Print artikel

Monstret fra forstaden

Emil Simonsen
Suspekt på gaden
Interview
12.09.11
Den pladeaktuelle hiphopgruppe Suspekt angriber den politiske korrekthed med energiske kaskader af vold og sexisme. Rapperen Emil Simonsen fortæller om, hvordan han har omsat sin foragt for autoriteter fra Albertslund-barndommen til metaforer og enderim.

Prøv at beskrive Suspekt for mig. Bare sådan som det falder dig ind.

»Okay, hmm.. hash, hor, helvede. Ildebrand. Ingen morale, der er dikteret fra andre. Der er ingen rammer udover sammenholdet. Musikken er helt uden grænser, men det er fedt, fordi det giver sådan en vild kanalisering.«

Hiphop-gruppen Suspekt er rykket ind i Gjethuset, en gammel fabrikshal i Frederiksværk, hvor de gør klar til at skulle spille i Tivoli et par dage senere. Lys, lyd og alle sangene skal prøves af, men teknikken vil ikke makke ret. Lydmændene mener, at det må være det gamle kanonstøberis magnetfelter, der skaber interferens. Emil Simonsen, den ene af Suspekts to rappere, er hoppet ned fra scenen for at fortælle om, hvordan det er at være en af dansk hiphops hårdeste negle. Lyset pumper ud over platformen, og lyden er høj nok til at lokke flere nysgerrige Frederiksværksbeboere til, men mangler der ikke noget?

»Jo jo, når vi optræder, har vi sådan et gigantisk bagtæppe med en kæmpestor djævel, der græder sort blod.«

Hvorfor græder den sort blod?

»Jeg tror, at det er al dårligdommen, der kommer ud af den. Den har sådan nogle store skorstene som vinger, og så har den lagt en masse kirker i is foran sig. På maven har den sådan en trekantet pyramide med øjet - den fra det amerikanske segl. Uden at der skal gå politisk budskab i den, er det vel noget af alt det, vi forbinder med det onde - magtsyge, kapitalisme og kirke. Alt det der leder til onde ting.«

Snakker I meget om sådan noget?

»Nej, egentlig ikke«, griner Emil.

Suspekt består af de tre venner, Rune Rask, Andreas Bai Duelund og Emil Simonsen fra Albertslund, der har levet af at overskride det pæne Danmarks bornerte grænser, siden de dannede gruppen i midten af 90’erne. Rune laver musikken, og Andreas og Emil leverer tekster, der kan få mormor til at kløjes i eftermiddagskaffen, hvis hun er kommet til at slå radioen over på P3. Mandschauvinisme, vold og grænseoverskridende eksplicitte beskrivelser af seksuelle handlinger er hverdagskost i Suspekts univers.

Som i Kinky fætter, hvor Emil rapper: ”Er du træt af alle de væmmelige mennesker/så lad mig komme og være din hemmelige elsker/Jeg kan gi’ dig det du drømmer om ku’ tænk’ dig/strøm eller lænker/saml dine fingre/og få dem alle sammen op i dit skræv/la’ mig smæk’ dig la’ mig slik’ dig i din røv/og lad os prøve det forbudte og beskidt’/om bag en busk ka’ du sutte på min pik”.

Linjerne bliver leveret med en intens energi over en produktion båret af enkle trommer og et tungt, loopet strygerarrangement, der lyder, som om det bygger op til en heftig kulmination hele sangen igennem. Det har tydeligvis en dragende og ekstrem genklang hos mange, i hvert fald brøler både mænd og kvinder til koncerter med på sangen, der er blevet et af de numre, publikum reagerer allermest entusiastisk på.

 Emil er høj og karseklippet, entusiastisk og karismatisk. Han har løse joggingbukser på og en hvid undertrøje. Han er tydeligvis den af de tre medlemmer, hvis personlighed overlapper mest med projektet Suspekt. Han ser sig selv som grænseløs af natur, og siden han var helt lille, har han haft et anstrengt forhold til moralske og politiske autoriteter. En vrede han har lært at kontrollere sideløbende med årene i hiphop-gruppen.

»Suspekt er helt klart en kanalisering af min frustration over moral og statens styringsapparat, som jeg absolut ikke bryder mig om. Jeg kan stadig blive fucking sur, men da jeg var lille, reagerede jeg meget fysisk.«

Altså slog på ting?

»Smadrede alt omkring mig. Specielt skolelærere og andre autoriteter, der sætter sig over børn, kunne jeg slet ikke kapere. Jeg følte altid, at de så ned på mig. At de ikke forstod min intelligens. Suspekt fungerer helt sikkert som en slags anger management, men jeg er nu ikke længere bange for, at jeg går bersærk, hvis jeg ikke havde gruppen.«

Boksebold i øregangen

Hiphop er ofte en udgang for impulser, der ikke kan finde anden plads i samfundet, mener kulturjournalisten Rune Skyum-Nielsen, der er forfatter til bogen Nr. 1 Dansk hiphopkultur siden 1983. Han har fulgt Suspekt siden deres første album Suspekt udkom i 1999 og har interviewet nærmest alle rappere, der har haft noget på hjerte siden.

»Der er rigtig mange rappere, der er startet som ballademagere, og sådan nogle som Suspekt kunne sagtens have været endt i problemer, hvis ikke de havde haft hiphoppen at kaste sig over. Vold, hærværk, bandevirksomhed og berigelseskriminalitet er noget af det rappen nok har sparet dem for, så det har i hvert fald været en ventil for dem,« siger Rune Skyum-Nielsen.

Hiphoppen var også en ventil for Skyum-Nielsen selv, for selvom han er vokset op i et middelklassehjem, kan han stadig huske, hvor befriende det var at kunne lukke sine teenagefrustrationer ud ved at råbe med på 2pac på sit værelse. Men han vil ikke udelukke, at det også kan have den modsatte effekt.

»Det var ligesom en boksebold i øregangene. Så med udgangspunkt i mig selv og de mennesker jeg kender, der hører hiphop, har vi da helt klart fundet en slags aflad i musikken, også ved at lytte til den. Men jeg kan jo kun tale for folk med mit eget temperament, ståsted og baggrund. Det er nok for rosenrødt og blåøjet at tro, at det kun kan fungere som afreaktion. Hvis ikke man fanger den fede ironi i det og fatter, at det er en måde at komme af med sine dæmoner på kan man sikkert også blive opildnet og aggressiv af det.«

Rune Skyum-Nielsen kalder Suspekts stil for horrorcore. Det er den type rap som MC Clemens introducerede i Danmark i 1997 med sit første album Regnskabets Time, der tager livtag med rapperens dæmoniske sider, som selvmordstanker, had og voldelig seksualitet.

»Suspekt sætter tingene på spidsen. Nogle gange så meget, at det bliver en form for fiktion. Men forargelsen er en vigtig del af universet, og deres nye single, Klaus Pagh, tyder på, at de ikke lægger mindre vægt på at forarge end tidligere. Det er da rimelig grænseoverskridende når man på p3 om eftermiddagen hører dem sige, at de giver de unge piger noget beskidt at pille sig i fissen over.«

http://www.youtube.com/watch?v=cUj5CXopOPo&feature=results_video&playnex...

Men Rune Skyum-Nielsen holder fast i, at det klæder Suspekt bedst med den grove, direkte og grænseoverskridende stil. Han nævner deres sidste projekt, Selvmord, der er en plade Suspekt udgav sammen med L.O.C. i 2009. Pladen handlede kun om forsmået kærlighed og havde en langt mere alvorlig og ulykkelig tone end de tidligere plader. Både Rune Skyum-Nielsen og Emil selv synes, at det er godt for Suspekt at vende tilbage til den hårde, kontante facon med det nye album, Elektra, der kommer på gaden den 12. september.Mandligt modangreb

Den hårde stil hænger for Emil også sammen med, at der kun er mænd med i gruppen og holdet omkring den. Han sammenligner det med Olsen Banden og kan godt lide ideen om de adskilte sfærer.  Mænd skal have lov til at have deres banditklub og deres Suspekt, væk fra hjemmet, siger han.

»Det var sjovere i gamle dage, hvor mænd gik ud og var rowdy. Og så når de kom hjem, var de alligevel under tøflen. Altså jeg elsker jo Yvonne, hold kæft, hvor er hun sej. Når hun bare siger ”ej, men Kjeld, altså”, og så bliver de der røvere og banditter bare så små,« griner Emil.

»Jeg havde gjort hende til min kone på stedet.«

Emil tænker først og fremmest på kønnenes forhold som en kamp om magtbalance. Han har en formel sympati for feminismens historiske projekt, men han synes, at det har taget overhånd. Balancen er blevet forskubbet, og det har grelle konsekvenser for mændene.

Det er en temmelig udbredt holdning, man også kan opleve i tv-programmer som Hjælp min kone er skidesur og Herre i eget hus, hvor man kan stifte bekendtskab med mænd, der er under tøflen. Sidstnævnte handler om mænd, der har ladet deres partnere bestemme al indretning i hjemmet og nu har brug for hjælp til at få indført mandligheden i huset eller lejligheden. I denne optik kan man se Suspekts sexistiske tekster, og deres resonans i samfundet blandt unge mænd og kvinder, som et lignende forsøg på at genoprette en skæv kønsbalance, der i Emils øjne har sygelige konsekvenser:

»Jeg kan godt forstå, kvinderne havde brug for at sige ”bwoof, her er jeg, og jeg har lov til at gøre hvad fuck, der passer mig”. Men det er sgu blevet for meget, når man ser mænd rende rundt med barnevogn. Det er lige før, at der sidder en baby på patten af dem, og de får implantater med mælk i. Det er for meget. Også for kvinderne. Derfor tror jeg, at vi har haft stor impact. Suspekt er hårdt pumpet, der er noget mand i det. Ikke sådan en følsom singer-songwriter, der sidder og knalder sine homoerotiske følelser ud over noget stille musik.«

De to andre medlemmer af Suspekt identificerer sig ikke i lige så høj grad med teksterne og universet i Suspekts sange. Rune, der er holdets producer, er en afdæmpet studienørd, og  Andreas, der er Suspekts anden rapper og frontfigur, adskiller sin rolle som hårdkogt Albertslund-gangster på scenen skarpt fra sin rolle som privatperson.

»Det er, når jeg er på arbejde. Altså det lyder forkert at sige, at det er et arbejde, fordi det er mit drømmejob, min hobby, og jeg elsker det så meget, men sådan er jeg sgu ikke i hverdagen,« siger Andreas.

I modsætning til Emil kan han godt forestille sig, at der kunne være kvinder med i Suspekt. Selvom det også er vigtigt for ham, at gruppen er et frirum, hvor der er plads til alt det, der i andre sammenhænge kunne blive dømt ude som upassende. For ham er det nu ikke så meget alvorlig protest mod samfundets moralske overherredømme, som det er hyggelig dumhed.

»Det ville være fint, hvis den fede trommeslager en dag var Julie eller et eller andet. Hun skulle selvfølgelig kunne klare tonen til øveren og i tourbussen, men hvis man gider at spille trommer i et rapband, der hedder Suspekt, så tror jeg også godt, at man er klar over, hvordan jargonen er.«

Hvordan er den?

»Bare pik og fisse, bajere og dumhed. Problemet er, at det aldrig bliver kedeligt at snakke om fodbold og fisse. Nej, det er faktisk ikke et problem. Der er rigtig meget dumhed, men det er altså det, der gør det så hyggeligt,« siger Andreas med et saligt smil.

Et fedt ord at svine folk til med

Udover kvindefjendtlighed er en af de typiske anker mod rap, at den er homofobisk. I rap-kredse er homoseksualitet tabu. På mange måder har hiphop-kulturen, især i USA, været hovedledningen for indsprøjtninger af protestkultur i mainstream, men ikke med hensyn til homoseksualitet. Vi har stadig til gode at opleve den første store homoseksuelle rapper, der springer ud. Der har været masser af rygter, især omkring de amerikanske kæmpestjerner Puff Daddy, Ludacris, Usher og Kanye West, men i rap optræder homoseksualitet stadig primært som skældsord. Måske som en form for protest mod mainstreamkulturens politiske korrekthed, som en del af en generel protest mod det ordentlige og det korrekte.

Suspekt bruger også homoseksualitet i deres tekstunivers som noget, man kan distancere sig fra andre med. De friske faggots i Fuck af (se boks) er ikke nødvendigvis homoseksuelle, de er bare anderledes end Suspekt. De er rene, velplejede (striksweater uden pletter og vasket kasket), spiser let mad (ristet baguette) og går på café. For rapperne i Suspekt betyder det ikke nødvendigvis, at man mener noget ondt om alternative seksualiteter. Både Andreas og Emil fremhæver homoseksuelle i deres bekendtskabskreds, som de holder meget af. Emil mener, at man kan adskille folks seksualitet fuldstændigt fra brugen af ord som faggot og bøsse.

»Jeg skelner meget imellem de to ting. Der er noget, der hedder homoseksualitet, og så er der noget, der hedder en fucking bøsse. De har ikke noget med hinanden at gøre. Det er bare et fedt ord at svine folk til med. Men jeg tænker ikke på at kneppe i røv, ligesom en lorteluder heller ikke har noget at gøre med en prostitueret, der står på et gadehjørne. Det er bare et skældsord, men det er et fedt skældsord. Din bøsse! Det er fedt. Ligger godt i munden.«

Der er mange homoseksuelle, der kalder sig for bøsser.

»Det må de gerne. Hvis de vil det.«

Suspekts trang til at sige det, der står i kontrast til den politiske korrekthed, er for Emil forbundet til hans nydelse ved at overskride grænser fra en tidlig alder. Han fortæller, at han var meget optaget af at forarge de voksne med ordet luder, allerede før han kom i skole.

»I børnehaven havde jeg sådan en leg, hvor jeg skulle klæde mig ud i dametøj. Jeg vidste ikke, hvad en luder var, men jeg troede, at det var nogle, der jagtede mænd. Så jeg tog paryk og læbestift på og jagtede folk rundt, mens jeg råbte: ”jeg er en luder, jeg er en luder, jeg er en luder!” Fuldstændigt fucked up. Men jeg tror også, at det handlede om at finde ud af, hvad en luder egentlig er. Og prøve det af på sin egen krop.«

Den lille magt

Der følger et vist ansvar med rollen som hypermaskulin macho-gangster-stjerne, der tør at sige, hvad andre tænker. Som hiphop-ikon er Emil er pludselig i en position, hvor han er i risiko for at udøve den slags magt, han foragtede som barn. Den magt, hvor man kan få sin vilje, fordi samfundets strukturer bakker én op. For paradoksalt nok kan det give den samme slags magt at være rap-antihelten fra Suspekt, der gør oprør mod den politiske korrekthed, som at være moralens eller lovens håndhæver. Den lille magt, kalder Emil den.

»Den lille magt er den nemme magt. Og jeg har selv flirtet med den. Det er en nem magt at blive parkeringsvagt. Så har du et lille felt, hvor du bestemmer. Så er der en opgraderet version, der hedder politimand, men det er stadig ikke svært. Du har et sæt regler, og så har du nogle mennesker. Du skal bare finde ham, der ikke overholder dine regler. Så gokker du ham i nødden og smider ham ind i et bur. Det er kraftedeme let. Men det er også en magt, man kan få ved at tryllebinde folk fra scenen, eller når folk finder ud af, at ”Årh, du er Emil fra Suspekt”. Så har du pludselig et kort til at styre, hvad der foregår inde i bærret på andre mennesker. På den nemme måde.«

Nu bliver jeg nysgerrig. Har du et eksempel?

»Jeg har nogle forpulet nasty nogle.«

Vi sidder på en bænk foran kulturhuset i Frederiksværk, og der kommer en midaldrende overvægtig mand gåede forbi med en kasket på hovedet og en forvasket t-shirt, der stumper lidt. Han går tur med sin gravhund. Emil virker ivrig efter at flytte samtalen væk fra sine forpulet nasty eksempler på sin egen flirten med den lille magt.

»Se ham dér. Han har også en lille magt. Han har en hund, han kan være magtfuld overfor. Det er også derfor, jeg aldrig har kunnet forstå, hvorfor folk har en hund. Jeg kan bedre lide katte. De passer sig selv og nusser rundt, og så kommer den, hvis den gider. Det der med at skulle gå tur med en hund og sige ”sit”, ”læg dig” ”kom”, ”spis”, det har aldrig sagt mig noget som helst. Det er sådan et magtkompleks, som jeg slet ikke kan fatte.«

Jeg er stadig nysgerrig. Du sagde, at du kendte det fra Suspekt?

»Ja, men det er bare et overstået kapitel. Jeg er færdig med at kneppe groupies. Jeg er blevet træt af det, men jeg kender mange, både musikere og folk bag scenen, der er blevet tossede af den magt, hvor den har taget overhånd. Det kan også bare være at sidde og spille smart over for en, der synes, at du er gud. Så bliver det bare ”mig, mig, mig, mig, mig, mig”, uden at se hvad der foregår om snotten på én. Men når lamperne går ud, er du mutters alene igen. Så går du hjem, og det er dér, den egentlige substans er. Det dér inde på scenen, det er en sjov ting, som jeg kan have sammen med mine venner og så komme hjem og grine af det. Det er et røvertogt. Kicket slutter, når lyset slukker.«

http://www.youtube.com/watch?v=4dGOQ5cRXlM

Jeg kigger kun på de obskure ting

En helt normal overflade med et sind der burde bures inde

Jeg synger ikke falset eller danser ballet

Behøver ikke at svanse den ned foran cafeen for at smask’ mig mæt

i ristet baguette, omringet af friske faggots

i striksweater uden pletter og vasket kasket

Jeg er groet op blandt folk i en kamp for respekt

I en verden der er kold har det ført mig sammen med Suspekt

Det du ikke rigtig kan forstå men samtidig drager dig tæt

mystikken vi gi'r dem, forvirrer dem, men vi rammer dem plet

Jeg er soldaten, klar til at gå i krig

og hvis jeg er svag og lider nederlag taber jeg hele min æressag

Sådan har det været siden den dag de store de sagde

at vi skulle overtage lortet her fra vores nabolag

sagde vi tog Danmark med storm og så gjorde vi det

med tre plader så du kan æde en pik og spise lortet til

 

Fuck af – fra det anmelderroste Prima Nocte (2007)