Print artikel

Muren er tilbage

Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Reportage
05.04.17
Efter fem års fravær er den ikoniske, brostensbelagte Kapelmuur tilbage i Flandern Rundt. ATLAS beretter fra den belgiske forårsklassiker, der både er et symbol på flamsk kultur og et af cykelsportens mest komplette løb.

»Dette er ikke længere Flandern Rundt,« rasede den tidligere dobbelte vinder Stijn Devolder, da det for seks år siden kom frem, at man havde besluttet at fjerne Kapelmuur-stigningen fra løbet i forbindelse med en omlægning af ruten.

De Muur van Geraardsbergen eller de Kapelmuur med det ikoniske kapel på toppen er en af de mest legendariske stigninger i cykelsporten uden for Frankrig, og den har i årenes løb fået stor symbolsk betydning for de belgiske cykelfans. Derfor skabte det også spontan glæde i cykelverdenen, da det sidste år blev annonceret at stigningen igen blev en del af Flandern Rundt-ruten, også selvom den denne gang har fået en placering 95 kilometer fra målstregen og ikke som en del af finalen som tidligere.

Jeg er taget til den lille by Geraardsbergen for at opleve det, som Rolf Sørensen har kaldt »det mest komplette cykelløb, der findes,« tæt på.

Flandern Rundt er et af cykelsportens fem såkaldte monumenter og har fundet sted som endagsløb siden 1913 kun afbrudt af 1. Verdenskrig. Det er præget af tekniske brostensstykker og smalle, stejle stigninger. Dertil kommer løbets længde, der gør, at vinderen må findes mellem de mest stædige, fysisk robuste ryttere. I år er de to store favoritter verdensmesteren, sidste års vinder Peter Sagan, og den olympiske mester, Greg Van Avermaet, der denne sæson allerede har vundet flere belgiske semi-klassikere.

Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen

Gennem løbets mere end 100-årige historie har tusindvis af ryttere tilbagelagt tusindvis af kilometer, og endnu flere har fulgt med fra tilskuerrækkerne. Det er et hav af historier vævet ind i hinanden i tid og rum. Rutens landskab bliver i cykelløbet mere end bare geografi, som eksemplet med Kapelmuur også viser. Det er et rum, der hele tiden bliver genskabt og genstruktureret af bestemte praksisser, som er med til at producere og reproducere et kulturelt kort over Flandern år efter år.

Det transformerede rum

Den franske filosof Henri Lefebvre udpegede produktion og anvendelse af rum, som noget helt centralt i det senmoderne samfund. Ifølge Lefebvre tillader vi en række rumlige praksisformer, som bureaukratisering og vareliggørelse, som er med til at fastholde os i en produktionsmåde, der reproducerer nogle forhold, som vi i virkeligheden burde kæmpe imod. Også arkitektur og byplanlægning er eksempler på rumlige repræsentationer, der er med til at ”kolonisere” vores omgivelser, som bliver forbeholdt en begrænset økonomisk og politisk elite.

Cykelløbets styrke består i, at det gennem en alternativ produktion og anvendelse af rummet kan udfordre nogen af de rumlige magtstrukturer som for eksempel territorialitet og ejerskab, som Lefebvre taler om. Når et cykelløb kommer til en by, sker der en transformation af det offentlige rum og de sædvanlige normer og regler, som vi kender dem, er sat ud af spil.

Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Det får jeg et eksempel på, som jeg følger ruten op ad Kapelmuur, hvor rytterne senere skal forbi. På en almindelig dag er stigningen med kapellet på toppen et stille sted med fokus på sprituel fordybelse kun afbrudt af den lejlighedsvise cykelturist, i dag er det et kaos af berusede belgiere, der klatrer rundt på de stejle skrænter. Hvordan vi opfatter rummet omkring os har altså stor betydning for, hvordan vi agerer i forhold til vores omgivelser. Man oplever det andre steder på ruten, hvor for eksempel en almindelig markvej pludselig er samlingssted for en stor folkefest.

Også indkorporeringen af ikoniske monumenter som Kapelmuur, med det kendetegnende kapel, er med til at bestemme oplevelsen af løbet. Muren er perlen i Flandern Rundt, og der var endda dem, der mente, at man havde halshugget løbet ved at fjerne den fra ruten. De cykelhistoriske begivenheder, der knytter sig til stedet, er selvfølgelig kun med til at forstærke den fornemmelse, og det var derfor vigtigt for arrangørerne at kunne få stigningen tilbage som en del af ruten.

Men som andre cykelløb er Flandern Rundt en dynamisk størrelse, der udvikler sig i takt med ændringer i ruten eller et stigende antal besøgende. For fem år siden måtte man flytte målstregen fra Meerbeke til Oudenaarde for at gøre plads til flere tilskuere. I år er startbyen flyttet fra Brugge til Antwerpen, som har betalt 400.000 euro for at være vært de kommende år, noget der til gengæld nok ikke var faldet i Lefevbres smag.

Feltet rammer muren

Helikopterne begynder at svirre i luften over os. Det er et tegn på, at feltet er tæt på. Foran mig sidder en 10-årig dreng og streamer TV-billederne på sin smartphone. Jeg kigger ham over skulderen. I de helt gamle dage kunne man kun følge cykelløb ved at stå i vejkanten, læse løbsreferater i avisen eller tænde for radioen. Det har ændret sig. Selvom løbet stadig er bundet til en specifik rute i et specifikt landskab, her hvor vi befinder os, så eksisterer det nu samtidig som international sportsbegivenhed, der bliver transmitteret direkte til millioner af seere i Europa og resten af verden. Vi kan følge løbet på vores telefon og i den virkelige verden simultant.

Endelig kører motorcyklen med det røde flag forbi og signalerer, at rytterne er på vej. Først en udbryddergruppe og få minutter senere resten af feltet, som forcerer hårdt op ad muren med Quickstep Floors-holdet i front. De kører for den belgiske mester og tidligere verdensmester, Philippe Gilbert, der kommer fra den vallonske del af landet. Tilskuerne kommer med tilråb og klapsalver og en enkelt fan har valgt at tænde et nødblus.

Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Denne gang ligger Kapelmuur ikke i den afgørende fase, som i 2010, hvor Fabian Cancellara satte sit uvirkelige angreb ind på Tom Boonen, men som spået kommer den stejle stigning alligevel til at åbne løbet langt tidligere, end det er sædvanligt. Det er et vanskeligt terræn, og et splittet felt kæmper sig over brostenene, der flere steder er lagt horisontalt, så de nærmest ligner små trin. Rytterne passerer. Der er stadig over 90 kilometer til mål, og løbet er i fuld gang.

Den flamske helt

På vejen ned mod byen kommer jeg forbi en mindeplade, hvor jeg finder et citat af løbets grundlægger Karel van Wijnendaele:

»Dette løb har to formål: At få folk ud af deres huse og ud i verdenen, at få dem ud af den apati, der præger deres kedsommelige eksistens, og at forkynde det budskab, at sport gør muskler til stål og viljen hård.«

Van Wijnendaele blev kendt for at gøre cykling til et spørgsmål om flamsk identitet på et tidspunkt, hvor den belgiske elite stadig var fransktalende. Flandern Rundt skulle være et symbol på flamsk kultur og en metafor for landet, og derfor skulle løbet gennem så mange flamske byer som muligt. Det var en måde at tage ejerskab over det flamske rum og skabe en samlende fortælling, der kunne involvere befolkningen, og det er en af grundene til, at cykelsporten har bevaret sin position i regionen frem til i dag.

Den velformulerede belgier havde i sine unge år selv forsøgt sig som cykelrytter men blev siden en pioner både som sportsjournalist og arrangør af Flandern Rundt. Han romantiserede løbets rå karakter og hyldede myten om de Flandriens, de hårdtarbejdende flamske mænd, der formåede at sætte sig ud over deres beskedne kår og blive store cykelhelte. Som den femteældste i en søskendeflok på 15 var han heller ikke ukendt med de barske forhold, som han ophøjede: »Det var min styrke at blive født ind i en fattig familie. Når man har fået en streng opdragelse, og man ved, hvad sult er, så vokser man op hård nok til cykelløb.«

Med det in mente fortsætter jeg ned mod torvet, hvor der er opsat en storskærm og en række telte, hvor man kan købe hotdogs og øl. Et hornorkester venter i kulissen, og man har fornemmelsen af, at det meste af byen er samlet lige her. Jeg træder i de tomme plastikkrus og finder mig en plads.

Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
Foto: Cecilie Fyn Rafaelsen
På skærmen kører Philippe Gilbert i et langt soloudbrud. Han har angrebet med over 55 kilometer til mål. Først da forfølgergruppen rammer Oude Kwaremont for sidste gang sætter Peter Sagan et modangreb ind og får selskab af de to flamske ryttere Greg van Avermaet og Oliver Naesen, der begge har netop dette løb allerklarest i bevidstheden.

Den stærke trio haler stille ind på den vallonske rytter men styrter pludselig brutalt på et brostensstykke. Sagan og Naesen er tydeligt ude af spillet, men Van Avermaet, der sidste år brækkede kravebenet i samme løb, kommer på cyklen igen. Sammen med Dylan van Baarle, der er kommet op bagfra, og med Niki Terpstra på hjul, jager han nu den belgiske mester over stok og sten i ren adrenalinrus. Men løbet er kørt, og Gilbert kan juble i flere hundrede meter, inden han på målstregen står af cyklen og løfter den over hovedet i en sejrsgestus. Van Avermaet kommer blødende i mål få sekunder efter.

Lyden fra cykelløbet bliver slået fra, og hornorkesteret går på scenen. Forårssolen står højt på himlen og har brændt os de sidste mange kilometer af løbet. Jeg mærker en begyndende hovedpine. Men indbyggerne i Geraardsbergen er glade. Muren er tilbage.