Print artikel

Svømning med Byron

Foto: Daniela Furkel & Michaela Schmidt
Reportage
25.11.15
Turen over Hellespont regnes blandt verdens mest ikoniske svømmedistancer. I 1810 sprang poeten Lord Byron, i bølgen blå for at gøre den mytologiske yngling, Leander, bedriften efter. Hvert år samles svømmeentusiaster fra hele verden for at prøve kræfter med de stride strømme som digteren besejrede, men som endte med at koste Leander og hans elskede Hero livet.

Morgensolen kysser blidt de Speedo-klædte svømmere på en strand nær Sestos, som ligger på den europæiske side af Hellespont. Der bliver snakket om bølgerne og de lumske strømforhold, mange skuer nervøst over på den asiatiske side af strædet.

Vi står blandt svømmere fra hele verden. Bortset fra de ens badehætter består feltet af en blandet skare. Her er australieren, som for kun tre uger siden svømmede over den engelske kanal, han flankeres af den tyske forretningsmand, der ønsker at rejse til asien uden jakkesæt for en gangs skyld, og så er der den midaldrende amerikaner lidt bagved, som først lærte at svømme for otte uger siden – og alt midt i mellem. Startskuddet lyder og vi følger menneskemængden ud i strædet, som er berygtet for sine ubarmhjertige bølger og sine lumske strømforhold.

Leander

En af medarrangørerne af den årlige svømmetur over Hellespont, englænderen Simon Murie, kom hertil i år 2000. Han var svømmer, interesseret i litteratur og havde læst, at Lord Byron havde svømmet over Hellespont. Det tog ham en uge at få de fornødne tilladelser til at gøre Byron kunsten efter. Siden fandt han ud af, at han ikke var den eneste, som drømte om at gennemføre historiske eller ikoniske svømmedistancer. I dag er han indehaver af firmaet SwimTrek, som arrangerer svømmeture over hele verden, men Hellespont er og bliver den mest eftertragtede distance:

»Jeg kan ikke komme i tanke om nogen svømmerute, som har den samme historiske, mytologiske, kulturelle og geografiske betydning som Hellespont. Den har lidt af det hele. Folk vil gerne svømme fra Europa til Asien, men det er først og fremmest Leander, som har gjort den til at mekka for svømmere,« fortæller Simon Murie.

Oprindelsen af det græske sagn om Leander er ukendt og findes i flere versioner, som alle handler om Leander, der svømmede over Hellespont – fra Abydos til Sestos – for at være sammen med sin elskede Hero. Hver nat krydsede han det strømfyldte farvand for at opnå blot et par minutter med sin elskede, og historien er dermed et tidligt symbol på de strabadser, elskende må gennemgå for vinde den udkårnes hjerte. At historien ender i en tragedie har ikke gjort udbredelsen mindre. Det fortælles, at Hero hver nat stillede et lys i vinduet i sit tårnværelse, så Leander kunne finde vej, når han forcerede det mørke hav. En stormfuld nat blæste lyset imidlertid ud, og Leander mistede orienteringen og druknede. Hans døde krop skyllede i land ved foden af det tårn i Sestos, hvor Hero boede, og ulykkelig af sorg, kastede hun sig ud fra vinduet i sit værelse. De to elskende blev derved for forenede i døden ved tårnets fod; et scenarie, som siden hen har inspireret til nogle af litteraturhistoriens største værker.

Lord Byron

Denne søndag morgen er der heldigvis ingen storm. Bølgerne vugger os blidt, mens vi med Sestos i ryggen kan skimte konturerne af bjerge og bygninger på den asiatiske side. Der er overskud til at nyde turen over det malerisk smukke blå-grønne hav, til at blive beruset af smagen af det friske havvand, mens fortællingen om den græske ynglings natlige strabadser for en kort stund genoplives gennem vores svømmetag.

Mange poeter har op gennem århundrederne besunget Hero og Leanders ulykkelige kærlighedshistorie. En af de mest berømte fortællinger om parret er skrevet af den græske poet Musaios omkring 500 e.kr.f. Det var med al sandsynlighed også dette forlæg, der inspirerede Lord Byron til at svømme over Hellespont. Den 16. april 1810 hoppede han i vandet, for at gøre Leander svømmeturen efter, men digteren måtte efter nogen tids kamp sande, at vejret og strømmen var for stor en mundfuld. Han gav op.

Byron er ikke den eneste, som har måttet føle naturens overmagt på egen krop i forsøget på at krydse strædet. Selv om vejret viser sig fra sin nådigste side denne morgen, kan de uforudsigelige strømme skylle selv den bedste svømmer forbi målområdet i retning af Middelhavet og Grækenland. Arrangøren Simon Murie fortæller, at gennemførelsesprocenten nogle år har været helt nede på omkring 60 procent, og i 2013 måtte de første svømmere give op efter blot ti minutter i vandet. I år går der lidt længere tid, før den første svømmer bliver halet op i en af de 80 følgebåde.

Denne artikels forfattere valgte en ret forsigtig og lidt længere rute, som giver længere tid i vandet, men som øger chancen for at gennemføre. Efter omkring en halv times svømning kan vi konstatere, at vi er over halvvejs. Vi stopper op for at navigere, er lidt forpustede, men euforiske fordi målet synes inde for rækkevidde. Mon ikke den unge Lord Byron også kunne mærke sommerfuglene i maven, da han i andet forsøg kunne se, at han nærmede sig mål? Den 3. maj 1810 lykkedes det nemlig digteren at krydse Hellespont sammen løjtnant Ekenhard, der ligesom Byron var en god svømmer. De to mænd blev derved de første, der i moderne tid har krydset Hellespont – og som kunne dokumentere det. Ifølge Lord Byron selv brugte han en time og ti minutter på overfarten.

Os

Hvor mange der gennem tiden, inspireret af Leanders og Byrons dåd, har svømmet over Hellespont vides ikke. Verdenshistorien har glemt de fleste, men Byron huskes. Især fordi han var en gudsbenådet poet, som ikke var bange for at besynge sine egne præstationer, heller ikke som svømmer.

Da vi efter 50 minutter begynder at nærme os målområdet, er de første svømmere allerede i mål. Flere af dem er tyrkiske, flere af dem aktive konkurrencesvømmere, som er stillet op for at komme først i mål. For tyrkerne markerer denne årlige svømmetur nemlig først og fremmest årsdagen for slaget ved Gallipoli i 1915. Slaget, som kostede 130.000 mennesker livet, markerer kolonimagternes endeligt, og opfattes generelt som prologen til det Tyrkiet, som den allestedsnærværende landsfader, Atatürk, senere skabte og formede. Derfor stiller tyrkerne hvert år op med en række dygtige svømmere, som ikke blot forventes at gennemføre.

I år – på 100-årsdagen for slaget ved Gallipoli – lykkes det igen en tyrkisk svømmer at komme først. Da vi efter 57 minutter først skimter havbunden og snart efter kan gå op af rampen ved målområdet, har den unge tyrk, Emre Erdodan, allerede haft tid til give sit første interview til de mange fremmødte medier efter blot 44 minutter i vandet. Mens vi står og puster ud, er vi dog bare glade for at have gennemført. Ikke langt fra målområdet kan vi se flere svømmere, som bliver ført forbi målområdet af strømmen, mange af dem har svømmefærdighederne i orden, men har forsøgt at svømme en kortere og mere risikabel rute end vi.

I alt måtte 40 svømmere udgå. Hvis det går, som det plejer at gå, vil flere af dem vende tilbage næste år for at gøre endnu et forsøg, ligesom nye litteratur- og kulturinteresserede svømmere fra alle verdensdele vil strømme til Hellespont; forført af udfordringen, som symboliserer forelskelsens uovervindelighed. Noget tyder dog på, at Lord Byron ikke følte sig specielt uovervindelig, da han kom i land. I hvert fald konstaterede han tørt i et brev til vennen Henry Drury, at han havde en formodning om, at Leanders »passion« måtte være kølnet noget efter sådan en natlig svømmetur.