Print artikel

Robocop - Messias af metal

En amerikansk frelserfigur?
Aristoteles.
Essay
05.06.14
I den nærmeste fremtid bliver en statue af Robocop indviet i Detroit. Inden da blev den første officielle Robocop Day fejret 3. juni 2014. Paul Verhoevens geniale tekno-mareridt kan læses som en kritik af kapitalisme eller teknologi. Instruktøren siger dog selv, at for ham er Robocop den »amerikanske Jesus«

I 1987 begyndte han sin kamp mod kriminalitet og korruption i Detroit. Og nu bliver der snart rejst en statue til ære for Robocop; et symbol på retfærdighed og håb. Ifølge rapporter skulle statuen indvies 3. juni, samtidig med, at remaket af Robocop udkom på DVD og Blu-Ray, mens man også fejrede den første officielle Robocop Day. Men der er endnu ikke fastsat en dato for indvielsen af statuen.

Til gengæld vil der i dag være et event ved en baseballkamp mellem Tigers og Blue Jays, hvor en mand i Robocop-kostume skal kaste det første pitch og uddele gratis cupcakes, skriver Detroit Free Press.

Der er et smukt og tragisk element af skæbne i denne begivenhed. Robocops Detroit er blevet til virkelighedens Detroit; en by, som Gud har forladt, hvor mange borgere er overladt til deres basale instinkter i kampen om overlevelse i en industriby, som industrien har forladt. I Robocops Detroit er byen overladt til crony kapitalister, der profiterer på kriminalitet og elendighed, mens de har planer om at bygge en Dubai-lignende plastikby for de udvalgte, hvor bymidten er.

Investeringen og området skal beskyttes med cyborg-politi til »urban pacificering«. Politibetjenten Alex Murphy, der bliver skudt af en bande af voldelige psykopater, bliver svejset sammen med metal og programmeret til at opretholde lov og orden i en verden, hvor der, som Thomas Hobbes ville have sagt det, bliver udøvet »the war of all against all«.

Helten bliver dræbt på uretfærdig vis og genopstår som superbetjent. I stedet for at dø for menneskehedens synder, vender han tilbage for at straffe mennesker for deres synder. Han er, med instruktøren Paul Verhoevens ord, den amerikanske Jesus. Det fortalte instruktøren mediet Gawker i 2010. Det sagde han i øvrigt også til New York Times tilbage i 1987, hvor Robocop havde premiere. Først ville Verhoeven ikke lave filmen, men efter at have læst manuskriptet et par gange, blev han overbevist om, at det var en alternativ fortælling om Jesus. Verhoeven har i øvrigt skrevet biografiske bøger om Jesus. Han sagde samme år til MTV:

»Pointen med Robocop er – selvfølgelig – at det er en Kristus-historie. Den handler om en mand, der bliver korsfæstet efter 50 minutter, så bliver han genoplivet i de næste 50 minutter – som superbetjent. Men han er også en Jesus-figur, der går på vandet mod slutningen.«

Falsk bevidst strømer?

Det er ellers nærliggende at tolke Robocop ud fra et marxistisk perspektiv. En ekstrem social darwinisme har overtaget Detroit, hvor folk enten er onde forretningsmænd eller bandemedlemmer. Byen styres af grådige firmaer og fordummende reklamer hjernevasker alle de tv-gloende borgere. Desuden har OCP, OmniConsumerProducts, en kontrakt med Detroit, der har udliciteret dele af politiarbejdet til firmaet. Ligesom man i øvrigt i virkelighedens USA har en kæmpe privat fængselsindustri.

I Foucaults ånd kunne man bedrive masser af kritisk teori ud fra Robocop med den dertilhørende jargon. Man kunne også sige en masse bevingede ord om postmodernisme og digitalisering af arbejdskraft. Men det ville være en naiv og fodformet forståelse af en historie, der snarere har mytisk og antik, transcenderende magi vævet ind i sit narrativ.

Aristoteles.

Robocop handler på sit rå, basale plan om den indre kamp for identitet og den ydre kamp for retfærdighed. Da Alex Murphy bliver til Robocop mister han sin identitet i sammensmeltningen med maskinen og ved at få dele af sin personlighed slettet. Han bliver ordensmagtens metalliske slave. I marxistisk forstand lever han i en falsk bevidsthed som politi-proletar og underkastet subjekt. Men Alex Murphy bliver samtidig også til en idealiseret form for sig selv: en uovervindelig betjent, der kan hævne sig på vegne af alle familier som hans, der er blevet smadret på grund af meningsløs vold. Hans søn ser op til en heroisk politimand i fjernsynet - nu er faderen blevet til sønnens og sit eget ideal. Robocop kan tage kampen op mod ondskab på mikro-niveau (gaden) inden han tager sin kamp videre på makro-niveau (kampen mod korruption og OCP). Alex Murphy er blevet tvunget ind i en faustiansk pagt med djævlen, hvor han ofrer dele af sin menneskelighed for overmenneskelig styrke til at tage kampen mod ondskab op.

I Robocops behandling af kriminalitet er der sjældent langt fra forbrydelse til straf. Tag for eksempel scenen, hvor Robocop står over for en voldtægtsforbryder, der har en kniv for sit offers strube.

»Your move, creep.«

Voldtægtsmanden vil ikke overgive sig, derfor bliver han skudt i sin penis. Det virker ikke retfærdigt ud fra vores tillærte samfundssind. I den virkelige verden skal forbrydere resocialieres, tage en HF-uddannelse og lave mad med Claus Meyer. Men hvor ville det sommetider være rart, hvis der, inden det kom så vidt,  var nogen der skød dem i pikken.

I det første litteraturvidenskabelige værk, Artistoteles' Poetikken, blev de lærde grækere og senere resten af verden introduceret for begrebet katharsis; renselse via kunst. Denne følelse kan blandt andet blive forløst ved hævn (skæbne); at se de skyldige modtage den straf, de ifølge øje-for-øje logikken fortjener. Den slags retfærdighed er selvfølgelig primitiv, men den er meget tilfredsstillende for de menneskelige ur-instinkter, uanset hvor store mængder af social ingeniørkunst den almindelige borger bliver belemret med.

Mennesket og maskinen

Hvorom alting er, bliver Robocop som sagt tvunget til at kæmpe mod den korrupte magtelite, som synes inspireret af den traditionelle karikatur af tidligere præsident Ronald Reagan og hans reaganisme. Men denne kamp er som sådan ikke et progressivt opgør med det, man i socialisme vil opfatte som strukturel uretfærdighed, men snare en personlig vendetta, hvor de ansvarlige individier, der misbruger systemet, bliver bragt til ansvar. I Robocop kan lov og orden kun opretholdes ved at have de rigtige mennesker for bordendeN og ved at have instanser, der kan straffe dem, der forbryder sig mod den moral, som alle personer med magt bør besidde. En forbedring af det eksisterende samfund er bedre end den alternative virkelighed, der ville opstå, hvis man rev hele gulvtæppet væk under den nuværende struktur, synes det radikale, men ikke revolutionære, budskab at være.

Moral er drivkraften, når Robocop, Frankensteins monster, gør oprør mod de korrupte magter og voldelige individer, der har skabt ham. Da filmen slutter med Robocops sejr over overmagten står han ved sig selv og sin identitet. Tidligere i filmen fortalte Robocop en forbryder »I am a policeman«, men til sidst vinder han også indre accept og identitet tilbage, når han referer til sig selv som "Murphy".

Filmen artikulerer den grundlæggende postmoderne panik, som mennesket konstant prøver at tæmme i en omskiftelig verden, der ikke lader sig styre af retfærdighed. Den postmoderne angst og fremmedgørelse udspringer også af at leve i en til tider mekanisk verden, hvor vores kroppe og bevidsthed i større grad er koblet til computere, der langsomt begynder at erstatte manuel arbejdskraft i effektiviseringens navn. Mennesket bliver erstattet af robotter samtidig med, at vi langsomt selv er ved at blive til robotter. Den dehumanisering og frarøvelse af identitet, som vor samtid kan fordre, er også i dag i voksende grad et kæmpe politisk stridspunkt.

Meget politik handler i dag om identitet. Som sociologen Zygmunt Bauman har bemærket, er identitet et nødvendigt holdepunkt i et hypermedialiseret samfund, hvor ingen fællesskaber er givet på forhold. Robocop er historien om en mand, der finder sin identitet og plads i verden ved at gå i krig mod uretfærdighed. Den menneskelige sjæl og åndelige arv fra den antikke verden kan ikke slettes fra vores kollektive hard-disc, selv når den er begravet bag en brystplade af stål. Robocop symboliserer det menneskelige subjekt, når det er bedst, via den deterministiske vilje til at slå fra sig og ikke lade sig underkaste tyranni. Sådan er der nærmest en utopisk morale om, at selve vores menneskelighed kan overleve i selv den mest dystopiske projektion af fremtiden gennem handling og troen på, at de menneskelige kerneværdier kan føre til absolution.

Med Malcolm X's ord:

»Ingen kan give dig frihed. Ingen kan give dig lighed eller retfærdighed eller noget andet. Hvis du er en mand, tager du det selv.«

Hvis vi vender tilbage til den marxistiske tolkning, kan vi kalde Robocop for et bourgeoisie eventyr

Som sagt er Robocop en klassisk fortælling om identitet, død - genopstandelse, hævn og absolution. Hvis vi vender tilbage til den marxistiske tolkning, kan vi kalde Robocop for et bourgeoisie eventyr, der bekræfter klassiske dyder så som retfærdighed, familie og rationel kapitalisme. Derfor er fortællingen så stærk - den er universel og ikke politisk. Winston Churchill sagde det bedst, da han sagde:

»Alle store ting er simple, og mange kan udtrykkes i ét enkelt ord: frihed, refærdighed, ære, pligt, barmhjertighed, håb.«

Stay out of trouble

Historien om Jesus Kristus er ligesom Robocop også en voldelig biografisk fortælling. Den foregår blot i den antikke verden. Verhoeven har revet historien ind i en moderne kontekst og vist os, hvordan man, som Jesus gjorde, gør oprør mod sin tid – nu på moderne, amerikansk manér.

Det virker langt fra tosset, at Robocop bliver foreviget i Detroit, selvom borgmesteren i første omgang var imod idéen om en sådan statue, da det ville »forstærke Detroits image som en lovløs by«. Men den udmelding er i bedste fald ansvarsforflygtigelse. Måske kan statuen af Robocop i Detroit inspirere børn fra forarmede og ødelagte familier til at begynde den indre kamp for at finde styrke i sig selv til at kæmpe den ydre kamp for retfærdighed. Og som Alex Murphy siger med henvisning til sin søn; »Rolemodels are important

I Robocop, filmen, er der et nyhedsklip, hvor Robocop er omgivet af børn. Rapporteren spørger inden klippet slutter, om Robocop har nogle særlige budskaber til alle de børn, der ser med derhjemme. Det har han:

»Stay out of trouble.«