En amerikansk besættelse
En indledende sekvens med brødreparret Mark og Dave Schultz i tæt omklamring, er et studie i antydningens kunst: Bryderutiner som udtryk for familiær intimitet, men også simrende konflikt og fremmedgørelse, da Mark uforvarende (?) nikker Dave en skalle. Tavshed. Flere brovtende brydetag og bortvendte blikke. Blod og sved, men ingen tårer. Og afslutningsvis: Bestyrkede bånd, fornyet intimitet. Som faser i et ritual.
Det er den bedste scene i Bennett Millers tredje spillefilm, Foxcatcher. Her smelter krop og karakterer sammen.
Foxcatcher er et rigmandsherresæde ved Valley Forge i Pennsylvania. Rævejagten var i forne tider overklassens foretrukne ritual – men navnet emmer stadig af historie, dynasti og privilegier.
Milliardær-arvingen John E. Du Pont (en næsten ugenkendelig Steve Carell med dårlige tænder og et påklistret næb af en næse) bor på Foxcatcher sammen med sin mor (Vanessa Redgrave), en ældre snob, hvis interesse for avlsheste kolliderer med sønnens interesse for plebejersporten brydning.
Du Ponts ambitioner om at gøre hobby til livsprojekt får ham til at tage kontakt til Mark Schultz (Channing Tatum) for at foreslå, at denne kan træne
