Print artikel

Den høgelignende superstjerne i Hareskoven

Det er nu man skal en tur i Hareskoven, hvis man vil se den sjældne høgeugle
Anbefaling
06.03.14
Under et loft af bøgegrene og et gulv af blade finder man Hareskovene og Jonstrup Vang, som blev skabt af enorme ismasser under sidste istid for 13.000 år siden. Der er stendysser, rillesten, og mænd med store kameraobjektiver, som venter på at hilse på en af skovens sjældne gæster. ATLAS anbefaler.

En halv time, længere tid tager det ikke, fra man befinder sig på Nørreport - Danmarks travleste trafikknudepunkt - til man kan stå under et loft af bøgegrene og et gulv af blade. S-togets linje A og H kører nemlig lige til døren af nogle af Danmarks ældste skove; Store- og Lille Hareskov samt Jonstrup Vang – tilsammen kaldet Hareskovene. Fundamentet til skovene blev skabt, da isen under den sidste istid for 13.000 år siden bevægede sig sydfra og til sidst stoppede ved Ballerup. På sin vej henover landskabet skrabede isen jorden flad, og efterlod den store slette som i dag kaldes Hedeboegnen. Foran isen lå de afskrabede randmoræner, der består af sedimenter og dødisklumper, og er årsagen til det bakkede landskab, som i dag blandt andet gør området attraktivt for mountainbikeryttere. Har man mod på gear, støddæmpere, mudder og bakker, kan man kort fra Hareskov Station leje en mountainbike i tre timer for 250kr. Stedet hedder MTB-Tours og har adresse på Gammel Hareskovvej 321, der ligger lige overfor det 26 km lange mtb-spor, som gennemskærer alle de gamle skove.

Grunden til, at Hareskovene endnu kan tælles blandt landets ældste, skal findes i den næringsfattige og kuperede jord fra istiden, som har gjort arealerne uinteressante for landbruget. Specielt efter Svenskekrigen (1658-1660), hvor store mængder træ blev fældet og brugt til brændsel og palisader, var skoven hærget. Både danskerne og svenskere havde drevet rovdrift på træerne, hvorfor den officielle vurdering efter krigen lød: »Hareskoven er ganske forhugget og kan i det højeste føde 90 svin, når Vor herre vil give god olden.« Skovene er heldigvis kommet sig siden da, blandt andet på grund af skovfredningen fra slutningen af det 18. århundrede, og er nu kendt for deres rige svampeflora, omfattende fugleliv og en række sjældnere planter af vintergrønslægten.

Stenede seværdigheder

For at blive i dyreverden kan vi lige så godt afkræfte en misforståelse. Navnet Hareskovene refererer ikke, som mange tror, til det lille pattedyr med de lange ben og ører, men til det gamle engelske ord for sten harre. Det henviser til de menneskeskabte rillesten, der især findes i Lille Hareskov, og hvis oprindelige formål ikke kendes. Der findes flere kvalificerede bud, som lyder på alt fra kultiske ritualer, sol- og stjernekalendere samt, ikke mindst, at rillerne skulle fungere som afløb for offerblod. Rillesten er dog ikke de eneste interessante sten, skoven har at byde på. Lige op til Sandskredshus i skovindgangen fra Skovbrynets Station ligger nemlig den største af i alt seks stendysser fra bondestenalderen. Dysserne blev flittigt brugt til begravelse af landsbyens døde – husk på, at der her er tale om en tid, hvor en nyfødt kunne forvente at blive omkring 30 år gammel, hvis man altså hørte til den tredjedel, som rent faktisk nåede voksenalderen. De som blev opdaget i at forbryde sig mod datidens love, kunne, for at vække skræk og rædsel, ses dingle på den gamle hængeplads ved Skovlystvej. Sammen med offerstedet ``Hørgen´´ ved Fægyden er der masser af stof til en gyserhistorie, hvis man beslutter sig for at slå sig ned rundt om bålet på et af skovenes primitive overnatningssteder.

En sjælden gæst

En anden god grund til at sætte kursen mod det 888 hektar store skovområde, er, at det er ved at være sidste chance for at opleve den sjældne høgeugle, som siden december har tiltrukket og underholdt flere hundrede ornitologer og fotografer. Høgeuglen, som er er 40 cm høj, mørkebrun, hvid med en lang hale, er, til forskel fra mange andre ugler, dagaktiv og kan derfor dagen igennem ses fange mus og andre gnavere. Den høgelignede superstjerne befinder sig normalt i det nordligste Skandinavien og Rusland og har derfor sjældent kontakt til mennesker, men den er ingenlunde sky. Kendisfuglen har nemlig endnu ikke opdaget, at mennesker kan være farlige, og lader, til de ivrige fugleentusiasters store begejstring, både fotolinser og blotte øjne komme helt tæt på. Måske vi alle kunne lære noget af det. Rariteten har forresten gjort det nemt; den holder nemlig til i området lige nord for Hareskov station, så alt man behøver at gøre, er at begive sig ind i skoven langs skinnerne, og se efter nogle mænd med meget store kameraobjektiver, som vil bekræfte, at den tiltagende forårsvarme endnu ikke har drevet høgeuglen tilbage nordpå. Men skynd dig, den kan være væk i morgen!