Kunst skal skabe pauser fra det rationelle i samfundet

I husker sikkert hans navn, HuskMitNavn. Om ikke andet så hans karakteristiske streg og den finurlige undertone af humor - på husgavlen, i avistegneserien, på T-shirten og på plakaten. HuskMitNavn slog igennem i 2001, og har siden da placeret sig visuelt i vores bevidsthed. Også som manden uden ansigt. Han forbliver uigenkendelig som person. For dig og for mig, der kun har mødt ham på skrift i cyberspace. Men anonymiteten er for mig at se netop også en effekt, der kun gør hans værker des mere ikonografiske. Selv siger han:

 “Jeg har aldrig været interesseret i at være et kendt ansigt. Jeg ville ikke bryde mig om at blive gloet på i metroen, fordi jeg havde været i TV dagen før. Ved at arbejde anonymt kan jeg leve et almindeligt liv. Anonymiteten giver arbejdsro og får mig til at bevare jordforbindelsen. Det er en positiv sideeffekt, at min anonymitet skaber opmærksomhed omkring mit arbejde.” 

Hvad han ikke afslører om sin person, afslører han til gengæld om sin arbejdsproces. HuskMitNavns blog tilbyder os nemlig et sjældent grundigt kig ind bag kulissen, midt ind i den kunstneriske proces - også me