Evig sommer i flygtigt barnesind
Amalie Laulund Trudsø debuterede i 2013 med københavner-kortprosasamlingen Koordinater. Nu, tre år senere, udkommer hendes roman Sommerhus, en virkelig vellykket, sanserig coming-of-age-roman. Omslaget består af et strandmotiv i pastelfarvet nuttethed, og det samme kan man umiddelbart sige om de små anekdoter fra en families somre ved stranden. Fisketure i jollen, at bygge kæmpestore sandslotte på stranden, at blive bænket når nogens mor har en masse rabarbergrød til overs, så alle sommerhusvennerne kan sidde dér på rad og række og få belægning på tænderne af syren. Bagtæppet, livet derhjemme med skole, spejder og klaverundervisning, er ingen steder at se, og kun regnfulde dage kan spolere lykken. Med pessimistiske byøjne virker det næsten for hyggeligt, hvis ikke det var fordi, der lynhurtigt siver noget andet ind imellem historierne. Den forsigtige jeg-fortæller, lillesøsteren i en kernefamilie, vokser fra sig selv, og i dette sommerparadis, eller måske især her, gør det ondt, når man skal give slip på det at være lille.
Jeg-fortælleren er ved bogens begyndelse en lille pige, og begivenhederne ved stranden, i jollen, på t
