Når ord bliver til billeder
Originalitet støder man meget sjældent på. Det slog den franske filosof Voltaire allerede fast i 1700-tallet. Og siden da er det blevet gentaget i en uendelighed af andre kloge hoveder. Originalitet er oftest bare et endnu ikke afsløret plagiat. Kynikeren vil hævde, at det handler om at skjule, hvad det er, der plagieres. At det originale i virkeligheden består i, hvem man plagierer, og hvordan man skjuler det.
Derfor er filmatiseringer så ejendommelige. De lægger ikke skjul på inspirationen. De tildeler automatisk originalværket en stor del af æren. Spørgsmålet om plagiering er her vendt på hovedet. Ved filmatiseringer handler det ofte om, hvor tro filmen er mod bogen – ikke om at skjule plagiatet.
Enkelte filmatiseringer, som Erich Von Stroheims Guld fra 1924, der bygger på Frank Norris' roman McTeague fra 1899, er et forsøg på at være så tro mod originalværket som muligt. Den var oprindeligt hele otte timer lang, men det blev for meget for producenten. Filmen blev klippet ned til lidt over to timer.
De få, der nåede at se Stroheims udgave, berettede om et uovertruffent mesterværk, og i dag er det en af filmhistoriens forsvundne skatte.
