Print artikel

Det skal du se på CPH Stage

Den anmelderroste forestilling 3xBeckett på Østre Gasværk kan opleves igen under CPH Stage.
Anbefaling
29.05.17
Gik du glip af noget i denne teatersæson? Så har du måske chancen igen nu. ATLAS guider til de mest lovende indslag på årets CPH Stage, der byder på både genopførsler og nye opsætninger fra ind- og udland.

Festivalen CPH Stage løber af stablen fra 31. maj til 11. juni på Københavns store og små teatre, men også på byens gader og pladser. Det er en stor fejring af den netop overståede sæsons bedste eller mest interessante forestillinger, og så er det en festival, hvor der i høj grad er plads til eksperimenter. Derfor risikerer man også at gå galt i byen på CPH Stage, men ATLAS forsøger alligevel at fremhæve nogle ekstra lovende forestillinger på årets festival.

Det Ny Kgl. Teater 2017/18

Teater Momentum i Odense, som skifter deres kunstneriske leder ud hver sæson, blev i sæson 2016/17 forvandlet til Det Ny Kgl. Teater af svenske Henrik Grimbäcken. Han havde sat sig for at gennemføre hele Det Kongelige Teaters skuespilrepertoire på teatret midt i Odense for en tiendedel af nationalteatrets budget og med et ensemble af fire skuespillere. Dermed har den netop gennemførte sæson på Momentum været en spejling af den mest magtfulde institution i dansk scenekunst. På CPH Stage sætter Grimbäcken og hans ensemble bestående af Nicklas Søderberg Lundstrøm, Nanna Cecilie Bang, Tobias Shaw og Katrine Leth hele den kommende kongelige sæson 2017/18 op, men komprimeret på én aften. Og hvad der slet ikke bør overses er, at det vil foregå på Skuespilhusets lille scene: Nogle gange ved en nationalscene godt selv, at den trænger til at blive udfordret. Grimbäckens arbejde på Momentum i sæsonen 2016/17 var virkelig imponerende og en både sjov og spektakulær forhandling af de komplekse magtudvekslinger, der finder sted i og omkring kunsten. Derfor bliver det også spændende at se, hvad der sker, når Grimbäcken og hans hold rykker ind i Skuespilhuset for et par dage.

Teater Momentum (vises på Skuespilhusets lille scene). 6. juni kl. 19.30 og 22.30 og 7. juni kl. 15 og 18.30. Billetter her.

3xBeckett

Samuel Becketts teater vil nok ikke dø hen og forsvinde, så længe det er grundlæggende absurd at være menneske. I denne sæson satte Østre Gasværk derfor også med stor succes tre Beckett-monologer op på scenen i deres foyer. Morten Grunwald, som er en sand Beckett-legende i Danmark, har til opsætningen af de tre monologer arbejdet sammen med selveste Walter D. Asmus, som blev oplært af og arbejdede tæt sammen med Samuel Beckett til hans død i 1989. I denne sammenhæng har Walter Asmus instrueret Morten Grundwald selv og Ellen Hillingsøe i monologerne Hva' Joe og Ikke Jeg, mens Morten Grunwald har instrueret Tommy Kenter i Krapps sidste bånd. Det er Beckett i intense og velfungerende opsætninger og en udmærket lejlighed til at sætte sig ned og svælge i, hvor umuligt det er at være til.

Østre Gasværk. 6., 8., 9. og 10. juni kl. 18 (d. 10. kl. 14). Billetter her.

MAND – KVINDE – HUND

Noget virkelig sjovt og skarpt, som Husets Teater viser på årets festival er Morten Burians feministiske kabaret, MAND – KVINDE – HUND. På scenen er kun Morten Burian selv og trommeslager Jaleh Negari, og Burian forsøger i sin natkabaret at forhandle, hvordan det er at være en moderne mand, mens han tager sit tøj af, hugger brænde, klæder sig ud og citerer Edith Södergran-digte. Kabareten er et dramatisk eksperiment, men et virkelig følsomt, sjovt og intenst et af slagsen, og scenograf Ida Grarup Nielsen har været med til at skabe et scenerum, der understreger forestillingens lidt absurde distance til sig selv.

Husets Teater. 6.-9. juni kl. 20/21. Billetter her.

We Who Live Backwards

Ingen kunst- og kulturfestivaler uden lidt Virtual Reality – sådan er reglen i disse år. På årets CPH Stage er der da også en lille håndfuld forestillinger, der leger med denne form. På Teater Sort/Hvid vises We Who Live Backwards, som er et samarbejde mellem de svenske Dramaten og Osynliga Teatern. Igennem brug af Virtual Reality forsøger Marwan Arkawi, som er flygtet fra Syrien til Sverige, at få os til at forstå hans historie, ikke som en flygtning blandt andre i flygtningekategorien, men som et individ. Ønsket om at bruge kunsten til at formidle, hvad det egentlig vil sige at være den udsatte har sådan set været et ideal for visse former for politisk kunst igennem tiden. Det rummer en hel del alvorlige faldgruber. For den eksplicit politiske kunst med ædle hensigter risikerer at blive reduceret til en helt ufarlig udveksling af moralske standpunkter i en forsamling af mennesker, der allerede deler disse. Eller den kan ende som en pligtskyldig behandling af humanitære katastrofer, der fungerer som aflad for dem, der tager ind og ser det. Men nogle gange bliver den kunst, der forhandler det eksplicit politiske også til virkelig god og virkningsfuld kunst, som udvisker grænserne imellem det, man føler sig moralsk forpligtet til at synes, og det, man ikke rigtigt tør sige højt, at man har tænkt. Om We Who Live Backwards er det ene eller det andet, må man tage ind og se på CPH Stage, men der er en god chance for, at det kan blive rigtig interessant.

Osynliga Teatern og Teater Sort/Hvid. 31. maj til 4. juni, vekslende tidspunkter. Billetter her.