Det er koldt, hvad skal jeg se?

Det moderne amerikanske tv-dramas skabelsesberetning
Cover til bogen "Fjernsyn for viderkomne"
Interview
22.02.12
Du er på fornavn med Don og Peggy i Mad Men og er blevet skuffet over slutningen på Lost. Kom et spadestik dybere i den næringsrige muld af nye amerikanske tv-dramaproduktioner. Serieeksperten Henrik Højer giver sit bud på de mest uomgængelige af USAs nye svar på dannelsesromanen.

Siden The Sopranos rystede tv-verden i 1999 med sin blanding af familiedrama, ultravold og komedie, er denne nye gråzone mellem Hollywood-opskriftsproduktion og europæisk psykologisk realisme kun blevet større.

Henrik Højer - redaktionschef og medstifter af 16:9; Danmarks klogeste filmtidsskrift - var en af de relativt få, der allerede dengang valgte DRs Rejseholdet fra til fordel for den smalt besøgte dramaserie om gangsteren og familiefaderen Tony Soprano på TV2.

»Det gjorde sindssygt stort indtryk på mig at se pilotafsnittet. Man tages hele tiden på det forkerte ben; Det starter som komedie, men allerede efter et kvarter ser man hovedkarakteren slå ned i en anden mands brækkede ben,« siger Højer, der er medforfatter til en ny bog om amerikanske tv-serier, Fjernsyn for viderekomne, som man kan læse mere om her.

Selvom seertallene til The Sopranos herhjemme ikke var så store, var de vanvittigt høje i USA, og det åbnede tv-producenternes øjne for et smalt publikum, der ikke var så smalt endda. Et publikum, der gerne ville udfordres og gerne ville have komplekse fortællinger.

»David Chase, der stod bag The Sopranos, sagde om tv, at det var a prisoner of words. Før han lavede The Sopranos var der en tendens til at alt skulle forklares til seerne. Hvis noget var uklart, fik de en karakter til at sige, hvordan det skulle forstås. Nu har man fundet ud af, at der er et kæmpe publikum, der er parat til at blive forvirrede, parat til at reflektere og fortolke på tavsheden.«

Nu har udviklingen betydet, at Hollywood på nogle punkter forstener og kæmper for at lokke folk i biografen med 3D-krumspring, mens tv-serierne blomstrer. Legendariske Hollywood-instruktører som Michael Mann (Luck) og Martin Scorsese (Boardwalk Empire) og skuespillere som Claire Danes (Homeland) og Steve Buscemi (Boardwalk Empire) kaster sig over serieformatet, fordi det giver nogle muligheder, man ikke har på film, siger Henrik Højer.

»Den vigtigste forskel er, at man kan arbejde med karakterudvikling på en helt anden måde end på film, hvilket er spændende både for instruktører, manuskriptforfattere og skuespillere. Ikke mindst for seerne, der får lov til at følge karakterer, der vokser troværdigt som mennesker over tid.«

Desværre er det svært at fange de mange gode amerikanske serier på tv herhjemme i Danmark. DR viser godt nok både Showtimes Homeland på hovedkanalen og AMCs zombieserie The Walking Dead på DR HD, men det er så også det. Når de danske kanaler ikke køber serierne, går der ofte et års tid fra sæsonerne løber over de amerikanske tv-skærme til de udkommer på dvd i Danmark. Hvis de overhovedet udkommer.

»Der skal vrides tv-penge ud af serierne, før man før vrider dvd-penge ud. Jeg forstår ikke, at de gør det, for det kan jo betyde, at folk finder på at downloade eller streame serierne ulovligt i stedet for.« siger Henrik Højer.

 

 

Henrik Højer anbefaler for ATLAS (i tilfældig rækkefølge) fire serier, der er i gang nu og fire afsluttede serier. I hver kategori vælger han også en bobler, der kan vise sig at blive en klassiker.

 

Aktuelle serier :

 

Breaking Bad (AMC)

»Fuldstændigt uomgængeligt nyt tragikomisk mesterværk med en kant af Coen-brødrenes stil. Kemi-professoren Walter White får konstateret kræft og kaster sig ud i produktionen af verdens reneste crystal meth. Antager eksistentielle proportioner, da White ikke formår at afvende sin deroute, selv da hans sygdom aftager. Bruger hele vokabulariet fra både kunstfilmen og den store Hollywood-produktion. Store kamerature, opfindsom brug af underlægningsmusik, sære vinkler som scener optaget fra bunden af en frituregryde.«

Homeland (Showtime)

»Kammerspil om storpolitiske problemstillinger. Claire Danes er fantastisk som asperger-agtig nørdet CIA-agent, der mistænker en hjemvendt soldat for at være omvendt til al-Qaida-sympatisør. Serien låner fra 70'ernes konspiratoriske thrillere og behandler betændte emner på en langt mere interessant og kontroversiel måde, end man kender det fra 24 timer.«

 

The Walking Dead (AMC)

»Lakmusprøven var om min kone blev siddende, for hun synes, at zombier er fuldstændigt latterlige. Det gjorde hun. Jeg synes, at det er fedt, at serien insisterer på at tage alle de belastede genreklicheer dybt seriøst. Menneskene bliver hinandens værste fjender, og gruppen udforsker konstant spørgsmålet om, hvor langt vi kan gå i vores kamp for overlevelse uden at miste vores menneskelighed. Har et af de bedste pilotafsnit, der nogensinde er lavet, og som let kunne vises i biografen.«

 

Treme (HBO)

»Manden bag The Wire, David Simon, kan bygge verdener, der langsomt vokser på en. Jeg kender mange, der aldrig er kommet videre end de to første afsnit af hans serier, og det er synd. Simon tager sig god tid, men man får sin investerede tid tusindfold igen. Filtret af fortællinger om skæbnerne efter orkanen Katrina i New Orleans bliver en fantastisk troværdig ramme for en historie om, hvordan bydelen meget, meget langsomt rejser sig gennem musikken.«

 

Bobler: Justified (FX)

»Timothy Olifant, der også spiller sheriffen i Deadwood, er vanvittigt charmerende og underholdende som den uopdragne politimand, der bliver sendt tilbage til sin fødeby i Kentucky, fyldt med landsbytosser og gamle fjender. Starter mere komisk og episodisk, men er på vej ind i mere dystert territorium i anden og tredje sæson. Hans fabelagtige hovedmodstander i anden sæson er en overvægtig redneck-mor, der har en klan i skoven, hvor de dyrker hash og slår ihjel for et godt ord.«

 

Afsluttede serier :

 

The Sopranos (HBO)

»Da David Chase skabte The Sopranos, sagde han, at hans Koran var Martin Scorseses Goodfellas. Nu er The Sopranos blevet alle de nye seriers Koran. Måske den vigtigste amerikanske serie nogensinde.«

 

Six Feet Under (HBO)

»Den mest ujævne af de første, nu legendariske, HBO-serier, men den viser, hvordan serien kan bruge kunstfilmens greb og fortælle mere antydningsvist og åbent. Starter med at seriens oplagte hovedperson, faderen i en bedemandsfamilie, dør i et biluheld. Serien bliver derefter opbygget omkring dette tomrum. Den vanvittigt flotte titelsekvens giver en god fornemmelse af seriens stemning og lægger en lyrisk klangbund som serien fastholder hele vejen igennem. Har en af de mest fantastiske og langt ude-afslutninger nogensinde.«

 

The Wire (HBO)

»En dyster kærlighedserklæring til USA og et bud på den store amerikanske fortælling i det ny årtusind. En lille gruppe politifolk bliver prismet, hvorigennem Baltimores historie udfolder sig, og Baltimore prismet for hele USA. Vanvittigt ambitiøst univers med over 50 genkommende karakterer at holde styr på. Første sæson handler om narkosalg på gadehjørnerne, anden sæson om livet på Baltimores uddøende havnefront, tredje om det politiske spil, fjerde skolevæsenet, femte om pressen og hvordan alle instanser spiller med omkring den handel med narko, der smadrer dele af den sorte befolkning i Baltimore. Ekstremt mosaisk, ekstremt underholdende, rørende og dybt, dybt provokerende.«

 

Deadwood (HBO)

»Serien om de hvide amerikaneres ankomst til The Black Hills, og jagten efter guld, fik desværre kun lov at løbe i tre sæsoner. Deadwood er værd at se alene for sproget, der er en slags Shakespeare-amerikansk, hvor der i enkelte afsnit bliver sagt fuck flere hundrede gange. Starter i ren junglelov, hvor folk dør som fluer og bliver kastet for svinene. Vi følger de handlende, prostituerede og saloonejere, der langsomt finder et behov for administration og civilisation og kampen for at bygge et samfund op. En helt personlig favorit.«

 

Bobler: Battlestar Galactica (Sci-fi Channel)

»Science fiction, der lidt som The Walking Dead ikke er bange for at tage sine genretroper alvorligt. Samtidig formår den at gøre de moralske dilemmaer højaktuelle af metaforisk omvej. Planeten Caprica bliver tilintetgjort af nogle robotter menneskene selv har skabt, men som nu er så udviklede at de er næsten umulige at kende fra menneskene selv. Vi følger de få overlevende på jagt efter den sagnomspundne planet Jorden, der undervejs skal forholde sig til spørgsmål om tortur og selvmordsaktioner, ganske som USA skulle i forbindelse med invasionerne i Irak og Afghanistan. Lidt ujævn og til tider overspillet, men overordnet vellykket og dyrker en sjov, type slidt teknologi, lidt som i Alien-universet og en håndholdt æstetik, der ligger langt fra det polerede Star Trek-univers.«