Alfabeternes regn
Spruttende gnister, søjler af regn, glødende lava og psykedeliske formationer af iskrystaller. Billederne glider over lærredet bag de fire musikere på Gloria-scenen – Roskilde Festivals lukkede, intime scene, hvor man ikke bare dropper forbi. Her kommer man for at lytte.
Gloria-scenen er et frirum på den ellers kaotiske festival. Her er der plads til den rolige og eftertænksomme oplevelse. Og Martin Ryums middagskoncert udnytter til fulde det, scenen kan. Det er en revitaliseret mand, der sidder bag klaveret deroppe. En mand, der endelig har fået hul igennem efter i årevis har befundet sig i en kreativ krise.
Det er snart 10 år siden, Martin Ryums første og hidtil eneste soloalbum udkom. Og det er endnu længere siden, at han for alvor markerede sig med indierock-bandet Speaker Bite Me. Men nu er der sket et gennembrud. Og i virkeligheden var det noget gammelt, der skulle til for at skubbe Martin Ryum i en ny retning. En afdød dansk digters tekster fra en anden tid.
De nye sange, Martin Ryum sammen med resten af bandet fremfører på Gloria, bygger alle på tekster af Inger Christensen. En digter, der altid har fyldt meget i Martin Ryums univers:
»Hun er den
