Svømning med Byron

Reportage

25.11.15

Turen over Hellespont regnes blandt verdens mest ikoniske svømmedistancer. I 1810 sprang poeten Lord Byron, i bølgen blå for at gøre den mytologiske yngling, Leander, bedriften efter. Hvert år samles svømmeentusiaster fra hele verden for at prøve kræfter med de stride strømme som digteren besejrede, men som endte med at koste Leander og hans elskede Hero livet.

Carsten Jokumsen & Jari Kickbusch

Morgensolen kysser blidt de Speedo-klædte svømmere på en strand nær Sestos, som ligger på den europæiske side af Hellespont. Der bliver snakket om bølgerne og de lumske strømforhold, mange skuer nervøst over på den asiatiske side af strædet.

Vi står blandt svømmere fra hele verden. Bortset fra de ens badehætter består feltet af en blandet skare. Her er australieren, som for kun tre uger siden svømmede over den engelske kanal, han flankeres af den tyske forretningsmand, der ønsker at rejse til asien uden jakkesæt for en gangs skyld, og så er der den midaldrende amerikaner lidt bagved, som først lærte at svømme for otte uger siden – og alt midt i mellem. Startskuddet lyder og vi følger menneskemængden ud i strædet, som er berygtet for sine ubarmhjertige bølger og sine lumske strømforhold.

Leander

En af medarrangørerne af den årlige svømmetur over Hellespont, englænderen Simon Murie, kom hertil i år 2000. Han var svømmer, interesseret i litteratur og havde læst, at Lord Byron havde svømmet over Hellespont. Det tog ham en uge at få de fornødne tilladelser ti

Fakta

Lord Byrons digt om Hero, Leander og svømmeturen over Hellespont

If, in the month of dark December,
Leander, who was nightly wont
(What maid will not the tale remember?)
To cross thy stream, broad Hellespont!

If, when the wintry tempest roared,
He sped to Hero, nothing I loath,
And thus of old thy current poured,
Fair Venus! how I pity both!

For me, degenerate modern wretch,
Though in the genial month of May,
My dripping limbs I faintly stretch,
And think I've done a feat today.

But since he crossed the rapid tide,
According to the doubtful story,
To woo and Lord knows what beside,
And swam for Love, as I for Glory;

'Twere hard to say who fared the best;
Sad mortals thus the gods still plague you!
He lost his labour, I my jest;
For he was drowned, and I've the ague.