Mere af det hele
Det er næsten en genre i sig selv – film om midaldrende mænd, gerne bosat i New York, som er bange for, at de ikke har sat et stort nok aftryk på verden. Som for længst har ødelagt relationerne til deres nærmeste, ofte taler de meget hurtigt og lider af tvangstanker eller angst, og som kaster sig ud i at skabe mastodontiske kunstprojekter som en sidste desperat handling, der skal bevise deres værd. Woody Allen og Charlie Kaufmann er fædre til hver sin version af denne genre, mens elementer af samme fortælling er at finde hos eksempelvis Noah Baumbach og Wes Anderson. Den gamle konge frygter sit fald, sine rivaler, og måske frygter han også, at han i virkeligheden aldrig rigtig var konge eller ikke når at blive det. Han frygter døden, og mere end døden, at blive glemt. Gennem deres kunst vil disse fiktive mænd skabe virkeligheder, som i Kaufmanns Synecdoche New York, der er mere virkelige end virkeligheden, mere sande, og som har deres signatur på, de vil for én gang skyld være geniet med masterplanen. Det er i hvert fald drømmen – det viser sig sjældent ladsiggørligt i praksis. Og fordi disse mænd netop vil skabe kunst, film, manuskripter eller teaterforestilli
