Sygt god ven

Romanen Min syge ven handler om at være venner med en mand, der får aplastisk anæmi og er indlagt i flere år på Rigshospitalet. Sygdommen indebærer, at rygmarven stopper med at virke, så kroppens immunforsvar lukker ned. Man er åben for alt, svampesporer, bakterier, vira, alt det, man normalt ikke tænker over, men som kan slå den aplastisk anæmiske ihjel. Kroppen forfalder, den invaderes af alt det, der invaderer en død krop, men man er stadig i live. Den syge ven kaster blod op, får væske omkring hjertet, nerveskader i fødderne, svampesporer i knoglerne, som graver sig hele vejen op gennem kraniet, så lægerne må fjerne det ene øje, inden der bliver ætset helt ind til hans hjerne.

På den måde er Min syge ven forfærdelig at læse. Men den er også helt fantastisk og rørende at læse, og det greb, der især gør bogen så velfungerende, er dens forskydning af synsvinkel: sygdomsforløbet er skildret fra vennens perspektiv, ham, der sidder ved siden af og ser patientens forfald. Dermed bliver bogen mere en undersøgelse af det at være pårørende, det at være næsten for empatisk, der hvor man flytter ind i sin syge vens liv og tager sygdommen på sig, men det