marginen nærmest er proportionelt reduceret. Der er ganske enkelt ikke penge i gamet. Hvis man ser på udgivelsesstrategien hos de store forlag i Danmark over de sidste år, er det tydeligt. Gyldendal, der sidste år oprettede underholdnings-imprintet Flamingo, satser på husmorporno i stil med Fifty Shades of Grey, og Lindhardt & Ringhof betaler store summer i forfatterforskud for at satse på ”sikre” bestsellerudgivelser.

Men hvordan kan det så være at det danske marked i øjeblikket er en veritabel buffet af fremragende skønlitteratur?

Forfatteren som promoter

På Aarhus Hovedbibliotek viser forfatter og bibliotekets litteraturformidler Daniel Boysen frem af en temaudstilling med bøger fra små danske forlag. Bøgerne står med omslagene vendt ud mod en lille hyggekrog med lænestole, hvor besøgende kan fordybe sig i dem. Blandt titlerne finder man bl.a. Rakel Haslund-Gjerrilds Øer udgivet på Kronstork, Hiromi Kawakamis Kvinden ved havet fra Hr. Ferdinand, Hermann Ungars De lemlæstede fra Sidste Århundrede, og så selvfølgelig Daniel Boysens egen roman Fordi ilden er vores udgivet tidligere i år på mikroforlaget Jensen & Dalgaard.

Daniel Boysen er en af de nye danske forfattere, der udgiver på et mindre forlag og samtidigt har haft succes med at slå igennem til et bredere publikum. For ham at se har udgivelseslandskabet i Danmark ændret sig radikalt over de sidste ti år, og det har forfatterens rolle også. »Det er utroligt vigtigt, at man også er forfatter udadtil,« siger Daniel Boysen. »Med de sociale medier er der kommet større fokus på, hvem forfatteren er som menneske. Selvom man måske gerne vil, kan man ikke bare lade bogen stå alene længere.«

Det at udkomme på et mindre forlag udfordrer forfatteren til at påtage sig rollen som sin egen markedsføringsrepræsentant, da der sjældent er midler til store salgsfremstød. »Det kunne være rart, hvis der var nogen til at varetage det engang i mellem,« siger Daniel Boysen, der pt. tager en pause fra Instagram, som han dog indrømmer sikkert ikke varer længe. »Man skal ud og være aktiv.«

Selvom Fordi ilden er vores—en poetisk roman i fragmenter om en opvækst præget af vold og misbrug i Udkantsdanmark—er midt igennem andet oplag, og Daniel Boysen drømmer om at udkomme i et tredje, kan han godt mærke begrænsninger i forhold til at nå ud til læsere. »Var jeg på fx Gyldendal og fik de anmeldelser, jeg har fået, så er jeg slet ikke i tvivl om, der havde været bannere rundt omkring i boghandler,« siger han. »Det er en slagside. Men vil man være uafhængig, må man selv gøre en indsats.«

Det gør Daniel Boysen bl.a. ved at være aktiv arrangør af forfatteroplæsninger på den aarhusianske litteraturscene som del af gruppen Litterær Lounge og ved at lave postkort og klistermærker som reklame for romanen. »Jeg har været sindssygt heldig i og med, at jeg har solgt halvandet oplag af min bog. Det er jeg meget tilfreds med,« siger han. »Man skal nok satse mere på at blive læst og hørt fremfor at leve af det.«

Den altafgørende mavefornemmelse

Står vi overfor en ny litterær Guldalder i Danmark, fordi den gode skønlitteratur i dag produceres og udgives af ildsjæle, der har opgivet at tjene penge på den, så kunsten simpelthen ikke længere skal operere under traditionelle markedsforhold?

»Vi regner da med at blive et rentabelt foretagende,« konstaterer forlaget Sidste Århundredes medstifter og pressechef, Lasse Skjold Bertelsen, tørt. Foruden ham selv tæller foretagendet oversætter og grafiker Steffen Skaarup og litterat Mads Peder Lau Pedersen, som også styrer firmaets økonomi. Alle tre fungerer som redaktører.

Mikroforlaget debuterede sidste år med en oversættelse (ved Steffen Skaarup) af Mørkt forår, den tyske surrealist Unica Zürns roman fra 1969 med efterord af Olga Ravn. Romanen, der i skrivende stund næsten har solgt et helt oplag på 800 eksemplarer, fik hurtigt et kultfølge, fordi den harmonerede med en feministisk tidsånd i litteraturdebatten. »Vi havde bemærket, at Olga Ravn havde skrevet om Zürn tre år tidligere. Der var en stor interesse omkring Zürn i Sverige, hun blev brugt på forfatterskolen helt tilbage til de gyldne årgange i 2009-2010,« siger Lasse Skjold Bertelsen. »Vi havde en fornemmelse, og den viste sig at holde stik.«

Det er netop evnen til at tage chancer og satse på mavefornemmelser, der kendetegner den uafhængige forlagsbranche. Hos Sidste Århundrede er missionen at udgive europæisk litteratur i oversættelse og gerne den halvglemte, grænsesøgende af slagsen. Forlagets seneste titel, den i mange år oversete De lemlæstede af Hermann Ungar fra 1922, der på forlagets hjemmeside beskrives som »et katalog over paranoia, perversitet, fornedrelse, religiøst vanvid og fysiske og mentale lemlæstelser,« er et eksempel på den kreative frihed, man som uafhængigt forlag har.

»Der er mange folk, der gerne vil arbejde med litteratur og nok for mange i forhold til, hvor mange det er realistisk at ansætte,« siger Mads Peder Lau Pedersen. »Så finder man andre veje, og man finder ud af, at man kan realisere nogle projekter, som aldrig ville være mulige at få igennem ved større forlag. Arbejdet bliver en ekstension af ens smag på en måde.«

Ingen frugtordninger 

Selvom Sidste Århundrede også mærker udfordringer ved at skabe opmærksomhed om deres bøger—Bog- og Litteraturpanelets årsrapport viser også, at selvom en større andel af skønlitteraturen kommer fra små forlag end tidligere, har de fortsat svært ved at slå igennem hos boghandlerne og især bibliotekerne—oplever de til gengæld et sammenhold og en villighed til at dele know-how de små forlag i mellem.

»Vi har hver vores mission, og mange af de her bøger står ikke i vejen for hinanden, fordi forlagsprofilerne er så klare og forskellige,« siger Lasse Skjold Bertelsen. »Det er ikke de samme kunder, man kæmper om, så det koster ikke noget at være gavmild med råd og vejledning.«

Heller ikke de store etablerede forlag ses som fjender eller konkurrenter. Tværtimod opfylder de uafhængige forlag, i Sidste Århundrede-stifternes øjne, bare andre behov.

»Jeg forstår godt, de store forlag gør, som de gør,« siger Mads Peder Lau Pedersen. »De har ansatte, der skal have løn og pension og barsel. Det skal vi ikke tænke på. Vi kan operere med en lavere profitmargin. Vi skal ikke betale til kontorer eller frugtordninger eller medarbejderrabat til fitnessdk, osv. Ikke at der er noget galt i det. Men derfor kan vi i sidste ende lave flere bøger for færre penge. Til gengæld har vi kun vores fritid til at lave dem i.«