Sindet som mytisk kraft

Præmissen for Linda Boström Knausgårds anden roman, Velkommen til Amerika, er egentlig paradoksal. Jegfortælleren er en pige i 6. klasse, som efter sin fars død er holdt op med at tale – og derfor også med at skrive. Alligevel er det hendes stemme der taler til os, læserne. Fortælleren er stemmeløs, med andre ord, og med dette greb slår Linda Boström Knausgård sin besnærende og karakteristiske tone an: den svenske forfatter skriver en prosa, der balancerer mellem mytens og eventyrets tidløshed og den psykologiske romans præcise personkarakteristik. Den stil benyttede hun i sit gennembrudsværk, novellesamlingen Grand mal (da. 2012) og i sin første roman Helioskatastrofen (da. 2014), og den går igen i den nye romans sitrende, urovækkende familieskildring.

Romanen er fuld af små prosaiske detaljer – som de lammefrikadeller, moderen steger i køkkenet eller moderens konstante henvisninger til den »specialist,« der skal hjælpe fortælleren med at få sproget tilbage. Men der er også en understrøm af noget større og dybere – barnets symbolske og metaforiske blik filtrerer virkelighedens stemninger, personer og relationer. Den mytologiske logik me