Ordmusik

Alle har prøvet at stå foran et kunstværk uden at ane, hvad man skal stille op med det. Man kan måske mærke, at det er interessant. At det på mærkværdigvis siger en noget, som man ikke kan sætte ord på. »Det er flot«, siger man så til sin ven. Hvis man har set mange kunstudstillinger, kan man måske sammenligne det med noget andet man engang har set. Så kan man sige, »minder det ikke lidt om Olafur Eliasson?«. Hvis man er endnu mere erfaren, kan man måske endda placere værket i den rigtige kunsthistoriske sammenhæng. Måske er der en reference til fluxus eller situationisterne, som man kan blive bevidst om. Men derfor har man jo ikke nødvendigvis sagt noget om værket i sig selv. Det er tilladt at sige »jeg synes, det er dårligt«, ligesom det er tilladt at sige »jeg synes, at det er godt«. Ingen af de to udsagn virker dog hverken til at være interessante eller særligt anvendelige, når man vandrer ind på et galleri for at se en udstilling.

Hvordan gør man så? Hvordan begiver man sig ud i at anmelde og bedømme værker, når det nu virker til at være så svært? Den danske kunstkritiker Michael Jeppesen fra Dagbladet Information hævder, at man må føle sig vej og derfra lade det der