Print artikel

Ørkenblues med urbant vanvid

Uden turban, men med guitar. Foto: CC
Artikel
01.07.13
Bombinos energiske ørkenmelodier har givet ham status som nationalt musikikon i hjemlandet Niger. På fredag spiller den tynde tuareger for første gang på Roskilde Festival. Genren hedder ørkenblues.

Hans højspændte elguitarsoloer har fået internationale musikanmeldere til at sammenligne ham med vestlige guitarikoner som Mark Knopfler og Jimi Hendrix. På scenen afslører et turkisblåt slør dog, at Bombino tilhører det afrikanske folk tuaregerne og har sine musikalske rødder i verdens største ørken; Sahara.

Det er da også tuaregernes favoritmusik, den såkaldte ørkenblues, der har givet Bombino en stor fanskare i både hjemlandet Niger og i resten af verden. Men den tynde tuareger med det dunede overskæg, sorte solbriller og mørkt krusede hår har skubbet til traditionerne og sat tempoet i vejret i sine nyfortolkninger af de gamle ørkenmelodier.

»Bombino har et urbant vanvid over sin musik. Tidligere blev det anset som ekstremt uhøfligt, at en mand viste sit ansigt til en fremmed, hvorimod Bombino går på scenen uden turban og danser som en rock’n’roller. Han slår sig virkelig løs, og det er det, hans publikum elsker. Det er moderne og ungdommeligt, og det er energisk,« siger journalist og forfatter Andy Morgan, som i en årrække arbejdede som manager for det mest kendte tuareg-band Tinariwen.

70ernes guitaroprør

Det var poeterne fra Tinariwen, der i slutningen af 70erne skabte den tuaregiske ørkenblues som en sammenblanding af de musikalske genrer, de havde mødt i Sahara-ørkenen. ”Desert blues” er tuaregernes populære ørkenmedley sidenhen blevet oversat til.

De nye ørkentoner fik dengang unge tuaregere fra hele Sahara-ørkenen til at glemme alt om trommen og andre traditionelle afrikanske instrumenter, og i stedet tilslutte sig det revolutionerende guitaroprør.

I dagens Niger kan man tydeligt se den enorme betydning, tuaregernes guitarrevolution har haft. I de fleste tuareg-hjem finder man i dag en guitar, og hvis familierne er for fattige til at købe en, har børnene selv lavet guitaren af oliedåser, pinde og fiskenet.

Bombino blev født under det borgerlige navn Omara Moctar, og han var en af de mange tuareg-børn, der voksede op til tonerne af ørkenblues. Men bag de energiske guitar-riffs var mange af sangene præget af politiske tekster med klare protester mod regeringer, og flere af medlemmerne af de nye band-konstellationer tog aktivt del i de voldelige tuareg-oprør, der har fortsat med at forstyrre freden i Sahara-regionen helt frem til i dag.

Senest blev en militæroffensiv, udført af tuareg-rebeller i starten af sidste år, indledningen på konflikten i Mali, og også i nabolandet Niger, der har den største koncentration af tuaregere, har regeringsstyrker kæmpet mod tuareg-rebeller i årtier. De mange tuareg-oprør har været med til at brændemærke det tuaregiske folk som Saharas voldelige ørkenkrigere. Et billede, som Bombino dog selv tager stor afstand fra.

»Tuaregerne elsker selvstændighed, men de elsker også fred. Vi er et folk, der elsker ørkenen og den frihed, som den giver os. Vi kræver bare, at vores menneskerettigheder bliver respekteret af vores regeringer. Det er det hele,« siger Bombino til netmediet Afrika360.

Bombino som musikalsk fredsmægler

Da det seneste tuareg-oprør i Niger fandt sin afslutning i 2010, lagde freden sig over landet, og hvor tuareg-musikere tidligere sang spydige tekster mod skiftende regeringer, har den 33-årige Bombino i stedet indtaget en rolle som musikalsk fredsmægler i sit hjemland. Det var også i den rolle, at Bombino, kort tid efter de seneste kampe sluttede i 2010, stillede sig op foran sultanens palads i fødebyen Agadez og sendte hurtige elguitarmelodier og fredsprædikende ord ud over sit dansende publikum.

Siden koncerten er tuaregernes og Bombinos bønner om indflydelse og rettigheder blevet hørt, og mens fronterne fortsat er trukket hårdt op mellem regeringsstyrker og tuareg-rebeller i det nordlige Mali, er forholdet mellem tuaregerne og andre etniske grupper i Niger mere fredfyldt og harmonisk, end det har været længe.

»En ting, der er virkelig specielt ved Bombino er, at han har gjort noget, som ingen anden tuareg-gruppe nogensinde har været i stand til. Han har appelleret til alle andre etniske grupper i sit hjemland. Han er nu en sand stjerne i Niger,« siger Andy Morgan, der i februar mødte Bombino før en koncert i Niger.

Som en af frontløberne for guitarmusikkens nye generation er Bombinos tekster uden tidligere tiders politiske protester, men også på lydbilledet har Bombino en anden holdning til, hvordan nutidens ørkenblues skal lyde. Det nyeste album Nomad blev for eksempel indspillet i et lydstudie i rockmusikkens mekka; Nashville, Tennessee, i samarbejde med Dan Auerbach, der er forsanger og guitarist i det anerkendte amerikanske rockband Black Keys.

Internationale anmeldere har kaldt lyden for urban og moderne, og selv mener Bombino, at han har skabt en lyd, der er banebrydende for den tuaregiske guitarmusik:

»Jeg vil sige, at mit nye album er et nyt skridt fremad for tuaregisk rockmusik. Det er større end nogen anden lyd, jeg har været i stand til at fange på et album før,« siger han.

Kærlighed til ørkenen

På trods af titlen på Bombinos nye album er dagene, hvor tuaregerne vandrede rundt i Sahara-ørkenen som nomader, fortid, og i dag er de i stedet spredt over hele det nigerske landkort bosat både i landområder og i storbyerne. Ligesom mange andre unge tuaregere har Bombino selv søgt lykken i millionbyen og Nigers hovedstad Niamey, hvor han til dagligt lever en storbytilværelse med sin kone, familie og venner.

Men livet i en storby betyder bestemt ikke, at Bombino har glemt sit folks historie, og i sine tekster udtrykker han samtidig en hyldest til tuaregernes kultur og en længsel efter den ørken, som hans forældre og bedsteforældre kommer fra.

»Ørkenen og vores tuareg-blues kan ikke skilles ad. Alt vores musik kommer fra ørkenen. Det er vores inspiration. For mig er der ikke noget bedre sted i verdenen at spille musik end i ørkenen,« siger Bombino.

Fredag klokken 15 står Bombino mange tusinde af kilometer fra sin elskede ørken, når han for første gang giver koncert på Roskilde Festival.