Print artikel

Skål Med Kunst

Hip type nyder en lille cigar til SMK fridays, eller: Bagermester Ryder af Christen Købke
Art talk i gang foran Niels Hansen Jacobsens skulptur Døden og moderen fra 1892. Foto: Magnus Kaslov
Artikel
13.11.13
Kunstmuserne er under forandring. Et nyt koncept har i denne forbindelse set dagens lys: fredagsbar på kunstmuseet. Et koncept, der har gået sin sejrsgang i storbyer verden over, og som nu er klar til at indtage København.

Det er tidligt fredag aften. Vi er på Statens Museum for Kunst. Normalt ville museet på dette tidspunkt ligge mørkt og stille hen. I aften er det anderledes. Allerede i foyeren bliver man mødt af et lilla lys, der spreder sig ud over den ene endevæg som et abstrakt velkomstbanner. I skulpturgaden, der forbinder den gamle museumsbygning og Østre Anlæg, har en masse mennesker placeret sig i to lange køer. Den ene ender i en lille bar, der sælger øl, vin og kække blå drinks. Den anden ved en stålcampingvogn, der sælger gourmetgryderetter i små sorte beholdere. Et lærred er rullet ned foran glasfacaden, der vender ud mod Østre Anlæg. Her looper film af den danske videokunst Jesper Just. I resten af museet tager fredagsglade gæster hul på weekenden blandt værker fra 700 års kunsthistorie.

Vi er til SMK Fridays, en ny månedlig fredagsbar på Statens Museum for Kunst. Et arrangement der ifølge arrangørerne giver garanti for en god start på weekenden, kolde drinks og ikke mindst noget at tænke over. Men samtidigt et arrangement, der i al uhøjtidelighed giver et glimt af fremtidens kunstmuseum i en tid, hvor museet som institution er under stor forandring. Et kunstmuseum med fokus på publikum frem for på afsenderen, og et sted, der er drevet af lyst og oplevelse frem for oplysning og dannelse.

Fredagsbar på museet

At kunst og kolde drinks skulle have noget med hinanden at gøre, er der sikkert flere, der vil studse over. Vi kender konceptet fra ferniseringer, men at museet ligefrem formidler kontakten mellem øl og guldaldermalerier lyder umiddelbart en anelse pikant og populistisk. Én ting er sikkert: Det er populært. For selvom SMK først debuterer med konceptet dette efterår, er der faktisk tale om et veletableret fænomen. På MoMA i New York har der i flere år været åbent after-hours på museets Free Fridays, Tate Modern i London inviterer månedligt til Late at Tate, mens Van Gogh-museet i Amsterdam slår døren op for Vrijdagavond (fredag aften). Og sådan kunne man blive ved. Herhjemme har Louisiana i Humlebæk siden 2009 holdt Fredagslounge med dj’s og livemusik uden for normale åbningstider. At Statens Museum for Kunst nu følger trop med deres bud på en fredagsbar, har altså ligget ligefor. Som museet kommunikationschef Lise Korsgaard fortæller: »Vi kunne se, at museer i andre storbyer tydeligvis havde noget at byde på en fredag aften. Derfor tænkte vi: Mon ikke vi også har det

Lise Korsgaard forklarer, at museet med SMK Fridays har forsøgt at skrive museets aktiviteter ind i brugernes liv. Ved at holde åbent til kl. 22.00 på de særlige fredage stiller museet sig for det første til rådighed på et tidspunkt, hvor folk rent faktisk har fri. Derudover tilbyder museet med SMK Fridays nogle rammer, der ikke dikterer et bestemt museumshumør. Resultatet er ifølge Lise Korsgaard et format, som kan have mange funktioner. Det kan være det konceptuelle omdrejningspunkt for en date. En kulturel aperitif inden en middag i byen. Stedet, man går hen og tager en drink med en kollega. Eller en sjov start på weekenden sammen med børnene. Pointen er, at fokus og udgangspunktet er brugernes behov. At møde brugerne der, hvor de er - en sætning der ikke bare er blevet et mantra for SMK, men en parole for et helt paradigmeskifte i den moderne museologi.

Et nyt paradigme viser sig

Kultursociolog og leder af Center for Kulturpolitiske Studier Dorte Skot-Hansen er også optaget af ændringerne i museets rolle og funktion. Hun er blandt andet forfatter til bogen Museerne i den danske oplevelsesøkonomi. Udgangspunktet for bogen er, at kunstmuseerne i disse år er midt i at genopfinde sig selv inden for et nyt oplevelsesparadigme. Et paradigme kendetegnet ved, at samfundets institutioner lige fra Zoo til supermarkedet er begyndt at bruge oplevelser som et strategisk værktøj. I takt med at enkeltindivider vænner sig til dette oplevelsessamfund, begynder de også at kræve mere af museerne. »I dag er man som museumsgæst ikke længere bare glad for at blive trukket forbi nogle guldaldermalerier eller en montre med stenøkser,« fastslår Dorte Skot-Hansen. Folk forventer engagerende, sanselige og mindeværdige oplevelser. Forventninger som det er svært at indfri på det klassiske moderne kunstmuseum. Et museum, hvor set-uppet normalt er, at kunsten hænger i store hvide rum kun akkompagneret af en minimal billedtekst og en gnaven kustode. Dette museum, hvor folk kan gå eftertænksomt rundt i de stille haller og søge nærhed i kunsten; det bliver i stigende grad stemplet som uinteressant og forældet, mener Dorte Skot-Hansen

Forandringerne i måden at tænke og drive museer, betyder, at kunstmuseerne er tvunget ud i at eksperimentere mere med både form og indhold. Eksperimenter, som bliver heftigt debatteret i den danske og internationale kunst- og museumsverden. Noget af det, der bringer sindene i kog herhjemme, er de omdiskuterede blockbuster-udstillinger. Udstillinger, der med garanti vil tiltrække et stort antal publikum, heriblandt også folk, der sædvanligvis ikke bruger museet. I netop disse dage er debatten blusset op i forbindelse med Aros’ nyåbnede udstilling Pas de Deux Royal, en udstilling der viser regentparrets kreative og kunstneriske bedrifter gennem deres tid som majestæter. Nogle holder på, at blockbuster-udstillingerne er demokratisk (og økonomisk) nødvendige, fordi de åbner kunstmuseerne for den brede befolkning. Andre frygter at satsningen på rene blockbustere udvander kunstmuseernes kritiske potentiale. En kritik, blandt andet Bjørn Nørgaard netop har været fremme med. Dorte Skot-Hansen mener heller ikke, at museerne skal opgive hele deres faglighed for at lokke folk ind i udstillingshallerne. Men, tilføjer hun: »Selvom museerne bliver skældt ud for at være for populistiske, så er de nødt til at tænke sig ind i en ny form for samfundsmæssige kontekst.«

Art talk i gang foran Niels Hansen Jacobsens skulptur Døden og moderen fra 1892. Foto: Magnus Kaslov

 

En museal make-over

Når SMK serverer fadøl og drinks fredag aften, er det netop et forsøg på at tænke sig ind i denne nye kontekst. En undersøgelse fra 2009 viste, at mange på dette tidspunkt opfattede museet som både gammeldags, autoritært og anonymt. Med hjælp fra brand- og kommunikationskonsulenter udviklede museet en ny identitet. Det kortere og mere fængende ”SMK” blev introduceret som alment kaldenavn. Logoet fik en make-over. Og så kom der fokus på mantraet om at møde brugerne der, hvor de er - for eksempel når de alligevel skal ud og have et par øl eller en SMæK-drink fredag efter fyraften. »Generelt har museet gang i en kæmpe transformation, men SMK Fridays er det arrangement, hvor vi spot on eksperimenterer med den nye måde at være museum på,« forklarer kommunikationschef Lise Korsgaard. »Her dyrker vi specifikt identiteten som et åbent, dialogsøgende og lyttende museum. Et generøst museum, der gerne vil i kontakt og dele ud. Det er et projekt, vi har arbejdet på i mange år, men som med SMK Fridays har fået ekstra meget fokus.«

En klogere fredag

Dorte Skot-Hansen roser kunstmuseerne, herunder SMK, for at skabe arrangementer, der appellerer til det unge publikum. Hun understreger dog, at det er vigtigt, at arrangementerne har relation til museets indhold. »Det skal ikke bare være koncerter, drinks og dj’s det hele,« advarer hun. Lise Korsgaard mener da også, at museets fredagsbar har meget mere at byde på end nogle pæne rammer at starte kickstarte weekenden: »Med SMK Fridays forsøger vi at give fredagsbaren et indhold. At give folk en klogere fredag.« På debutaftenen for SMK Fridays den 20. september bestod indholdet i en række aktiviteter, der handlede om relationen mellem filosofien og kunsten. I en proppet filmsal blev den populære slovenske filosof Slavoj Žižeks A Perverts Guide to Cinema vist. Samtidig i museets udstillingshaller trak kunsthistorikere karavaner af interesserede gæster rundt på Žižek-i-kunsten omvisninger. Museet havde regnet med 1000 besøgende på denne aften. 2500 personer havde imidlertid valgt at tage hul på weekenden i museet i Sølvgade. Lise Korsgaard er ikke i tvivl om forklaringen på den overvældende succesen: »Vi mærker et behov derude blandt folk, der faktisk søger indhold og lidt mere substans. Noget, der kan give en nye perspektiver, nye ting at tænke på og noget nyt at snakke om. Og netop der synes vi, at museerne og kulturinstitutionerne i det hele taget kan byde ind med noget. Vi kan give en ekstra værdi til en fredag aften.«