Print artikel

Den nationale identitet føles som en spændetrøje

Foto: Vladimir Tomic og Ana Pavlovic
Interview
25.09.15
Kan man tilhøre flere kulturer på samme tid, spørger to kunstnere i ny udstilling. Sagtens svarer de, men prisen kan være dobbelt fremmedgørelse

»At forholde sig til en national identitet er for mig fuldstændig absurd. Kulturarv kan i den sammenhæng også misbruges og pludselig føles som en spændetrøje som ikke giver mig luft til at trække vejret, starter Vladimir Tomic, der sammen med Ana Pavlovic har skabt videoværket Dreamland der for tiden vises i Astrid Noacks Atelier som en del af udstillingrækken Heritage is Commoning.

Med projektet spørger de to kunstnere om man kan tilhøre flere kulturer på samme tid? »Det kan man sagtens, men det er i mødet med det omgivende samfund eller i mødet med andre grupper, at man rammer allerede fastsatte grænser, som ikke kan gennemtrænges, og som efterlader en med en dyb følelse af splittelse, svarer Ana Pavlovic.

Udstillingen bevæger sig omkring begrebet kulturarv, og med Dreamland holder Vladimir Tomic og Ana Pavlovic fast i et intimt og personligt plan, hvor individet - her personificeret med en fortid som tilflytter fra eks-jugoslavien - konfronteres med de konsekvenser der kommer med det at være nødsaget til at forlade en kultur og blive en del af en anden.

Ana Pavlovic: »Hvorfor skal identiteten hænges op på en nation? Nej, det skal den ikke. Identiteter kan udvikle og ændre sig uafhængigt af nation og kultur, men de kan blive påvirket af de begreber.«

Vladimir Tomic: »Jugoslavien var et samlet land, hvor mennesker med forskellige religioner og etniske baggrunde levede, skabte familier og arbejdede sammen. Vi oplevede hvordan den nationale identitet omkring et samlet Jugoslavien blev smadret efter Titos død, vi oplevede hvordan alt blev opløst for igen at opstå med endnu stærkere nationale følelser som nu splittede etniske grupper mellem hinanden. De nationale fortællinger blev stærke under krigen og lever i dag i bedste velgående, men på en utroværdig og konstrueret facon. National identitet får sin kraft af kriser og angst, og opdeler mennesker i “os” og dem”. Jeg vil hellere kigge på menneskeheden som en helhed skabt af individer, men de individer udspringer jo af hinanden.«

Vladimir Tomic og Ana Pavlovic fortæller, at videoen Dreamland, netop tager udgangspunkt i deres egne oplevelser af absurditeten i den nationale identitet. De er begge rejst væk fra et land ødelagt af krig - som nu er opløst til mange forskellige lande - og de forklarer, at deres oplevelse af kulturarv og nationalidentitet som en splittelse mellem to verdener, den danske og den jugoslaviske.

Ana Pavlovic: »Jeg føler mig splittet, fordi jeg tilhører begge kulturer, men samtidig føler jeg mig også fremmedgjort fra begge. I den danske kultur kan man let komme til at føle sig fremmed, det kan skyldes noget så simpelt som sproget. Når jeg er på besøg i Beograd kan jeg mærke, den nye serbiske nationale identitet der har vundet frem siden krigen er meget anderledes end den følelse af at være Jugoslaver, som jeg havde med mig da jeg rejste væk.«

Med Dreamland har Vladimir Tomic og Ana Pavlovic skabt et univers, som på en meget direkte og håndgribelig måde indkapsler denne fremmedgørelse og splittetelse. Dreamland balancerer elegant det menneskelige forhold at vi hver især lever vores liv som vi gør, men vi også bærer på fortiden, som ikke er synlig for det blotte øje. I Dreamland er vi beskuere til en festlighed for et mindre selskab. Vi møder deltagerne på afstand og i en kontrolleret situation. Mens festlighederne udspiller sig for øjnene af os, hører vi festens deltagere på skift fortælle deres drømme. I drømmene bryder vi straks over alle intimsfærer, og deltagerne blotter deres ubevidste og ukontrollerede følelser. Vi forstår at de fleste deltagere har en baggrund som eks-jugoslaviere, og at de alle har elementer af den før omtalte splittelse og fremmedgørelse mellem forskellige kulturer og identiteter.

Ana Pavlovic: »Drømmene er rene, de er ikke-kontrollerede, i drømmen forsøger vi ubevidst at få lagt det hele på plads på de rigtige hylder, derfor er drømmen så spændende. Under oprydning kan vi ikke gemme sider væk, alt kommer frem.«

Vladimir Tomic: »Vores fokus er på individet, det personlige plan, hvad sker der hvis individet mister sit tilhørsforhold? Og hvordan påvirker kulturarv og nationale fortællinger mennesket på et intimt personligt plan? Det spændende er at vi hurtigt taler om det alment menneskelige.«