Stakit, stativ, kasket
De er fem kvinder på scenen, alle klædt i paillet-dragter og store tylskørter. De har store, troldeagtige frisurer med enkelte farverige fjer, der stikker ud her og der. Og så er deres ansigter malet i noget, der ligner en blanding af krigsmaling og en slags overdreven understregning af, hvordan et malet kvindeansigt ser ud: løbende mascara og læbestift der forlænger amorbuen helt op til næsen. De ligner kvindelige fantasivæsener eller smukke, sære fugle. De begynder at synge linjerne fra et Pia Tafdrup-digt: »Jeg har gjort mit hjerte stort/og venter dig/mellem vægge mellem gulv og loft«.
Og så, i en slags stram, surrealistisk fortolkning af revy-genren, folder Sort Samvittighed kærligheden ud, som den er blevet beskrevet af danske kvindelige forfattere igennem 100 år. Og Elisa Kragerup, som har instrueret forestillingen, og de fem kvinder på scenen, Jeanett Albeck, Rikke Bilde, Kitt Maiken Mortensen, Lila Nobel og Signe Egholm Olsen, behandler teksterne både vildt og nænsomt. I et af de første og måske også fineste passager stiller Kitt Maiken Mortensen sig for eksempel frem og fremfører en monolog om at forsøge at fortælle sin kæreste, at hun elsker hende. Først prøver h
