Rendyrket misogyni forklædt som feministisk fabel
Instruktøren Zack Snyder fik sit gennembrud med sværd og sandal action-braget 300 (2006), der er baseret på Frank Millers grafiske forlæg. Det lykkedes i filmen at give liv på lærredet til de tegnede tableauer, på samme måde som Sin City (2005) satte strøm til Millers sort/hvide ærkeamerikanske noir landskab. Takket være succesen fik Snyder tildelt instruktørstolen på den vingeskudte superheltefortælling Watchmen (2009), der er baseret på den mystiske Alan Moores legendariske grafiske roman, der længe havde været anset som decideret uegnet til filmatisering. Filmen var æstetisk vellykket, ikke mindst i kraft af en stramt skåret visuel introsekvens, men den døde fuldstændig i de endeløse kvasi-filosofiske monologer fremført af en meget stor blå mand ved navn Dr. Manhattan. Med Sucker Punch tager Snyder bladet fra munden og kaster sig ud i en fortælling, han selv har skrevet. Det havde han ikke behøvet.
Historien udspiller sig i tre lag. I 50’ernes USA dør en mor. Stedfaderen er modbydeligheden selv og får hurtigt anbragt vores hovedperson (Emily Browning) på en sindssygeanstalt, hvor han bestikker en slesk medarbejder (Oscar Isaac) til a
